Efter opkøb: Københavnsk forhandler bejler til CBC

Direktør ser "fantastisk potentiale" i et udvidet samarbejde med forhandlerkæden.

Artikel top billede

Hvis det står til Datacompagniets direktør Jesper Deleuran, kan forhandlerkæden CBC stå over for en udvidelse med et nyt medlem i Københavns-området.

Datacompagniet overtog i sidste uge CBC-forhandleren Iteo, og ifølge Jesper Deleuran er der et "fantastisk potentiale" for at videreføre og udbygge samarbejdet mellem CBC-kæden og Iteo, ligesom han godt kan forestille sig at Datacompagniet bliver fuldgyldigt medlem hos CBC.

"CBC har et stærkt brand, fokus og fundament i lige nøjagtig samme segment som Iteo og Datacompagniet, hvor vi leverer totalleverancer, lige fra den enkelte komponent til den komplette infrastrukturløsning og service og support. Det kan da kun kaldes et perfekt match. Så der er gode muligheder for, at vi vælger at lade Datacompagniet blive en del af CBC-fællesskabet. Men det skal selvfølgelig give forretningsmæssig mening, og nu skal vi først lige lære, hvordan samarbejdet mellem CBC og Iteo fungerer," siger Jesper Deleuran til Channelworld.

Iteo har været en del af CBC lige siden kæden blev stiftet. Forhandleren var oprindelig en traditionel hardwareforhandler, men har undervejs specialiseret sig i blandt andet løsninger til undervisningssektoren.

CBC's direktør Peder Hvejsel fortæller, at parterne skal mødes i januar for at drøfte det fremtidige samarbejde.

"Vi har aftalt med Datacompagniets ledelse, at vi finder en dato, hvor vi kan drøfte, om der er basis for et fortsat medlemskab. Iteo er en væsentlig forretning i CBC. De har været med siden stiftelsen af kæden tilbage i 1993, så jeg håber da på, at vi kan forsætte samarbejdet," siger Peder Hvejsel.

Læs mere:

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse