De danske boligforeninger har taget ideen om at etablere egne bredbåndsnetværk til sig.
En ny rapport fra IT- og Telestyrelsen viser, at 45.000 danske husstande i dag indgår i et bolignetværk. Styrelsen har undersøgt 77 store boligforeninger, som tilsammen omfatter 35.000 husstande, der alle er koblet til internet gennem bolignetværk.
Næsten alle teleselskaber på markedet har desuden svaret styrelsen, at de er ved at opbygge et større antal bolignetværk og sætte dem i drift, ligesom de deltager i en række udbud.
Flere fordele
Telestyrelsen, som for første gang har kortlagt de danske bolignetværk, opremser en række fordele ved at etablere netværk i tæt bebyggede områder.
Den første og vigtigste er prisen for at få adgang til internet, som er lav, fordi mange husstande går sammen om at udnytte en kraftig forbindelse.
Samtidig er hastigheden ofte meget høj. Faktisk benytter de fleste af de 77 boligforeninger, som Telestyrelsen har kigget på, lynhurtig fiberteknologi til internetopkoblingen.
Fælles telefon- og tv-system
52 af de 77 boligforeninger har også et fælles telefonsystem, etableret ud fra samme princip som bredbåndsnettet.
Når der er mange om at dele telefonlinierne, falder prisen. 46 af de 77 boligforeninger har desuden etableret et fælles tv-system. Endelig får enkelte boligforeninger også nye dørtelefoner, når de installerer bolignetværk, men det nævner Telestyrelsen ikke.
Fordelen ved at etablere mange netværk på én gang er, at håndværker-regningen til at trække kablerne ikke stiger. Ifølge Telestyrelsen er det ikke ualmindeligt, at besparelser ved at etablere kabel-tv og fælles telefonsystem kan betale for internet-forbindelsen.
Bolignetværk - både til telefoni og data - begyndte hovedsageligt på landets kollegier, men i dag går også mange beboere i landets små boligforeninger sammen om at dele en internetforbindelse. Dem har Telestyrelsen ikke gjort et forsøg på at registrere.
Langt de fleste bolignetværk benytter traditionelle kobberkabler, også kaldet PDS, men prisfaldet på trådløse lokalnet (WLAN) har gjort, at en del boligforeninger fremover kan slippe for at trække nye kabler.
Halvdelen af danskerne kan få kabel-bredbånd
En række boligforeninger landet over får leveret bredbånd gennem deres antenneforening og kabel-tv-netværk. Dem regner Telestyrelsen ikke som bolignetværk, men derimod som kabel-modem-brugere.
Ifølge den seneste opgørelse er der 157.000 kabel-modem-kunder herhjemme. I nogle byer er det den mest udbredte bredbåndsopkobling, men på landsplan er ADSL langt foran med 391.000 kunder.
Mens TDC dominerer ADSL-markedet, så bider Telia Stofa fra sig, når det gælder kabel-modemer. Derfor er udbygningen af kabel-tv-netværkene, så de også kan benyttes til bredbånd, ifølge Telestyrelsen et af vækstområderne. Knap halvdelen af de danske husstande kan således benytte kabel-modemer i dag.
Ifølge Telestyrelsen har 600.000 danskere og danske virksomheder i dag en bredbåndsforbindelse. Det svarer til 20 procent af husstandene og de små virksomheder herhjemme.
Telestyrelsen har gennemført undersøgelsen ved at spørge de teleselskaber, der opererer på bolignettet. Desuden har Boligselskabernes Landsforening, der organiserer de almennyttige boliger, deltaget.
Derimod har Telestyrelsen ikke taget kontakt til Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Ifølge medlemsrådgiver Finn Marcher er der omkring 70.000 andelsboligforeninger i København og Århus, som er egnede til bolignetværk, og hvor interessen er stor.
Selv uden andelsboligerne vurderer Telestyrelsen, at bolignetværk står over for "en betydelig stigning".
Relevant link
IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark (pdf)
