Vi bliver hele tiden bombarderet med nye produkter, løsninger og services. Oftere og oftere. Og de bliver hypet.
Men hvad fanger an, og hvad fanger ikke an, når det kommer til stykket?
Det er ofte millionkroner-spørgsmålet, men det behøver nu ikke at blive det rene gætteri.
Faktisk er der nogle gode spørgsmål at vurdere den mulige succes ud fra.
Det var Geoffrey A. Moore (topkonsulent fra Silicon Valley og forfatter, red.), som indførte begrebet "Crossing the chasm" om det forhold, at nye teknologier godt kan få en første interesse i markedet, men at det kræver så meget mere at vokse til en markant succes.
De otte vigtige kriterier
Baseret på dette og teorier fra Everett Rogers (amerikansk professor i kommunikation, red.) og andre kan man opstille otte kriterier for, om et produkt (teknologi, løsning, service) bliver en succes på markedet:
1. Relativ fordel:
Kan kunderne gøre noget afgørende nyt med produktet, som de ikke har kunnet gøre før?
Mange falder i her; smart teknologi eller lav pris garanterer ikke nødvendigvis succes. "Second life" faldt blandt andet på dette - 3D-smartness var ikke nok.
2. Kompatibilitet:
Er produktet kompatibelt med eksisterende produkter, metoder, værdier og systemer, vil det være en stor fordel. Apple har ofte kæmpet med dette (for eksempel Newton), og nogle af produkterne blev en succes på trods.
3. Kompleksitet:
Jo mere komplekst og vanskeligt et produkt er at tage i brug, desto sværere er det at trænge igennem markedet. Dvd-optageren er et godt eksempel.
4. Testbarhed:
Det er en stor fordel at kunne prøve eller teste produktet uden de helt store omkostninger. For eksempel slog it-baseret "kunstig intelligens" aldrig igennem.
5. God historie:
Produktet skal fortælle en god historie. Det skal være muligt at kommunikere, hvad produktet kan, og hvad fordelene er.
Det skal kunne markedsføres. Nokia nGage kunne det meste, men hvad var det for en device?
6. Inerti fra eksisterende produkter:
Hvis eksisterende produkter på samme område har stor udbredelse, vil det være sværere at trænge igennem for et nyt produkt. Eksempelvis kom Microsoft Zune for sent.
7. Reversibilitet:
Vil det være muligt at droppe produktet og gå tilbage til en tidligere version, generation eller udgave? Er det ikke muligt, vil kunder være nervøse for at tage en ny teknologi i anvendelse.
Derfor er man ofte ikke meget for at opgradere en eksisterende applikation til næste version.
8. Er der "sponsorer":
Det hjælper på et produkts chancer på markedet, hvis det har fortalere - blandt analysehusene, blandt medierne, blandt "opinion leaders", markedsledende firmaer, politikere, etc.
Blandt andet Firewire-standarden døde, da industrien bakkede op om USB2 i stedet.
Se, så skulle det jo være ganske nemt at vurdere et nyt produkt eller teknologi! Vurderes det på disse kriterier og scorer højt, skulle den være sikker. Eller?
Desværre er der stadig faktorer, der kan vælte læsset. Det kan for eksempel være lovgivning og regulering, der ændrer sig.
Det kan være kompleksiteten i markedet, der ikke bliver afdækket af ovenstående.
Eller det kan være den måde, som forskellige nye produkter og teknologier påvirker hinanden, der kan være svært at gennemskue og forudsige.
Men først og fremmest er det, der oftest gør det vanskeligt at forudsige succesfaktorerne, forståelsen af kundernes adfærd: Den menneskelige faktor - det er som regel den virkelige ubekendte i disse ligninger.
Per Andersen er principal consultant i Capgemini.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
