Telmore er den bedste mobiloperatør

Magasinet Mobils læsere kårer Telmore som Danmarks bedste mobilselskab. Men opkomlingen Onfone rokker båden.

Artikel top billede

Læserne af CRNs søstermagasin Mobil har kåret Telmore som den bedste mobiloperatør på det danske marked. Mere end 4.000 læsere har afgivet deres stemme og heraf peger hele 45 procent på Telmore som deres favorit.

På andenpladsen med 23 procent af stemmerne finder man Onfone, med sin voldsomme markedsføring og skarpe priskonkurrence på kort tid har etableret sig som opkomlingen blandt mobiludbyderne. Tredjepladsen indtages af Bibob med ti procent.

Administrerende direktør Brian Dixen fra Mediaprovider A/S, der står bag Mobil, har i mange år fulgt udviklingen på mobilmarkedet. Han ser resultatet af afstemningen som udtryk for, at de fire store spillere TDC, Telenor, Telia og 3 sover i timen. For mens de koncentrerer sig om udbygning af 4G-nettet, er kunderne optaget af pris og enkelhed i produkterne.

»De store operatører er hunderædde for Onfone, der er godt på vej til at smadre det mobilmarked, som vi kender i dag. Og Onfones udmelding forleden om, at 30 procent af kunderne fra de store selskaber kommer til at skifte til et billigt selskab bør være et alvorligt wake-up call for hele branchen«, lyder det fra Brian Dixen.

»Mens de store operatører har haft travlt med at bygge net, så har Onfone blot kunnet sænke og sænke priserne. Til gavn for den helt almindelige dansker. Det gør det mere end svært at være et stort teleselskab med tusindvis af medarbejdere, mens lavprisselskaberne i nogle tilfælde kan nøjes med langt under 100 medarbejdere,« siger han.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job