Dantalk-kurator: Ingen penge til nordmænd

Så længe der ikke er udsigt til at Dantalks danske konkursbo har penge til simple kreditorer, vil kurator slet ikke forholde sig til kravet på 660.000 kroner fra norsk konkursbo.

Den norske kurator, der udreder konkursen i forhandlerkæden Dantalks datterselskab i Norge skal ikke forvente hverken kontanter eller assistance fra den danske Dantalkkurator i forsøget på at få 660.000 norske kroner tilbage til det norske konkursbo.

Pengene blev overført fra det norske datterselskab til moderselskabet i Fredericia kun 11 dage før konkursen i Dantalk Norge. Den norske kurator, Andreas S. Christensen hævder, at de penge rettelig tilhører det norske konkursbo og ikke modtageren, Dantalk Invest. Han har nu politianmeldt Dantalk-direktøren til det norske politi for en mulig mistanke om, at direktøren bevidst har lænset den norske Dantalk-kasse til skade for de øvrige kreditorer.

Samtidig kræver Andreas S. Christensen overfor moderselskabet pengene tilbagebetalt.

Kassen er tom

Der er dog lange udsigter til, at der kommer penge i kassen. Dantalk Invests stort set eneste aktiv er selskabets ejendom i Fredericia, en bygning, som der ifølge den danske kurator, Ole Clausen endnu ikke har været nogen købere til. Dermed er et uvist, om der vil være penge til andre end Lønmodtagernes Garantifond og de kreditorer, der har pant i ejendommen.

»Jeg vil ikke prøve kravet, før jeg kan konstatere om der er penge til de simple kreditorer,« siger Ole Clausen.

Den norske kurator skal heller ikke regne med, at Ole Clausen på eget initiativ stiller op med hjælp til at undersøge, hvor pengene er blevet af. Han er udpeget af skifteretten til at rydde op efter konkursen i de danske selskaber, som gik konkurs i marts, et halvt år efter pengene blev sendt til Danmark. Så længe de penge, som Dantalk Invest har modtaget, er brugt lovligt til drift af det danske selskab, er det ikke hans opgave at bruge tid på sagen, forklarer han.

»Jeg vil ikke bruge kræfter på det norske konkursbo, Min opgave er at sikre kreditorerne og ikke sende penge ud af boet,« siger Ole Clausen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere