Mandag morgen (..for et par år siden)
Det er som om solen har glemt at stå op. Måske er det fordi jeg er stået op meget tidligere end jeg har gjort de seneste 3 uger. Første arbejdsdag efter den lange sommerferie.
Huset er stille, ungerne sover og jeg glæder mig i grunden til noget voksentid; til bare at køre og lade dem selv tage ansvar for deres sommerferiekedsomhed - har en følelse af skadefro -nu må de selv finde ud af det.
Dejligt med en god grund til grænsesætning og til ikke at falde for plagerier om besøg i diverse indkøbscentre (læs: mit Dankort), der tilsyneladende er den eneste mulige sommerferie-beskæftigelse for en pige på 15.
Morgenbad afløser formiddagsbad, eller "hovsa jeg kom da vist slet ikke i bad i dag" - I grunden den bedste start på dagen. Friskheden, velduften og den nybarberet hage baner vejen til en ny dag på en måde, så jeg får følelsen af at kunne klare alt. Det er som om, jeg i dag er ligeglad med synet i spejlet af rynkerne i ansigtet, de tenderende rødvinspatter og den lille topmave.
Yes, far skal på arbejde!
På arbejde hvor kropsligt forfald afløses af mangeårig erfaring, og hvor manglende autoritet på hjemmefronten afløses af medarbejdernes respekt for lønforhøjelse og frygt for fyring.
Arrhhh. Det er skønt at gå på arbejde!
Faktisk står det i skærende kontrast til den følelse jeg havde da jeg gik på ferie:
Dengang havde jeg den enorme glæde over at skulle væk fra salgsbudgetter, væk fra de evigt klagende irriterede medarbejdere, væk fra den konstant pressende chef, og kunderne med de evindelige urimelige forlangender om lavere priser og kortere leveringstider.
Det er da også godt nok mærkeligt at ha' strømper på igen. Jeg syntes læderskoene strammer lidt og jeg har også lyst til at åbne en knap til i skjorten. Det er i grunden ufatteligt, hvor hurtigt man kan vende sig til kun at gå i t-shirt, korte bukser og sandaler.
Men frustrationen over min krops manglende plads i tøj og sko, bliver hurtig afløst af følelsen af uendelig plads. Hvor i alverden er alle bilerne på motorvejen, ingen kø, jeg flyver af sted og ankommer til arbejdet 15 min. før planlagt.
På vej ind af hovedindgangen synger jeg videre på sangen fra go' morgen P3, samtidig med jeg siger god morgen til de søde piger i receptionen med et større smil end normalt, og tager mig god tid til at udveksle sommerferie-høflighedsfraser.
Endelig er tiden kommet til at få tændt for computeren og komme i gang med arbejdet.
Fuck! Over 400 ulæste mails toner sig op i min mailbox i uprioriteret rækkefølge. For en time siden sang jeg ind af døren. Nu synes jeg allerede, at glæden ved at komme hjemmefra er afdæmpet markant. Det vil tage mig en uge at kommen igennem det her.
Et kort øjeblik overvejer jeg at slette dem alle samme og se hvad der sker. I stedet vælger jeg at prioritere. først chefens, de største kunder og så må resten vente. Alle mails jeg er cc på ryger i en folder for sig selv, så må jeg se hvornår jeg får læst dem. Nu kan jeg sikkert få bund i mailboxen på onsdag.
Dagen slutter med en pæn lang to do liste, og jeg er slet ikke kommet så langt i de mange mails, som jeg havde håbet. Jeg kører hjem lettere misfornøjet. Den manglende trafik glæder mig nu langt fra så meget, som den gjorde i morges. Glæden fra i morges er væk. Hvor blev den af?
...ja, hvad gik der i grunden galt?
Ovennævnte beskrivelse af første arbejdsdag efter sommerferien ligger nogle år tilbage. Dilemmaet er, at både glæden før ferien og glæden efter ferien er forankret i det, som jeg ønskede at komme væk fra.
Da ferien startede, lå glæden i at komme væk besværlighederne på arbejdet, og da jeg skulle tilbage lå glæden i at komme væk hjemmefra. Det er en kendt problemstilling - som jeg ser i mit daglige arbejde - og som præger manges liv og hverdag. En evig kamp om at komme væk fra noget.
Det er manden der vil skilles for at slippe for den sure kone. Men når han endelig har taget sig sammen til at skride, så befinder han sig pludseligt i et enormt tomrum, hvor han ingen anelse har om, hvad han skal stille op med sig selv, nu da det han ville væk fra er væk.
Jeg ser det ofte, at det, der med et finere ord kaldes work life balance, ikke fungerer. Mange har overordentligt svært ved at finde ud af hvad de er på vej væk fra, og - måske især - hvad de er på vej til.
Derfor har Jeg mange gange givet mine klienter en meget simpel opgave;
"Den næste måned må du alene bruge din tankevirksomhed på det du er på vej til, når du transporterer dig fra hjem og arbejde".
Effekten for mange er så stor, at det bliver en ny vane. Prøv selv!
Har du som mange andre brugt sommerferien til at overveje at skifte job? Har dit fokus så været på hvad du vil væk fra, eller hvad ønsker du i virkeligheden ønsker at opnå i et nyt job?
Ja eksemplerne er mange.
Hvor længe vil du fokuserer på det du ønsker at undgå frem for det, du ønsker at opnå?
Velkommen tilbage fra sommerferie.
