Nyt Mac-styresystem går til angreb på virus og hackere

Men vil du have, at Apple skal lege politimand på din computer?

Artikel top billede

Virus og ondsindet software er en sjældenhed i Mac-verdenen.

Men eksperter fra it-sikkerhedsindustrien fortsætter med at råbe ulven kommer, og gennem flere år har de med jævne mellemrum slået fast, at det nu blot er et spørgsmål om tid, før din Mac bliver fyldt med virus og skadelig software.

Derfor har mange af dem, der bruger en Mac til forretnings-brug, sandsynligvis også enten overvejet at købe sikkerhedsoftware eller rent faktisk investeret i antivirus-pakker og anden sikkerheds-software.

Gatekeeper sætter hegn om din Mac

Men med lanceringen af den næste version af styresystemet til Mac - Mountain Lion - der kommer i handlen til sommer, har Apple taget et ekstra skridt for at sikre et mere sikkert styresystem.

Det sker med introduktionen af funktionen Gatekeeper, der som navnet antyder, kan sætte et hegn op omkring din computer.

Mountain Lion er tydeligvis præget af, at Apple nu prøver at flytte flere af ideerne fra iOS-enheder som iPad og iPhone over på Mac'en, og det er Gatekeeper et glimrende eksempel på.

På din iPhone kan du eksempelvis kun installere apps fra Apples egen App Store, hvor appsene har været igennem en godkendelsesproces, hvilket betyder, at skadelige programmer og vira er så godt som ikke-eksisterende på en iPhone.

Derfor har Gatekeeper dog også i alt tre forskellige indstillingsmuligheder.

Tre muligheder

Du kan vælge, at din Mac kun kan afvikle programmer hentet fra: "Mac App Store", "Mac App Store og identificerede udviklere" eller du kan tillade at din Mac, som det er tilfældet nu, kan afvikle programmer, der er hentet fra hvor som helst på nettet.

Vælger du, at din Mac kun kan hente apps fra Mac App Store, får du den højeste grad af beskyttelse mod ondsindet software, som du kender det fra din iPhone og iPad.

Men det betyder til gengæld også, at du ikke kan hente programmer som Microsoft Office, Adobe Photoshop og hele Adobes CS-pakke, der ikke findes i App Store.

Den anden mulighed er, at du ud over programmer fra App Store også kan hente programmer, der er produceret af udviklere, som er en del af Apples nye ID-program. Her kan udviklere registrere sig og få Apples blå stempel, uden at de behøver sælge deres programmer gennem App Store.

Denne indstilling bliver i fremtiden standardindstillingen i Macs med Mountain Lion.

Ønsker du derimod at have lov til at hente alle de programmer, du ønsker, kan du naturligvis stadigvæk slå den mulighed til.

Men Apple er ofte bliver kritiseret for sit ønske om at kontrollere kundernes brugeroplevelse, og indførelsen af Gatekeeper trækker på trods af valgfriheden yderligere i denne retning.

Læs også:
 
Pas på - Chrome-programmer kan være piv-farlige

Nye fede business-funktioner til din iPhone

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems