Læs også:
Fremtidsplaner for mobil NemID hænger i tynd tråd.
Her er årets seks værste it-fusere - Stem på din 'favorit'.
Hjælp: Mit liv er et kodeords-helvede.
Sådan arbejder staten på det mobile NemID.
DanID: Derfor kan vi ikke undvære udskældte Java til NemID.
Login-løsningen NemID er blevet benyttet en milliard gange af danskerne, siden løsningen blev rullet til borgerne i andet halvår af 2010.
Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside, hvor styrelsen også har offentliggjort en bruger-tilfredshedsundersøgelse, der viser, at 96 procent af de 1.500 adspurgte danskere er tilfredse med løsningen.
Af samme undersøgelse foretaget online af mediebureauet MEC i efteråret 2012 fremgår det, at 85 procent erklærer, at de har tillid til NemID, og at 100 procent af de adspurgte kender til login-løsningen.
Milliard-forbruget af NemID svarer til, at alle danskere har brugt deres NemID gennemsnitligt 250 gange, hvilket igen ud fra en gennemsnitsbetragtning vil sige, at danskerne har gnavet sig godt igennem brugen af deres NemID-papkort nummer to.
Er flotte tal godt nok?
Bag de flotte tal gemmer sig også mindre pæne sandheder.
NemID blev eksempelvis i premiereåret kåret som Årets it-fuser af Computerworld, der i lighed med andre medier blandt andet har skrevet om arkitekturen og mulige sikkerhedsproblemer undervejs med produktet.
Siden lanceringen for to et halvt år siden har det også knebet gevaldigt med at få NemID til erhvervslivet på plads, hvilket dog skete i sommers efter halvandet års forsinkelse.
I lighed er planerne for en eventuel udrulning af det mobile NemID til smartphones endnu ikke færdigdiskuterede. Det forventes derfor, at det mobile NemID tidligst vil være på banen i slutningen af 2013, selvom det blev lovet klart ved denne tid i år.
Er det godt nok, når nu omkring fire millioner danskere mere eller mindre er tvunget til at benytte løsningen?
"Med indførelsen af ny teknologi, vil der altid opstå modstand, og NemID har været udsat for megen kritik i starten. Pudsigt nok så var der ved indførelsen af NemID ros til den tidligere digitale signatur, som ellers også var stærkt kritiseret, da den blev introduceret," forklarer Charlotte Jacoby, souschef i Digitaliseringsstyrelsen og ansvarlig for NemID.
Stor succes startede med skepsis
Hun er ikke bleg for at betegne NemID som en stor succes på trods af, at produktet fik en hård fødsel med kritiske røster.
"Vi kan altid blive bedre, men jeg synes, vi har et fantastisk produkt målt på både kvalitet og sikkerhed, og det er det vigtigste," lyder det fra Charlotte Jacoby.
Gået fra frustration til tilfredshed
Hun har flere gange mærket på sin egen krop, at mange danskere har en holdning til NemID.
Det skete blandt andet i den københavnske Kulturnat i 2010, hvor Videnskabsministeriets bod med oplysninger om NemID konstant havde besøgende, selvom der ikke var nogen godbidder eller gratis souvenirs at hente på standen.
"Jeg synes dog nu, at vi er gået fra skepsis til tilfredshed, og så kan vi bare beklage forsinkelserne. Men det har åbenbart været et større og mere komplekst projekt, end det var vurderet fra starten," forklarer hun.
Charlotte Jacoby nævner også, at eksempelvis handicapgrupper undervejs i processen har bidraget til at få tilpasset løsningen bedre til handicappede.
Ville gerne være mere effektiv
Hos leverandøren DanID ejet af Nets er der - ikke overraskende - også stor tilfredshed med løsningen.
Ikke mindst fordi selskabet havde regnet med 350 millioner årlige transaktioner, men nu er oppe på små 500 millioner.
Giver sig selv topkarakter
"Jeg vil give os selv topkarakter for løsningen, og det unikke er jo samarbejdet mellem det offentlige og bankerne. Det får vi mange henvendelser fra udlandet omkring," forklarer kommunikationskonsulent Ulrik Marschall fra Nets.
"Med hensyn til de enkelte leverancer ville vi gerne have leveret hurtigere, for det koster jo også penge for os, når udviklingen tager længere tid end forventet," fortsætter han.
Nets-kommunikationskonsulenten fortæller, at fordelingen mellem den milliard transaktioner fordeler sig nogenlunde med 80 til bank-logins, mens 20 procent er blevet brugt til logins på offentlige løsninger.
I forbindelse med statens og kommunernes store selvbetjeningssatsninger forventer Nets, at andelen af logins til det offentlige vil stige markant i løbet af de næste par år.
