SEC Datacom taber toldsag

Østre Landsret dømte onsdag imod SEC Datacom i en principiel sag omkring tilbagebetaling af importtolden. SEC Datacom overvejer nu, om de skal anke dommen.

Det drejede sig om en principiel sag for SEC Datacom. Det hele drejede sig om, hvornår SKAT bogfører indfortoldninger, og hvornår SEC Datacom fik besked om bogføringen. Sagen fik et foreløbigt punktum i onsdags, da Østre Landsret dømte imod SEC Datacom.

Hele sagen startede i 1995. SEC Datacom var - ligesom Olicom - uretmæssigt blevet opkrævet importtold på netværkskort. Olicom gik retsligt til værks og vandt sagen, mens SEC Datacom afventede Olicoms sag, før de selv tog affære. Men da der er en tre års forældelsesfrist, har SEC Datacom kun fået kompensation for perioden november 1997 - december 1999.

Det, det hele drejer sig om, er så perioden oktober-november 1997. Hvor SKAT fastholder, at underrettelsesdatoen er november, mener SEC Datacom, at det er oktober. Forskellen for SEC Datacom er 321.000 kroner, men det er for princippet, de har anlagt sagen.

»Det drejer sig ikke så meget om vigtigheden af at få penge tilbage, men mere om rigtigheden af, hvornår en vare??? betragtes som underettet. Jeg mener, at SKAT har grebet sagen forkert an de sidste ti år,« siger Lars Zinglersen, direktør i SEC Datacom.

Lars Zinglersen fortæller videre, at hans advokat mener, at dommen er truffet på forkerte præmisser, og at han i de kommende otte dage vil drøfte sagen med eksperter, før han beslutter om han vil anke sagen til Højesteret.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect