Stadigt flere lande får en lokal version af piratpartiet, men for tiden er det i Tyskland, at partiet skaber flest overskrifter.
Der PiratenPartei fik i marts 7,4 procent af stemmerne i delstaten Saarland, og står til at komme helt op på tocifrede stemmeprocenter - og i hvertfald klart over spærregrænsen - i to kommende og vigtige delstatsvalg.
Landsdækkende gallupundersøgelser tyder på, at piraterne kan kapre over ti procent af tyskernes stemmer på landsplan. Ved at udfordre De Grønne kan piraterne reelt blive en magtfaktor ved næste års valg til Forbundsdagen.
Og piraterne agter at bruge magten til andet end at håne filmindustriens antipirat-tiltag.
De tyske pirater repræsenterer et af de mere konkrete eksempler på en ny drejning inden for piratbevægelsen, som oprindeligt startede i Sverige.
De svenske pirater måtte svare "ved ikke" til ni ud af spørgsmål om deres politiske holdninger, da de stillede op til valget til Riksdagen forrige år og blev spurgt om holdninger til diverse politiske spørgsmål.
Kun copyright havde partiet en klar holdning til. Valget blev en skuffelse: Piratpartiet, der ellers havde klaret sig godt i andre sammenhænge, kom ikke ind.
Den fejl har partiet ikke tænkt sig at gentage. I dag er de organiserede pirater godt på vej til at have en politik for både sociale og økonomiske spørgsmål.
Som piraterne i flere andre lande - eksempelvis England - har de tyske pirater udviklet deres holdninger gennem crowdsourcing.
Foreløbig er partiet i Tyskland blev kendt for at et par letforståelige princippunkter.
Partiet ønsker indført en borgerløn, hvor hver tysker betales et betingelsesløst grundbeløb - "Bedingungsloses Grundeinkommen". Pengene til den nok ikke helt lille udgiftspost skal komme fra omfordeling af landets rigdomme og ændringer af skattesystemet.
Copyright - eller left?
Offentlig transport skal være gratis, slet og ret. Overvågning og begrænsninger på nettet er piraterne generelt voldsomt imod.
Og så er der lige den med copyright.
Piratpartiet mener, at viden og kultur basalt set bør være gratis. Derfor vil partiet tillade fildeling og kopiering af alt, lige fra software til medicin, så længe kopieringen kun er til privat brug.
Copyright- og patent-beskyttelse skal stadig gælde, men kun omfatte kommerciel brug af det kopierede. Den gældende copyrightlovgivning i Europa, der beskytter et værk mod kopiering i 70 år efter forfatteren eller komponistens død, ønsker piraterne at ændre, så beskyttelsen kun gælder i fem år.
Ikke fem år efter skaberens død, men fem år efter værkets første offentliggørelse. Det vil være nok til, at man som kunstner eller kommerciel aktør kan tjene penge på et værk, mener piraterne, der ifølge deres hjemmeside finder den gældende ophavsretslovgivning "absurd".
De fem års copyright- og patent-beskyttelse er den officielle holdning, hvis man tjekker politikken på piratpartiers internationale hjemmeside.
Men de fremgangsrige tyske pirater er måske på vej i en lidt anden retning. Der PiratenPartei benytter webplatformen Liquid Feedback til at afstemme nye forslag internt. På det tyske netforum kan man for eksempel finde et forslag om, at copyright og patentbeskyttelse skal gælde i 20 år efter et værks offentliggørelse eller et patents udstedelse.
Piraterne vil altså ikke kun gøre fildeling frit og fint, men skal de tages seriøst af resten af it-samfundet?
Ideen om "fri og åben software" er jo ikke ligefrem fremmed, og når man kigger på den store udbredelse - og den relative kommercielle succes - som open source bevægelsen har opnået, er der måske noget om snakken.
Men selvom piraternes kamp mod utidsvarende ophavsretlove vække sympati flere steder, er der også andre modstandere end lige de forventlige fra rettighedshaver-siden af debatten.
En af de mere markante stemmer i debatten er Richard Stallman.
Ironisk begrænsning
Han erklærer sig overordnet enig i de mål, som piraterne oprindeligt udstak i Sverige. Men for gratis software vil en reduktion af copyrighten ironisk nok have en negativ virkning, mener Stallman:
"Propritær software er beskyttet af EULAs (EndUser License Agreement) og ikke blot af copyright, og slutbrugerne har ikke adgang til sourcekoden. Selv hvis ikke-kommerciel deling bliver tilladt, vil EULA'en sikkert forbyde det. Og desuden vil brugerne, som jo ikke har source-koden, ikke kunne kontrollere, hvad programmet gør, når de kører det. At bruge et sådant program er at opgive sin frihed og lade programmets udvikler kontrollere dig," lyder det fra copyleft- og GNU-forkæmperen Stallman.
I Tyskland har piraterne imidlertid travlt med mange andre ting end at diskutere copright kontra copyleft. I næste måned, den 13. maj, er der valg i landets folkerigeste delstat, North Rhine-Westphalia, og piraterne har for længst hejst flaget.