Netkoncept skiller sig af med salgsdirektøren

Koncern-salgsdirektør i Netkoncept Kjeld Kildegaard blev i eftermiddag gået, erfarer CRN.

Marketingchef i Netkoncept Rene Matell bekræfter, at Kjeld Kildegaard nu er fratrådt. Fratrædelsen sker efter uenighed om den fremtidige strategi, oplyses det.

Kjeld Kildegaard var nummer to i hierakiet efter stifter og direktør Eske Munck - og samtidigt den, der oftest tegnede virksomheden udadtil. Han kom fra det tidligere It-Gration, hvor han også var leder af salgsafdelingen. Efter konkursen i 2001 overtog Netkoncept hovedparten af It-Grations medarbejdere og aktiviteter.

Tidligt fredag eftermiddag var det endnu ikke lykkedes CRN at få en kommenater til fratrædelsen fra fra Kjeld Kildegaard selv.

Netkoncept er på få år vokset til at være blandt de største hardware- og løsningsudbydere i den danske it-kanal, men tilsyneladende har væksten ikke været problemløs. For få uger siden måtte stifter og direktør Eske Munck personligt skyde 22 millioner kroner i selskabet.

Ud over hovedkontoret i København har Netkoncept afdelinger i såvel Århus, Fredericia og Herning.

Ifølge en tidligere udsendt pressemedelelse regner selskabet med at omsætte for 700 millioner kroner i år.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job