Distributører slår hårdt ned på konkursfuskere

Konkursramte forhandlere, der bevidst snyder leverandører, bliver politianmeldt, siger Actebis og Rosenmeier.

Der findes ærlige forhandlere, der går konkurs, fordi konjunkturerne er dårlige, eller fordi de har været uheldige. De skal ikke straffes, men skal have lov til at forsøge igen.

CRN skrev i går om distributører, der skal acceptere at tabe penge, når deres kunder går konkurs. En konkursramt virksomhedsejer er ikke nødvendigvis en dårlig kunde, men tværtimod blevet en erfaring rigere, og dermed er det dumt at holde sig fra at sælge til vedkommende fremover, lød det i artiklen.

Men hvis en forhandler prøver at snyde en distributør ved en konkurs, kan det give ris til egen bagdel. I dag advarer to distributører om, at forhandlere, der prøver at snyde bliver politianmeldt.

»Vi ser kunder, der bevidst forsøger bedrageri, og det forfølger vi med alle midler,« siger Actebis’ økonomichef Lars Rasmussen.

Han har tidligere i år politianmeldt en forhandler for at have begået bedrageri mod distributøren og signalerer, at kunder, der har tænkt sig at snyde, skal gå et andet sted hen.

»Vi siger rimelig kraftigt, at vi går hele vejen, hvis der er sådan en situation,« siger Lars Rasmussen.

Samme holdning har administrerende direktør Jørn Rosenmeier fra Rosenmeier Electronics. Hvis han mistænker, at en konkursramt skyldner vil tjene på sin egen konkurs og har forsøgt at dække sit eget udestående først, er han også klar til at anmelde en kunde til politiet for skyldnersvig.

»Hvis en konkurs skyldes tidernes ugunst skal en kunde have chancen for at komme igen. Men andre, hvor der laves alle numre for at snyde kreditorer, fortjener fængsel og ikke nye chancer,« siger Jørn Rosenmeier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere