Windows-tippet: Sådan kopierer du kun teksten

Irriterer du dig over, at formateringen følger med, når du kopierer tekst fra eksempelvis en webside og indsætter den i et program som Word eller Outlook? Få en genial løsning på problemet her.

Windows-tippet: Sådan kopierer du kun teksten

Bevaring af tekstformatering var en ny funktion, da den blev lanceret sammen med Windows XP.

Det at kopiere og indsætte tekst - altså det velkendte copy/paste på engelsk - er efter sigende en af de mest benyttede funktioner i et styresystem. Det kan derfor ikke undre, at XP-funktionen, der stadig er aktuel i Windows 7, giver anledning til en hel del frustrationer.

Problemet opstår, når du skal kopiere tekst og indsætte den i et program. En situation, vi alle kender. En benyttet måde at omgå problematikken på er først at kopiere teksten ind i Windows' Notesblok - for dernæst at indsætte den i det ønskede program.

Det kan være en nogenlunde løsning på problemet, hvis ens behov er begrænset, men for alle os, der kopierer og indsætter tekst i ét væk, er det ganske enkelt for tidskrævende. Løsningen kan være at hente et program som Pure Text, der i øvrigt er helt gratis.

Mød Pure Text

Program, vi anbefaler denne gang, fylder sølle 28 kilobyte. Det kunne lyde som en spøg, men det kompakte program lader dig kopiere og indsætte så meget tekst, du orker, uden at formateringen følger med.

Du behøver ikke engang installere programmet for at få glæde af funktionaliteten: Udpak det komprimerede zip-arkiv og dobbeltklik på programfilen.

Når programmet starter, vil det automatisk placere sig i proceslinjen. Gør du intet yderligere, skal du klikke på programmets ikon i proceslinjen for at fjerne formatering.

Hvis du konsekvent ikke ønsker at bevare tekstformatering, kan du programmere en genvejstast til netop denne funktion. Det kan du gøre ved at højreklikke på programikonet og vælge 'Options'. Du har nu mulighed for at programmere genvejstaster.

Du kan benytte samtlige tastekombinationer med undtagelse af Ctrl + V, hvilket ikke kræver nærmere forklaring. Hvis du vælger tastekombinationen Ctrl + Skift + W, kan du fjerne tekstens formatering, inden du indsætter den i et givent program.

Pure Text byder på en bjældeagtig lydeffekt, der signalerer, at formateringen nu er fjernet. Du kan selvfølgelig frakoble lyden, hvis den irriterer mere, end den gavner. Programmet kan desuden indstilles til at starte automatisk sammen med Windows.

Generelt har vi kun gjort os positive erfaringer med Pure Text. Det er ganske enkelt en lettelse ikke at skulle køre Notesblok i tide og utide, og programmet arbejder meget diskret i baggrunden. Tastekombinationen "sidder" tilmed hurtigt i fingrene og har sparet os for meget spildtid.

Programmet er kompatibelt med alle Microsoft-styresystemer fra Windows 95 til det aktuelle Windows 7.

Hent det gratis Pure Text her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job