Artikel top billede

General Motors dropper annoncer på Facebook

Bilgiganten General Motors mener at annoncer på Facebook er spild af penge.

General Motors (GM) vil ikke længere bruge penge på betalte annoncer på Facebook. Det bekræfter bilgiganten overfor Wall Street Journal. GM er en af de største annoncører i USA og beslutningen har stor symbolsk værdi. Det kan kaste en skygge over Facebook-børsnoteringen om få dage.

Facebook forsøger netop at overbevise sine kommende aktionærer om, at selskabet har en fungerende forretningsmodel baseret på annoncer.

Ifølge avisen har GM brugt omkring 40 mio. dollar på Facebook-markedsføring, men kun 10 mio. dollar er brugt på betalte Facebook-annoncer. Det er disse annoncer, som ifølge GM er spild af penge.

Resten af pengene er brugt til at producere indhold og kampagnesider til Facebook, og disse aktiviteter skal fortsætte. Men Facebook tjener ikke en krone på dette. Pengene går i stedet til eksterne bureauer, der er specialiseret i markedsføring på sociale netværk.

Det gælder blandt andet GM's egen side på Facebook. Det sociale netværk har forsøgt at overbevise virksomheder om, at de skal droppe deres hjemmesider og flytte indholdet over på Facebook i stedet. Det er gratis at oprette en Facebook-side, så det skaffer ikke umiddelbart penge i kassen for selskabet.

GM's udmelding kommer på et meget uheldigt tidspunkt for Facebook, som sandsynligvis får sin børsintroduktion allerede på fredag.

Ifølge Business Insider er der meget lave klik-rater for Facebook-annoncer. De ligger kun på en tiendedel i forhold til Google-annoncer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere