I sidste uge afgjorde landsretten, at man ikke kan tvinge DNS-udbyderen Larsen Data (GratisDNS) til at blokere en DNS-forbindelse.
Men de danske teleselskaber skal stadig kollektivt DNS-spærre for danskeres adgang til Grooveshark, The Pirate bay og spillesider eller medicinkøbmænd, der ikke overholder den danske afgiftslov.
Hvorfor det?
ComON har bedt it-advokat Peter Lind Nielsen om at forklare forskellen mellem de kontroversielle sager og den aktuelle sag, som han vandt for sin klient, Larsen Data.
"I Pirate Bay-sagen handlede det om en krænker, som man ikke kunne få fat på og sagsøge. Så valgte man at gå mod teleudbyderne og sagde: I giver jeres kunder adgang til siderne, og når de får adgang, så laver I en midlertig kopiering, så det krænkede materiale går ind over jeres servere," siger Peter Lind Nielsen, advokat og managing partner ved advokatfirmaet BvHD.
De danske retssale tolkede altså det såkaldte Infosoc-direktiv på den måde, at den midlertidige eksemplarfremstilling, som teleselskaberne af tekniske årsager laver for at kunne give kunderne forbindelse til hjemmesider, skal betragtes som kopiering i strid med ophavsretsloven.
Og derfor var teleselskaberne medvirkende og kunne dømmes og tvinges til at DNS-blokere The Pirate Bay.
Her er der ingen kopiering
I den aktuelle sag foretager Larsen Data ingen teknisk kopiering. DNS-servicen kan i stedet betegnes som en "pegepind", der blot henviser en bruger til den rette ip-adresse.
"Men det der i særlig grad adskiller denne sag fra de andre sager er, at den handler om to parter, der har ligget i en langvarig strid om varemærkebeskyttelse. Den ene part har fået nedlagt et fogedforbud, som man så ikke kunne få dem til at efterleve. Hostingleverandørene ville heller ikke lukke ned, og så besluttede fogedretten, at Larsen Data skulle lukke ned for DNS-forbindelsen," siger Peter Lind Nielsen.
"Og det er altså det, som Østre Landsret har sagt, der ikke er hjemmel til i retsplejeloven. Altså at beordre en tredjepart til at pludselig at skulle håndhæve et fogedforbud, som han ikke har nogen anpart i," forklarer Peter Lind Nielsen.
Afgørelsen har ikke taget stilling til, om Larsen Data kunne tvinges til at stoppe sin DNS-service for et firma, hvis en retssag bliver rejst direkte mod Larsen Data. Det har det svenske firma ikke valgt at gøre endnu.
Derfor er DNS-blokeringer problematiske
Men selv om Peter Lind Nielsen altså vandt sagen for Larsen Data, råber han stadig vagt i gevær over for DNS-spærringer som juridisk våben.
"Jeg synes, at der er noget problematisk ved de her sager, for eksempel om The Pirate Bay, hvor man går efter internettets infrastruktur. Vi taler ikke censur som i Kina, men vi ender med at få en masse beslutninger, hvor retten ikke er helt bevidst om det fulde omfang af deres afgørelser," siger Peter Lind Nielsen.
Hvis man blokerer en DNS, tager man groft sagt et domænenavn ud af internettets store telefonbog. Hjemmesiden eksisterer stadig, men ingen kan finde den.
"Domænet er jo kun til låns, så hvis en ny person registrerer det, er der i realiteten stadig forbud mod at lave DNS-service på det. Og så får vi pludselig en masse hjemmesider, som vi ikke kan komme ind på," siger Peter Lind Nielsen.
"For i denne sag valgte Larsen Data at tage handsken op, fordi han synes, at det var forkert. Det havde været billigere for ham at følge fogedrettens afgørelse og lukke for DNS'en. Men det er jo retssikkerhedsmæssigt problematisk. Hvorfor er det et privat firma, der skal kæmpe internettets sag?" spørger Peter Lind Nielsen.
