Gør et kup på udsalget: Tjek af 20 testede mobiler

Er du på jagt efter en ny telefon i januars udsalgsjungle, så har vi gjort dit arbejde lidt lettere. Vi giver dig her et overblik over 20 mobiler, som vi har testet det seneste år. Se hvad der er værd at bruge penge på.

20 testede mobiler: Scor de bedste på udsalg

Januar byder traditionen tro på udsalg, og der er penge at spare på forbrugerelektronikken.

Det gælder også for mobiltelefoner, men hvilke modeller er værd at kaste sparepengene efter.

Vi har gjort det hårde arbejde for dig og præsenterer her 20 modeller fra 2011, som vi har testet.

De er fortsat aktuelle, og netop nu sættes nogle af mobilerne langt ned i pris.

For overskuelighedens skyld har vi opdelt mobilerne i fire kategorier: Android-topmobiler, Android-basismobiler, Windows Phone og iOS/Meego/Symbian-mobiler.

Telefonerne præsenteres kort med karakter samt fordele og ulemper for de pågældende modeller.

De testede mobiler, som du finder på de næste sider, er: 

Android topmodeller:
Motorola Razr
Sony Ericsson Xperia Arc S
LG Optimus 3D 920
HTC Sensation
Samsung Galaxy S II GT-I910
Sony Ericsson Xperia Play
LG Optimus 2X LGP990
Sony Ericsson Xperia Arc
Google Nexus S

Android basis-modeller: 
Sony Ericsson Xperia Ray
HTC ChaCha
LG Optimus Black
HTC Wildfire S

Windows Phone-modeller:
Samsung Omnia W
HTC Radar
HTC Titan
Samsung Omnia 7

iOS/Meego/Symbian-modeller:
iPhone 4S
Nokia N9
Nokia E6

1. Android topmodeller

Motorola Razr

Styresystem: Android
Testdato: 14/12 - 2011
Karakter: 5/6

Med Razr har Motorola skabt en smartphone, som hører hjemme i toppen sammen med de bedste modeller som Samsungs Galaxy S II og Apples iPhone 4S.

Den har enkelte mangler såsom fraværet af FM-radioen og de låste bogmærker i browseren, ligesom ordbogen også kunne være en tand mere intelligent.

Det betyder dog ikke meget i det store billede, hvor vi har at gøre med en topmodel pakket ind i originalt design, flot skærm og lækre grafiske detaljer. Samtidig gemmer der sig en masse rå muskelkraft under mobilens kevlar.

Læs hele anmeldelsen her

Sony Ericsson Xperia Arc S

Styresystem: Android
Testdato: 10/10 - 2011
Karakter: 4/6

Xperia Arc S blev ved lanceringen sat til salg til omkring 3.300 kroner, hvilket var en lav pris taget i betragtning, at det er Sony Ericssons nyeste topmodel.

Der er dog også sparet lidt flere steder på telefonen.

En bagside af skrøbeligt plastic er den nemme løsning, skærmen kunne være bedre, og det medfølgende headset virker skrabet.
Men du får en virkelig potent telefon til prisen.

Designet er ganske vist ikke fornyet siden den første Arc-model, til gengæld er mobilen nu hurtigere, og batterilevetiden har fået et gevaldigt løft.

Læs hele anmeldelsen her

LG Optimus 3D 920

Styresystem: Android
Testdato: 14/9 - 2011
Karakter: 3/6

LG's Optimus 3D kører lynhurtigt med glidende grafik, og 3D-effekterne giver det grafiske noget ekstra.

Optimus 3D har en lillebror, der bærer navnet Optimus 2X, og den er væsentligt billigere, selv om den næsten kan det samme bortset fra 3D-funktionen.

Du må derfor stille dig selv spørgsmålet, om du ønsker at betale betydeligt mere for de 3D-effekter, som du formentlig bliver lidt træt af i længden.

Samtidig er der flere småting, som er generende ved denne mobil.

Tastaturet uden komma-knap, manglende ordforslag ved fejlindtastning, den manglende FM-radio og den høje pris trækker alt sammen ned.

Læs hele anmeldelsen her

HTC Sensation

Styresystem: Android
Testdato: 16/6 - 2011
Karakter: 3/6

Det er trist at konstatere, men HTC har ganske enkelt sat sin førerposition i mobilernes superliga over styr med HTC Sensation, der var den taiwanske mobilproducents flagskibsmodel i foråret 2011.

HTC Sensation er ikke nogen dårlig telefon, men den var ved lanceringen dyr, og konkurrenterne kunne præsentere billigere, lettere og mere interessante alternativer.

Skærmen skuffer i forhold til Samsung Galaxy S II, der er en lille festfyrværkeribombe, mens vejrudsigt og en forbedret udgave af brugergrænsefladen Sense trækker op for HTC Sensation.

Læs hele anmeldelsen her

Samsung Galaxy S II GT-I910

Styresystem: Android
Testdato: 7/6 - 2011
Karakter: 6/6

Samsung Galaxy S II var i 2011 det tætteste, vi kom på den perfekte Android-mobil.

Konkurrenterne har måske enkelte tiltag og funktioner, der isoleret set er en smule bedre end Samsungs model.

Men hvis vi ser på hele pakken, er der ingen aktuel mobil, der kan måle sig med det lille sydkoreanske kraftværk.

Den er hurtig, superlet, den er lækkert designet og får derfor en velfortjent topkarakter. Skærmen er gudesmuk, mens låsemekanismen kunne forbedres.

Det samme kan siges om bagsiden, som føles lidt for plastikagtig.

Læs hele anmeldelsen her

Sony Ericsson Xperia Play

Styresystem: Android
Testdato: 17/5 - 2011
Karakter: 2/6

Med Xperia Play forsøger Sony Ericsson at skabe en PlayStation mobil, der skal sørge for underholdning på farten.

Telefonen er en tung krabat, selv om den er tynd i plasten.

Formen minder om de gamle HTC-modeller med skub-ud-tastatur, nu er det bare ikke bogstaver, der åbenbares under skærmen, men fysiske spilknapper.

Mobilen kører Android, men den fremstår som et dyrt nicheprodukt, som er ramt af lidt for mange kompromiser.

Læs hele anmeldelsen

LG Optimus 2X LGP990

Styresystem: Android
Testdato: 4/5 - 2011
Karakter: 4/6

Optimus 2X kan ses som LG's vellykkede comeback efter nogle sløje år.

Mobilen kører Android og har en flot fire tommer skærm. Det går lynhurtigt at navigere rundt i mobilens menusystem, og især opstarten af apps sker med lynets hast.

Takket være dobbeltkerne processoren er det muligt at forbinde mobilen til fladskærmen i stuen og rent faktisk spille spil fra Android Marked, hvor telefonen bruges som joystick.

Video- og fotodel skuffer dog en smule, og LG's ingeniører har ikke lagt mange kræfter her.

Læs hele anmeldelsen her

Sony Ericsson Xperia Arc

Styresystem: Android
Testdato: 4/4 - 2011
Karakter: 4/6

Xperia Arc fremstår særdeles skarp og er på sit tyndeste punkt 8,7 millimeter.

Vægten er 117 gram, og dermed er Android-telefonen en af klassens lette drenge.

Selv om karrosseriet er af plastik, og du ikke finder samme fingerspids-finish som hos iPhone 4S, fornemmes Arc stadig som kvalitet.

Xperia Arc'en har dog en uheldig tendens til at blive utrolig varm, når den bruges i længere tid ad gangen.

Samtidig er batterilevetiden ikke fantastisk, og du skal ikke forvente, at telefonen holder en hel dag, selv hvis du kun bruger mobilen moderat.

Sony Ericsson sendte i øvrigt en opdateret udgave af Arc på gaden i løbet af efteråret 2011. Den hedder Arc S.

Læs hele anmeldelsen her

Google Nexus S

Styresystem: Android
Testdato: 4/1 - 2011
Karakter: 5/6

Samsung og Google gik første gang sammen om en mobil med modellen Nexus S.

Det var et vellykket ægteskab, selv om der også var svagheder hist og pist.

Blandt andet overførsel af musikfiler kan drille, og der er på ingen måde samme udbud af tredjepartstilbehør til Nexus S, som der findes til iPhone.

Det værste ved mobilen er kameraet, som er ret sølle og ikke kan optage HD.

Læs hele anmeldelsen her

2. Android basismodeller

Sony Ericsson Xperia Ray

Styresystem: Android
Testdato: 19/10 - 2011
Karakter: 5/6

Ved lanceringen kunne Sony Ericsson Xperia Ray fås uden abonnement til omkring 2.300 kroner, og det er en glimrende mobil til prisen.

Den overgår klart den billige HTC Wildfire S, og den matcher uden problemer LG Optimus Black.

Xperia Ray vil især henvende sig folk med små fingre, der gerne vil have en lille, let og rap mobil.

Samtidig er telefonen glimrende til dem, der endnu ikke er gået om bord i smartphone-verdenen med alle dens velsignelser af apps og konstant internetadgang.

Du får rigtig meget mobil for pengene, selv om telefonen har småting, der irriterer, som skærmen der ikke er voldsom stor og lidt for let bliver ridset.

Læs hele anmeldelsen her

HTC ChaCha

Styresystem: Android
Testdato: 4/8 - 2011
Karakter: 3/6

Er du Facebook-afhængig, har HTC ChaCha nogle interessante perspektiver, og du får rigtig meget for mobil for pengene.

Telefonen er udstyret med et godt, fuldt QWERTY-tastatur, der gør det til en glæde at skrive beskeder, mails eller chat.

Vi kan samtidig godt lide ideen med en Facebook-knap, der skal gøre det nemt og ensartet at dele indhold hurtigt.

Også selv om den ikke fungerer helt perfekt.

Der er mange ting, der lykkes med denne smartphone, men dem, der fejler, stjæler en stor del af billedet, og derfor kan ChaCha ikke snige sig højere end en middelmådig karakter.

Læs hele anmeldelsen her

LG Optimus Black

Styresystem: Android
Testdato: 30/6 - 2011
Karakter: 5/6

Med LG Optimus Black får du en rigtig flot skærm, en god ydeevne og en flot brugerflade pakket ind i et lækkert design.

Eneste minusser er, at batteriet og skærmens præstationer i sollys ikke lever op til, hvad LG lover.

LG har dermed skabt en glimrende telefon, der allerede ved lanceringen var prissat lavt.

Det er uden tvivl en telefon, der vil blive populær blandt dem, der gerne vil have en flot og velfungerende smartphone, men ikke går op i, om processoren er den hurtigste på markedet lige nu.

Læs hele anmeldelsen her

HTC Wildfire S

Styresystem: Android
Testdato: 31/5 - 2011
Karakter: 4/6

HTC Wildfire S er en billig løsning, hvis du gerne vil have en smartphone og nem adgang til internet samt apps.

Det lille "S" betyder, at det er anden version af Wildfire, og den er blevet bedre til at håndtere småspil end sin forgænger, og ikke mindst skærmen er flottere.

Wildfire S er ikke nogen voldsom hurtig mobil, og batterilevetiden imponerer ikke.

Læs hele anmeldelsen her

3. Windows Phone-modeller

Samsung Omnia W

Styresystem: Windows Phone 7.5
Testdato: 18/12 - 2011
Karakter: 3/6

Det mest interessante ved Samsung Omnia W er Office-integrationen og prisen, som selv ved lanceringen lå meget lavt.

Du får et bedre samlet indtryk af styresystemet Windows Phone med den konkurrerende og store 4,7 tommer HTC Titan, men så skal du også slippe et par tusindkronesedler ekstra.

Samsung Omnia W er på ingen måde nogen overbevisende telefon, der får os til at glemme alt om Android og iPhone.

Den er dog forholdsvis billig, og Windows Phone er ikke noget skrækkeligt styresystem.

Det har mange smarte funktioner, men også enkelte irritationsmomenter, og som smartphone fungerer Omnia W - dog uden for alvor at imponere.

Læs hele anmeldelsen her

HTC Radar

Styresystem: Windows Phone 7.5
Testdato: 9/11 - 2011
Karakter: 3/6

HTC Radar er en udmærket smartphone til prisen, men heller ikke mere end det.

Designet ligner alt andet, som HTC har sendt på gaden de seneste år, og der er dermed ingen point for nytænkning.

Vi kunne godt ønske os, at HTC vovede mere på denne front.
Softwaren, som er baseret på Windows Phone 7.5, skal have ros for at være original i forhold til iOS og Android.

Den er på de fleste områder på omgangshøjde med konkurrenterne. Men det er svært at pege på steder, hvor den overgår de to andre styresystemer.

Derfor er det også svært at argumentere for, at du skal vælge en HTC Radar-telefon i stedet for en af de mange Android-konkurrenter, som du kan finde i samme eller en lidt lavere prisklasse.

Læs hele anmeldelsen her

HTC Titan

Styresystem: Windows Phone 7.5
Testdato: 2/11 - 2011
Karakter: 3/6

HTC Titan beviser, at Windows Phone skal tages seriøst som mobilt styresystem, og det er en værdig kandidat til at tage kampen op med Android og Apple iOS.

Skærmen er stor, men har en lille skærmopløsning, og kvalitetsmæssigt imponerer den ikke.

Selve Windows Phone 7.5 kører udmærket, men der er stadig ting, der irriterer, som den bøvlede browser og det uoverskuelige udvalg af apps.

Alt i alt er HTC Titan ikke nogen dårlig telefon, og den vil især få folk med et Office-afhængighedsforhold til at juble, men du får en mere velfungerende maskine, hvis du vælger Apple iPhone 4S eller en af de nuværende Android-topmodeller som eksempelvis Samsung Galaxy S II.

Læs hele anmeldelsen her

Samsung Omnia 7

Styresystem: Windows Phone 7 (kan opgraderes til 7.5)
Testdato: 17/2 - 2011
Karakter: 3/6

Det er stadig muligt at få fingre i Samsung Omina 7, selv om der er kommet mange nye Windows Phone-modeller på gaden.

Omnia 7 var Samsungs første og forholdsvis vellykkede forsøg på at skabe en mobil med Microsofts nye styresystem i foråret 2011.

Der var dog mange fejl, da vi testede telefonen, selv om menusystemet er yderst forfriskende.

Det er muligt at opdatere mobilen til Windows Phone version 7.5, der indeholder en masse rettelser.

Især skærmen på Omnia 7 er lækker.

Læs hele anmeldelsen her

4. iOS/Meego/Symbian-modeller

iPhone 4S

Styresystem: iOS
Testdato: 29/11 - 2011
Karakter: 4/6

Vi ville ønske, at Apple-drengene havde øget skærmstørrelsen til 4 tommer med iPhone 4s i stedet for at bevare 3,5 tommer, og de kunne for vores skyld godt have holdt fast i opløsningen og dermed alle de gamle programmer i App Store.

Og måske endda arbejdet lidt med designet.

Vi ville ikke tøve med at købe en iPhone 4S, men førerpositionen fra for et par år siden er ikke længere så klar.

Android-modeller fra specielt Samsung presser sig på med højere opløsning samt flottere og større skærme.

Folk på udkig efter en ny smartphone-topmodel bør derfor se sig godt for - og ejere af iPhone 4 har i vores øjne ikke mange gode grunde til at skifte til en S-model.

Læs hele anmeldelsen her

Nokia N9

Styresystem: MeeGo
Testdato: 17/11 - 2011
Karakter: 4/6

Nokia N9 er på mange måder en fremragende telefon.
Den solide og minimalistiske hardware spiller rigtig godt sammen med den originale tilgang til software, som MeeGo har.

Det er lækkert, smidigt og effektivt.

Kun i opsætningen af den samlede mail-, kalender- og kontaktkonto fra Google virkede systemet besværligt under testen, og det skal du heldigvis kun sætte op én gang.

Trods det er en god og lækker telefon, tøver vi med at anbefale den. Det smalle udvalg af apps trækker ned, for det er i høj grad nye apps, der holder liv i din telefon og gør den langtidsholdbar.

Betyder apps ikke det store for dig, er dette derimod en fremragende telefon.

Læs hele anmeldelsen her

Nokia E6

Styresystem: Symbian Anna
Testdato: 5/8 - 2011
Karakter: 3/6

Helhedsindtrykket af Nokia E6 er, at det er en telefon udstyret med solid hardware, mens Symbian-softwaren halter gevaldigt i forhold til Apples iOS og Googles Android.

Softwaren på telefonen virker ganske enkelt forældet, og den virker mindst et år bagud i forhold til konkurrenterne.

I dag er en smartphone langt mere end en mobil, der blot skal bruges til tale og sms.

Den skal være en fornøjelse at surfe på og intuitiv at bruge, og det er E6'eren ikke på grund af den noget klodsede Symbian-software.

Læs hele anmeldelsen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere