Artikel top billede

Comway fortsætter successen

Trods finanskrise et turbulent år med spionanklage og straffesag holder brokeren Comway stilen i sit 2008-regnskab, som igen viser solidt overskud.

2008 blev endnu et godt år for Comway Distribution A/S. Trods den økonomiske krise og en kontroversiel straffesag om spionage mod en konkurrent fastholdt selskabet både omsætning og indtjening og kom ud med et overskud før skat på 6,4 millioner kroner. Det er kun to millioner kroner ringere end året før, og direktør Peter Garber tøver da heller ikke med at betegne resultatet som tilfredsstillende.

I alt havde Comway en bruttofortjeneste på godt 30 millioner kroner ud af en omsætning på mellem 200 og 300 millioner kroner. Dermed markerer Comway sig som en af de få aktører i it-kanalen, som er i stand til at fastholde høje marginale på hardware-markedet. Det pæne regnskab betyder, at Comway yderligere polstrer sin egenkapital, som nu står opført til 14,8 millioner kroner.

Ifølge Peter Garber følger Comway en strategi, som gør det nødvendigt at operere med relativt store lagerbeholdninger, hvilket i årsregnskabet slår igennem i form af en cirka 10 procents stigning i balancen.

»Vi er naturligvis glade for, at vi i et presset marked stadig kan tjene penge. Som alle andre har vi mærket kreditstramninger, og nogle af vores kunder er da også faldet fra i årets løb. Men vi har gjort meget ud af at fastholde vores strategi, hvor vi fokuserer på korte leveringstider og god kundeservice,« siger Comways direktør Peter Garber.

2008 var også året, hvor Comway var involveret i en kontroversiel straffesag om spionage mod konkurrenten Frode Herløv. I sagen blev en af Comways stiftere frikendt, mens en tidligere medarbejder fik en kort fængselsstraf for sin rolle i sagen. Ifølge Peter Garber er det svært at måle, om sagen har smittet af på årsregnskabet.

»Jeg betragter sagen som overstået for vores vedkommende,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis