Fem gode råd: Slip for snailmail og papirbøvl

Er du også træt af, at din postkasse bliver proppet med forsendelser, som du lige så godt kan få digitalt?

Artikel top billede

Er du kommet hjem fra sommerferie til en proppet postkasse?

Så har du måske også overvejet, hvordan du kan gøre din post digital og slippe for papirforsendelserne.

I USA findes der services som eksempelvis Earth Class Mail, der kan modtage og indskanne din post for dig.

Den slags muligheder må vi desværre spejde langt efter her i landet. Men der findes dog en række andre tjenester, der kan gøre kål på din papirdokumenter og lette presset på din postkassen. 

1. Brug E-boks

Med E-boks kan du slippe for at modtage fysiske breve fra det offentlige og en lang række større danske virksomheder.

Når du tilmelder dig tjenesten, havner dine breve i en digital postkasse hos E-boks, som du enten kan tømme via E-boks' hjemmeside eller via en E-boks-app, der findes til iPhone, iPad og Android.

E-boks blive brugt af alle landets kommuner samt mere end 500 offentlige myndigheder, men også flere flere banker, forsikringsselskaber og teleselskaber bruger tjenesten. 

Det er gratis at bruge E-boks. Tilmeld dig på e-boks.dk.

2. Elektroniske kvitteringer

Denne skribent er næppe den eneste, der er irriteret over at skulle gå og gemme fysiske kvitteringer fra sine indkøb.

Det kan du dog slippe for, hvis du i stedet handler i en butik, hvor det er få tilsendt en elektronisk kvittering.

Den danske service ekvittering.dk har eksempelvis et samarbejde med blandt andet Bilka og Bauhaus, men mange andre butikker tilbyder, at du udover en fysisk kvittering også kan få tilsendt en mail med din kvittering. I nogle tilfælde skal du dog huske at spørge om det ved kassen.

På den måde kræver det blot en hurtig søgning i dit mailprogram, når du skal finde dine gamle kvitteringer igen.

Let trykket på postkassen med disse apps og cloudtjenester

3. Tilmeld dig Robinson-listen

Har du et cvr-nummer, vil du ofte opleve at modtage reklameforsendelser adresseret til dit firma. 

Det kan du dog sætte en stopper for ved at tilmelde dig den såkaldte Robinsonliste. Når du er tilmeldt listen, bliver det ulovligt for virksomheder at kontakte dig via adresserede forsendelser, og overtræder virksomhederne forbuddet, kan de straffes mede bøde.

En sidegevinst er desuden, at du heller ikke må kontaktes af de forhadte telefonsælgere.

Du tilmelder dig Robinsonlisten via selvbetjeningen på Borger.dk's hjemmeside eller ved at henvende dig til borgerservice i din kommune.


4. Reklamer nej-tak - brug apps

Det har længe været muligt at undgå reklamer og tilbudsaviser ved at sætte et 'Reklamer Nej tak-skilt' på sin postkasse. 

Men mange har alligevel afholdt sig fra at bruge ordningen, fordi de bruger tilbudsaviserne til at holde øje med slagtilbud i de lokale butikker. 

Du kan dog trygt droppe tilbudsaviserne og i stedet få et overblik over de bedste tilbud i lokalområdet ved at bruge nettet eller apps til din smartphone eller tablet. 

I både Apples App Store og Google Play kan du downloade apps som eksempelvis eTilbudsaviser og Tilbudsavis.

Her kan du ikke bare gennemse de forskelllige tilbudskataloger. Du kan også søge efter specifikke varer og finde den nærmeste butik, der har dem på tilbud. 

Ud over sin app har eTilbudsavis også en ganske velfungerende hjemmeside. 

Du kan tilmelde dig Reklamer Nej Tak-ordningen ved at bruge dette link. 

5. Skan og gem i skyen

Selv om hvis du gør alt, hvad du kan for at undgå fysiske breve og dokumenter, er det stadigvæk umuligt helt at undgå. 

Derfor kan vi anbefale folk med papir-fobi, at de øjeblikkeligt indskanner deres breve og dokumenter, når modtager dem, og herefter smider de fysiske dokumenter ud. 

Her i spalterne har vi tidligere fremhævet scanneren Doxie, men der findes også andre producenter, der laver små og praktiske scannere. 

Et godt tip er, at du skal skanne dokumenterne ind med OCR (tekstgenkendelse), så du hurtigt kan bruge dit styresystems søgefunktion til at finde din dokumenterne igen.

Det kan desuden anbefales at uploade dem til en cloudtjeneste som eksempelvis Dropbox eller Evernote, så du undgår at miste dem, hvis din computer går ned. Samtidig får du let adgang til dokumenterne fra din telefon og tablet.

Læs også:
 

Test: Doxie er en smart digital støvsuger 

Sådan håndterer du de aggressive telefonsælgere

 

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job