Opdatering: Midt-Data beholder e-mærket

Vi skrev i går, at it-forhandleren Midt-Data har mistet sit e-mærke, men e-handelsfondens formand præciserer, at der kun er tale om en suspension. Den udmelding vækker forundring hos Midt-Data.

E-handelsfondens suspendering af Midt-Datas e-mærke vækker forundring i Midt-Data, der nu har sat en advokat på sagen.

Torsdag udsendte Midt-Datas direktør, Allan Sørensen, en pressemeddelelse, hvor han anklagede e-handelsfonden for at overtræde fondens egne retningslinjer, da han var blevet frataget e-mærket uden en suspensions-periode. Men i virkeligheden har Midt-Data ingen grund til at klage. De har slet ikke mistet e-mærket.

»Jeg forstår slet ikke hans udlægning af sagen. Der er kun tale om en suspendering,« siger e-handelsfondens bestyrelsesformand, Hans Henrik H. Heming til CRNs søsteravis ComON.

Formanden giver denne udlægning af spam-sagens udvikling: Da Midt-Data kom under mistanke for at udsende spam i 2004, skønnede e-handelsfonden, at de pågældende emails (invitationer til en messe) lå i en gråzone. Derfor besluttede bestyrelsen at vente på en afgørelse ved retten.

Først den 18. januar 2007 faldt der dom i sagen i Sø- og Handelsretten. Midt-Data blev idømt en bøde på 25.000 kroner (mod et oprindeligt krav på 500.000 kroner, red.). Med rettens ord på plads - at der var tale om spam - sendte bestyrelsen den 26. februar 2007 et brev til Midt-Data, hvor firmaet blev gjort opmærksom på, at det ville få frataget e-mærket.

Den beslutning klagede Midt-Datas direktør straks over, og på et bestyrelsesmøde onsdag den 7. marts valgte fonden at gøre fratagelsen til en suspension i tre måneder - på grund af de formildende omstændigheder, at Midt-Data ikke siden har udsendt uønsket epost, og fordi den oprindelige forseelse skete tilbage i 2004.

Men den udlægning af sagen kan Midt-Datas direktør,
Allan Sørensen, slet ikke genkende. Ifølge ham var fondens holding i 2004, at sagen ikke skulle have konsekvenser for Midt-Datas brug af e-mærket.

»Og hvis fonden påstår at de vil vente på en dom, før de beslutter sig, så burde de da vente til der kom en endelig dom,« siger Allan Sørensen med henvisning til Midt-Datas anke af Sø- og Handelsrettens dom.

Derfor er han forbavset over suspensionen.

»E-mærket er sat i verden for at beskytte forbrugerne - ikke for at straffe virksomheder. Det sørger domstolene for. Hvilken beskyttelse får forbrugerne mod uønskede henvendelser ved at tage e-mærket fra os i tre måneder, når vi i to år har bevist, at vi ikke sender spam?,« spørger Allan Sørensen.

Han mener, at fonden har udvist slingrekurs i sagen og hævder, at e-handelsfonden er blevet presset til at tage den aktuelle beslutning af eksterne organisationer. Det afviser e-handelsfondens formand.

Midt-Datas advokater vil nu tage retslige skridt, fordi fonden - ifølge dem - misbruger suspensionsmuligheden i fondens retningslinjer.

Midt-Datas brancheforening, FOIF, forventes at udsende en pressemeddelelse i løbet af dagen, hvor de stiller sig kritiske til suspensionen.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,