Om få måneder vil der på samtlige vejbaner i begge retninger ved betalingsanlægget ved Storebæltsforbindelsen sidde små diskrete kameraer, der affotograferer bilernes nummerplader.
Kameraerne bliver den fysiske manifestation af et nyt ANPR-system (Automated Number Plate Recognition) som A/S Storebælt er i gang med at anskaffe.
Selvom det er en lavteknologisk og temmelig simpel opgave at få en computer til at læse nummerplader opfanget af et kamera, har A/S Storebælt nemlig endnu ikke taget den digitale genvej til overvågning af bilerne i brug på andet end forsøgsbasis.
Det eksisterende system, som skal fange bilister, der "glemmer" at betale for turen over Bæltet, er både analogt og helt igennem manuel.
Det består af et kamera, som optager trafikken - og et mennenske, der kigger på optagelserne. Smutter en bil igennem uden at betale, må personalet ind og tjekke filmen, notere nummer på synderens bil, og manuelt bede Motorregistret om adgang til ejermandens navn og adresse, og derpå sende en regning med posten til den formastelige.
Den proces kan naturligvis klares med et it-system, som for eksempel et af de mange ANPR-systemer, som briterne opererer med.
Dansk politi uden overvågning
Britiske myndigheder kan uden videre følge enhver bil på dens færden rundt på kongerigets veje.
Til sammenligning kan dansk politi ikke engang finde ud af, om en bil med mistænkte er kørt fra Sjælland til Fyn, hvis det er mere end et par dage siden turen blev tilbagelagt. Politiet kan med en dommerkendelse få lov at se Storebælts videooptagelser - men disse bliver typisk slettet efter få dage, når de relevante betalingstransaktioner er gået igennem.
Politiet vil dog næppe få nogen fordel af det nye ANPR-system. Og for A/S Storebælt er det heller ikke snydere og bedragere, der er årsagen til investeringen i et nyt, stort overvågningssystem.
I stedet håber brofolket, at nummerpladelæsningen kan hjælpe dem med at spare mandskab og med generelt få trafikken til at glide lettere under spidsbelastninger.
"Systemet er et meget vigtigt skridt på vejen mod at reducere bemandingen i betalingsanlægget. Vi vil jo helst bruge så få mandetimer ved betalingen som overhovedet muligt. Samtidigt vil vi gerne øge betalingsanlæggets kapacitet, og der er kun én måde at gøre det på: flere brobizzer og et ANPR-system," fortæller chefen for betalingsanlægget, Jens Kjær.
Målet er på længere sigt, at bilisterne blot kan køre igennem uden at standse op - uanset om de har en brobizz eller ej. Har de ikke et brobizz-abonnement, sender systemet blot en opkrævning til nummerpladens ejer.
ANPR-systemet vil dog kræve en ekstra overvågning, der kan holde øje med folk, der piller nummerpladerne af eller forsøger at snyde på andre måder.
Storebæltsforbindelsen overvejer også, om man kan undgå snyd med nummerplader ved kun at åbne for ANPR-gennemkørsel på specielle, ikke-planlagte tidspunkter, hvor der er særligt behov for at få trafikken til at glide.
"Systemet skal automatisere opkrævningen. Vi vil gerne derhen, at hvis man kører igennem brobizz-banerne uden en brobizz, så kan vi generere en regning til kunden helt automatisk, og hvis kunden betaler inden en uge, så er den klaret, og hvis ikke der betales inden en uge, så bliver der lagt en afgift oven i," fortæller Jens Kjær.
En række tankstationer har allerede taget et tilsvarende system i brug, men her er det udelukkende snydere, der er målet.
Systemet med det slående navn "Drive Off" blev oprindeligt udviklet af den københavnske tank-forpagter Nikolaj Trier, der var blevet godt træt af se bilister køre fra regningen. Han udviklede for år tilbage sit eget ANPR-system, der giver personalet i butikken besked om, hvorvidt den bil, der holder og skal tanke, tidligere har smuttet fra en regning.
Systemet giver ekspedienten i benzintankens butik valget mellem at åbne for tankning eller undlade at åbne for mistænkelige personager. Hvis en bilist alligevel skulle smutte fra regningen, fortsætter den automatiske håndtering: systemet beder om identifikation af bilens ejer fra Motorregistret og sender selv regning og eventuelle inkassokrav af sted.
Selv om Motorregistrets oplysninger om nummerplader og deres ejermænd ikke er offentligt tilgængelige - i modsætning til for eksempel Sveriges regler - kan tankstationer, private parkeringsselskaber og for eksempel A/S Storebælt skaffe sig oplysningerne nemt og billigt.
De pågældende selskaber udnytter paragraf 6 i persondataloven omhandlende Motorregistret. Paragraffen dikterer at "...den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse."
At trafikken over Storebælt glider let og glat er naturligvis i alles interesse.
