Emailens langsomme død

Selv med en topchef, der har helliget sig afskaffelsen af e-post, er Atos i Danmark kun langsomt i gang med at skære ned på mængden af mails. Faktisk bliver der lige nu sendt mere e-post end nogensinde. Alligevel er dødsdommen ikke til diskussion.

Artikel top billede

Tidspunktet for afsendelsen af verdens sidste elektroniske postbesked er i teorien rykket lidt nærmere, efter at det pan-europæiske it-service-selskab Atos indledte en målrettet klapjagt på emails.

Selskabet vil kort og godt afskaffe mængden af interne emails inden udgangen af 2013.
Selskabets CEO Thierry Breton styrer kampen mod mails med en sjælden entusiasme. Han slår desuden fast, at Atos ikke bare selv skal gå efter at komme interne emails til livs, men også forsøge at inspirere omverdenen til at slutte op om "Zero Email"-kampagnen.

Fra den europæiske CEO afgiver ordren til den sidste mail afsendes fra en af de i alt 74.000 ansatte i Atos-koncernen, går der dog nok et stykke tid. Og selskabets afdeling i Danmark bliver næppe den første gren af giganten, der først får skovlen under elektronisk post.

Atos Danmark består af det tidligere Siemens IT Solutions and Services, der beskæftiger 200 medarbejdere i Taastrup uden for Købehavn.

Hverken straf eller belønning

"Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver til virkelighed, men det er også vigtigt at understrege, at der er tale om en vision," siger den danske Atos-direktør Flemming L. Jensen til ComON.

Aflivningen af emails er således endnu ikke gået ind i den praktiske fase i det danske Atos. Det bekymrer dog ikke Flemming L. Jensen, der hverken frygter straf eller skældud fra topchefen for de interne mails, han stadig sender.

"Man er nok så ydmyg, at man ikke regner med, at det hele kan gennemføres på én gang," siger Flemming L. Jensen med henvisning til sin CEO's erklærede mål om bortskaffelse af interne mails.

Hvis Atos når sin ambition om at blive en "zero email virksomhed" inden udgangen af 2013, vil medarbejderne i stedet for Outlook benytte chat, sociale platforme, webkonferencer og direkte personlig kontakt face-to-face.

Chatprogrammet Office Communicator, webkonferenceløsningen LiveMeetings og vidensdeling og dokumenthåndterings-platforme skal ifølge Flemming L. Jensen suppleres med én social platform, for eksempel i stil med Facebook og Podio.

Ind til den praktiske implementering af email-demonteringen kommer på skinner, bliver ingen medarbejdere i Atos straffet for at clicke på ikonet med den halvåbne konvolut - og der er heller ikke konkrete belønninger stillet i udsigt for dem, der sender alle deres mailsystemer hen, hvor peberet gror.

20 timer om ugen

"Det er et mål, så der opmuntres til at reducere antallet af interne emails," fortæller Flemming L. Jensen.

Han vurderer, at der nemt bruges 10-20 timer om ugen på interne mails. De timer, mener han lige som Thierry Breton, at man burde reducere kraftigt.

Kampagnen for at komme af med de tidsrøvende emails er dog endnu så ny, at de danske medarbejdere knapt har nået at rydde op i indboksen. De blev først formelt indlemmet i den franske koncern 1. juli i år, da opkøbet af Siemens IT Solutions and Services var blevet en realitet. Flemming L.  Jensen tiltrådte som administrerende direktør få uger forinden.

Udraderingen af ud- og indbakker i hele organisationen bliver en af hans opgaver i det kommende år. Men skulle det lykkes, vil Atos så i fremtiden ignorere ordrer og henvendelser fra kunderne, hvis de indløber på en kommunikationsform, som selskabet har lagt i graven?

Også eksterne mails

Svaret på dette spørgsmål er naturligvis en "nej".

Atos, der konkurrerer med blandt andre CSC, NNIT og KMD om at levere it-services til større virksomheder og organisationer, vil ikke fuldstændigt kvæle hele strømmen af emails fra den ene dag til den anden, og navnlig ikke eksterne mails. Men sidstnævnte er dog stadigvæk i sigtekornet:

"Det er en ambition at inspirere andre til at reducere eksterne mails. Men man kan jo nok ikke diktere, hvad omverdenen skal gøre," siger Flemming L. Jensen.

Vil I forsøge at påvirke kunder og partnere til at gøre det samme ved emails som i selv gør?

"Det ligger i programmet, at vi skal inspirere kunder til at følge tanken. Men nu skal vi lige lære at gøre det selv først," lyder det fra den danske direktør.

Men kan man virkeligt afskaffe emails over en bred bank?

Uanset om Atos måtte nå sit højt satte mål eller ej er det tvivlsomt, om den sidste email i verden nogensinde bliver sendt.

Mystisk radiosignal

Selv i den situation, at menneskeligheden skulle komme for skade at udslette sig selv, vil hemmelige systemer i diverse topsikre bunkere måske fortsætte med at sende autosvar til hinanden i uendelige løkker igangsat autonomt. (Et muligt eksempel er det russiske kortbølgesignal UVB-76 som siden 1982 har pumpet sin monotone alarm ud i æteren og stadig gør det i dag. Ingen i Vesten aner, hvad signalets funktion er, men der gættes på, at det er koblet på stadigt fungerende dead hand systemer, der autonomt skal svare igen på atomangreb, når alt andet er udslettet.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)