IT-PROFIL: : Hold fokus på nyudvikling

Softwareudvikling indeholder et stort håndværksmæssigt element, der kan og skal læres, før man kan få succes, mener Kim Ibfelt, nyudnævnt udviklingsdirektør for Microsofts udviklingscenter i Vedbæk ? MDCC.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Når man arbejder med it og software, er man et langt stykke hen ad vejen kun begrænset af sin egen fantasi. Specielt med software er det principielt sådan, at hvis man kan forestille sig det, så kan man også gennemføre det. Det, jeg holder mindst af i den danske it-branche, er, at der er for stor fokus på anvendelse og implementering og for lidt fokus på decideret nyudvikling. Dernæst er jeg bekymret for, om der er tilstrækkelig forståelse for, at softwareudvikling indeholder et stort håndværksmæssigt element, der kan og skal læres, før man kan få succes.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Alle de systemer og produkter jeg har været med til at udvikle og lancere. Den oplevelse, man får, når man ser, at kunder og partnere drage reel nytte af de ting, man har lavet, burde være alle forundt.

Og hvad er du mindst stolt af?
De fejl, jeg har begået, der har forsinket eller fordyret mine systemer eller produkter.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Jeg har lært utroligt mange ting af de utallige og rigtig dygtige mennesker i Microsoft, men min tidligere chef i Microsoft Niels-Bo Theilgaard er nok den, der har betydet mest for min karriere og personlige udvikling. Han lærte mig blandt andet, hvad begrebet opbakning betyder.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg ville på et tidligt tidspunkt have involveret mig i opstart af en virksomhed. Jeg mener, at det er den største mangel i min karriere, som kunne have været en genvej til mange af de erfaringer, jeg har i dag. Hvor det kunne have bragt mig, er ikke til at sige, men sandsynligheden taler nok for, at det ville have ført mig nogenlunde samme sted hen.

Hvad laver du om ti år?
Noget med teknologi på et højt niveau.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Så ville jeg forsøge at finde og hjælpe små softwarevirksomheder med at komme i gang og vokse.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
At der ikke er tilstrækkelig med dygtige unge mennesker, der har lyst til at beskæftige sig med softwareudvikling.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville nok forsøge aktivt at støtte etablering af virksomheder, der udvikler ny teknologi.

Hvordan takler du arbejdspres?
Gennem struktur, prioritering og fokusering på den opgave, jeg løser lige nu.

Hvordan kobler du af?
Med min familie og med fodbold.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Fagkoordinator til Netværkssektionen i PET

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Teamleder til SAP kompetencecenter

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S