Peregrine ud af betalingsstandsning

Som et af de første selskaber, der blev ramt af de amerikanske regnskabsskandaler, træder Peregrine Software ud af sin betalingsstandsning. Selskabet er i en slankere udgave klar til at fokusere på software til at styre infrastruktur.

Det kan lade sig gøre at komme gennem en regnskabsskandale med skindet på næsen og noget af æren i behold.

Det mener det amerikanske softwareselskab Peregrine at bevise ved at træde ud af sin betalingsstandsning.

Peregrine måtte stoppe med at betale af på gælden, da det sidste år kom frem, at selskabet havde pumpet sine regnskaber, fuldstændig som det skete med Worldcom og Enron, om end i noget mindre målestok.

Svindlen, der strakte sig over 11 kvartalsregnskaber, lød på 3,4 milliarder kroner. Tre tidligere chefer i selskabet har erklæret sig skyldige i at stå bag.

Nu forsøger Peregrine at lægge skandalen bag sig, og det hjælper, at det er lykkedes at få så mange penge i kassen, at kreditorerne får en større del af deres tilgodehavende hjem end normalt ved betalingsstandsninger, nogle endda alle pengene.

Det skyldes blandt andet, at Peregrine sidste år solgte forretningsenheden Remedy til BMC software for 2,6 milliarder kroner - også selv om det kun var en tredjedel af, hvad Peregrine selv gav for Remedy.

Direktøren siger tak

Under betalingsstandsningen har Peregrine koncentreret sig om at få bugt med omkostningerne og at holde på både kunder og partnere. Derfor sender koncernchef Gary Greenfield, der kom til i juni sidste år, også en tak til netop de 3500 kunder for deres trofasthed.

Peregrine vil fremover koncentrere sig om at udvikle software, som virksomhederne bruger til at holde styr på deres infrastruktur.

Selskabet skal noteres på teknologibørsen Nasdaq igen. De oprindelige aktionærer må nøjes med en tredjedel af aktierne i det rekonstruerede selskab. Resten går til de investorer, som havde købt Peregrine-obligationer.

Det seneste regnskab for Peregrines danske datterselskab viste et underskud på 8,6 millioner kroner, og revisorerne tog kraftige forbehold for regnskabet, da de ikke kunne få en redegørelse for, hvordan moderselskabets situation ville spille ind i Danmark.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub