Vil internettet kvæle dit fjernsyn - eller bare omfavne det?

Steve Jobs forsøgte at få CBS til at levere indhold til Apple-tv, men forgæves. Nu er Intel klar med et amerikansk forsøg på internet-tv. Også DR leger med.

Artikel top billede

Forbrugerne ser stadigt færre timers fjernsyn og bruger flere timer på nettet. Og selv nå tossekassen kører, har de fleste tv-kiggere samtidigt gang i deres smartphone eller iPad ved siden af. Hvis den trend skrives bare få år ud i fremtiden, er tv'ets rolle som underholdnings- og kultur-platform måske truet.

Men noget tyder på, at det gode gamle fjernsyn faktisk kan have en glorværdig fremtid i internetalderen.

Flere af de toneangivende giganter som Intel og Apple er angiveligt i gang med at investere store ressourcer på den satsning. Målet er få de rette tv-tjenester til at møde internettet, så sød musik opstår, og dollars strømmer ind.

Apples intentioner på tv-fronten har som så mange andre af selskabets produkt-planer været omgærdet af mange rygter og få facts. Men efter Steve Jobs død er der dukket små bidder af informationer op, som kan være interessante i et større billede.

Eksempelvis kunne topchefen for tv-giganten CBS forleden afsløre, at han for et år siden havde flere samtaler med Apple angående et samarbejde.

CBS-boss Leslie Moonves fortalte i lørdags på en konference, at han for et år siden var blevet opsøgt af Steve Jobs, som forsøgte at få CBS til at levere indhold til en tv-tjeneste planlagt af Apple - en tjenste og distributionsplatform a la iTunes i modsætning til den hardwareboks, firmaet sælger under navnet AppleTV.

Ifølge Moonves ville Steve Jobs have CBS til at levere indhold til en abonnementstjeneste. CBS-chefen endte med at takke nej til tilbuddet om samarbejde, fremgår det af et referat fra Hollywood Reporter.

Hvad Apples tjeneste-planer på tv-fronten efter Jobs død end måtte være, så kan de måske blive overhalet indenom af en helt ny spiller, når det gælder indholdsproduktion. Ingen ringere end Intel er nemlig godt i gang med at køre sig i stilling som en ny magtfaktor i krydsfeltet mellem tv og internet.

Det er avisen Wall Street Journal, der nu beretter om, hvordan Intel planlægger at positionere sig som amerikas nye store tv-leverandør.

Intel er i ifølge avisen i gang med at udvikle en internetbaseret tv-tjeneste, der skal kunne konkurrere med de mange eksisterende betalingsløsninger pr. kabel eller satellit, som amerikanske tv-kiggere har at vælge imellem.

Intel vil ikke nøjes med chips

Indholdsproducenter som CBS er gennem de sidste måneder blevet bearbejdet af Intel, der lige som Steve Jobs leder efter indhold til den nye tv-tjeneste.

Intel vil ifølge Wall Street Journal udvikle sin egen settop-boks i forbindelse med tv-satsningen, som forventes at blive lanceret inden årets udgang.

Intels topchef Paul Otellini har tidligere gjort det klart, at chipproducenten skal brede sig ud over pc-branchen, men derudover har Wall Street Journal ikke haft held til at få en kommentar til tv-planen fra Intel selv.

Også Microsoft og Google har leget med tankerne om storstilede internetbaserede tv-tjenester, skriver Wall Street Journal.
Succes'en for de eksisterende amerikanske internettv-tjenester som Hulu og Netflix behøver næppe nærmere præsentation. De er spærret for danske brugere, men den spærring kan omgås, og det bliver stadigt nemmere og billigere at omgå den.

Også de danskere, der ikke kaster sig over geo-hacking, kan glæde sig over nettets påvirkning af fjernsyns-universet.

Herhjemme arbejder især DR stadig med at få statsradiofoniens levende billeder gjort tilgængelige på nettet uden hak, og der gøres fremskridt de mobile platforme. Forleden udsendte DR en beta version af en HTML5 app til Android og IOS, som skal give danskerne adgang til netbaseret fjernsyn på farten.

App'en kan downloades her.

DR-forsøg med internet indbygget i apparatet

DR har også taget skridt til at komme med på den spirende platform for internetbaserede indhold, som apparat-producenterne er ved at sætte liv i - såkaldt smart tv.

Platformen kaldes også HBB-tv (Hybrid Broadcast Broadband TV) og er tjenester, som er indkodet i selve tv-apparatet. DR har lanceret en HBB-tjeneste, som foreløbigt er testet på 15 tv-modeller.

Ifølge Brancheforeningen for Forbrugerelektronik
vil det indbyggede internet-fjernsynet med DR kunne fungere på fremtidige Sony-modeller, alle Loewe-fjernsyn og alle  Philips-tv siden 2010 med H i slutningen af modelnavnet.

DRs pilotprojekt med HBB-tv løber til slutningen af året.
"Vi vil gerne vide, hvordan det opfattes af seerne, finde ud af hvilke fjernsyn og bokse, der kan vise Hbb-tv og høre om seerne vil se tv i internet-kvalitet, når de er vant til broadcastkvalitet", siger projektleder Erik Nørgaard Gravesen ifølge  Bracheforeningen.

HBB har modtaget blandede reaktioner, men i det mindste er der en udvikling i gang.

Hvis det lykkes for Intel - og måske Apple, Google og Microsoft - at banke internettjenester op med seværdigt indhold - og hvis andre end amerikanerne får mulighed for at kigge med - kan nettet måske ende med ikke at kvæle fjernsynet som vi kender det, men tværtimod give tossekassen nyt liv.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S