Du kender sikkert billed-filformaterne JPEG, GIF, TIFF og PNG - om ikke andet så af navn - men hvad dækker begreberne egentlig over?
Da man i dag skal anstrenge sig for at finde en mobiltelefon uden kamera og takket være fikse nye foto-apps og billigere digitalkameraer af høj kvalitet, tager vi i dag langt flere billeder end tidligere.
Vi redigerer dem og dele dem med hinanden over nettet. Og som del af den proces gemmer vi billederne.
Når du ser på hele den lange liste af billedfilformater i gem som-menuen i dit yndlingsprogram til billedbehandling, stiller du måske nogle gange dig selv spørgsmålet: Hvilket format skal jeg vælge?
Der er mange formater at vælge imellem, men de fleste af dem kan du roligt ignorere.
Her gennemgår vi fordele og ulemper ved nogle af de mest almindelige.
Det vil forhåbentligt gøre det lettere for dig at afgøre, hvilket format der passer bedst til den givne opgave.
Først vil vi dog lige gennemgå forskellen mellem såkaldte lossless (eller tabsfri) eller lossy (ikke-tabsfri) komprimering.
Med en ikke-tabsfri komprimering mistes noget af billedkvaliteten til fordel for mindre filstørrelse.
Forskellen i billedkvalitet kan dog være så lille, at den ikke er synligt for det utrænede øje.
Filtyper, der benytter tabsfri komprimering, giver billeder, der pixel for pixel er ligesom originalen, men filerne er generelt meget større.
JPEG
Dette er nok det mest almindelige filformat af digitale billeder og har filendelsen .jpg eller .jpeg.
JPEG er en forkortelse for Joint Photographic Experts Group, som er den komite, der vedtog standarden.
Næsten alle digitalkameraer og grafikprogrammer kan gemme i JPEG.
Formatet understøttes i det hele taget af mange apparater, der har med digitale billeder at gøre, og kan komprimere filerne, så de fylder meget lidt.
Men ved høj JPEG-komprimering mister man også meget billedkvalitet.
Desuden understøtter formatet kun otte bit for henholdsvis rød, grøn og blå og ting som gennemsigtighed understøttes ikke.
JPEG er et udmærket valg til almindelige fotos, så længe man ikke komprimerer billederne alt for meget.
GIF
Det gamle Graphics Interchange Format stammer helt tilbage fra CompuServe-dagene cirka 1987.
Der understøttes maksimalt 256 farver i billedet, hvilket er en alvorlig begrænsning til alt andet end simpel grafik.
Dermed er det et forfærdeligt format at bruge til fotos, men formatet har i det mindste én stor fordel:
Det kan bruges til animationer.
Man kan gemme adskillige billeder i en enkelt fil og angive, hvor hurtigt billedet skal skifte, så formatet kan bruges til at lave korte, simple animationer.
Sådanne animerede GIF'er bruges i dag i udbredt grad på sociale medier til at vise korte flip-bogs-lignende animationer uden brug af indlejret video.
GIF understøtter også gennemsigtige pixel, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med webdesign.
Råformat
I forbindelse med fotografi vil man ofte støde på folk, der taler om billeder i raw eller råformat.
Egentlig er råformat ikke et enkelt billedformat.
Begrebet bruges om filer, der består af rå data fra kameraets billedsensor.
Forskellige varemærker og modeller af digitalkameraer benytter forskellige filformater til raw-billeder og kræver forskellige codecs for at kunne bruges af forskellige programmer.
Filer i råformat fylder meget og er dårligt egnede til at blive delt på nettet.
Formålet med råformat er større kreativ kontrol i kraft af, at man får de ubehandlede billeddata fra kameraet direkte ind i sit program til billedbehandling, hvor billederne kan behandles og redigeres, før de gemmes i et andet format.
BMP
BMP er en forkortelse for Bitmap Picture, og formatet understøtter flere farver end JPEG, GIF og PNG.
Billeder med filendelsen .bmp kan endda indeholde gennemsigtige områder samt oplysninger om farveprofil.
Alligevel bruges dette format ikke længere særlig meget.
Det er hovedsageligt fordi, at størrelsen af filer i dette format stiger proportionelt med billedets størrelse.
Selv om formatet giver mulighed for en vis komprimering, er komprimeringen ikke særlig effektiv, så selv komprimerede .bmp-filer fylder forholdsvis meget.
Således giver BMP en dårlig afvejning mellem filstørrelse og billedkvalitet.
PNG
Formatet Portable Network Graphics blev oprindeligt introduceret for at erstatte GIF, som var tynget af CompuServe-patenter, men PNG repræsenterer også en forbedring på mange områder i forhold til GIF.
Ligesom JPEG understøtter PNG otte bit af henholdsvis rød, grøn og blå, men tilføjer herudover en alfakanal i otte bit til gradvis gennemsigtighed.
PNG-billeder er komprimerede, men formatet anvender en effektiv tabsfri komprimering - den samme, der bruges til .zip-filer - hvilket hjælper til at holde filstørrelsen nede.
PNG understøtter ikke animation som GIF, men formatets stærkt forbedrede farvegengivelse, 256 niveauer af gennemsigtighed og tabsfri komprimering har gjort det til et populært valg.
Det kan med fordel bruges frem for JPEG til billeder med lille tekst eller bløde farveovergange.
Targa
Dette formats officielle navn er Truevision TGA, men det kaldes som regel Targa og har filendelsen .tga.
Formatet stammer fra de første særskilte grafikkort til pc'en, der understøttede 16- og 24-bit farver, men har stadig en smal kreds af brugere.
Ligesom PNG understøtter dette format op til otte bit af rød, grøn, blå og alfa (gennemsigtighed).
Ukomprimerede Targa-filer fylder meget, men de kan også gives en tabsfri komprimering.
Formatets understøttelse af alfa, gammaværdier og andre metadata gør det nogenlunde nyttigt i animation og videoproduktion. Men det bruges sjældent til andre formål.
TIFF
Tagged Image File Format har længe været populært i forbindelse med udgivelsen af trykte medier.
Formatet blev udviklet af Aldus (som senere blev opkøbt af Adobe) specifikt til desktop publishing.
TIFF-filer har som regel endelsen .tif eller .tiff.
Det er et meget fleksibelt format, der kan indeholde oplysninger, der er særligt nyttige i forbindelse med DTP såsom fritlægningskurver. TIFF-filer kan være ukomprimerede, benytte tabsfri komprimering eller endda fungere som "container-format" for ikke-tabsfrit komprimerede billeder i formater såsom JPEG.
TIFF-billeder kan være i ekstremt høje opløsninger for at blive brugt til print med høj DPI. TIFF bruges kun sjældent andre steder end i udgivelsen af printmedier.
ComON's "Klog på tre minutter" fortæller dig på få minutter, alt hvad du egentlig behøver vide om en teknologi.
Oversat af Thomas Bøndergaard
