Distributør tjente stort på harddisk-krisen - fordobler millionoverskud

Dansk distributør-overskud på mere end en million kroner per ansat.

Artikel top billede

Jakob Nielsen, der er direktør og nybagt halvpartsejer af WERD - det tidligere Røsler Distribution - lægger kortene på bordet med det samme.

"Vi kan lige så godt kalde en spade for en spade. Udover, at vi har haft rigtig godt fat i markedet, så skinner harddisk-krisen igennem på vores regnskab. Vi har lavet en pæn omsætnings- og indtjeningsforøgelse med samme mandskab. Det skyldes, at vi har haft et setup, hvor vi kunne reagere hurtigt, da der var mangel på harddiske i markedet," siger Jakob Nielsen.

De tørre tal viser, at WERD forøgede bruttofortjenesten med 50 procent og næsten fordoblede overskuddet fra 11,8 millioner kroner før skat i 2010/11 til 19,8 millioner kroner før skat i 2011/12. Det svarer til mere end en million kroner per medarbejder.

"Vi ville jo være godt dumme, hvis vi ikke var glade for det regnskab. Desværre er det nok ikke et resultat, vi kommer til at gentage - ellers ville vi nok heller ikke kunne få armene ned igen," siger han og fortsætter:

"Nu er vi tilbage ved den normale forretning, men den er nu også ganske god."

Har skovlet 100 millioner ind

WERD lever af at være broker på options-markedet. Tidligere var selskabet officiel HP-distributør, men den status mistede selskabet flere år tilbage. Nu WERD igen inde i varmen hos HP - som reservedelsdistributør. Det er et agentur, som Jakob Nielsen har store forventninger til.

"Vi fik reservedels-agenturet i 2011 og arbejder hårdt på det. Det er ikke noget, som bliver bygget op over en nat, men vi arbejder også på den lange bane," siger Jakob Nielsen.

Han fortæller, at reservedels-agenturet passer Werd godt fordi, det ligger sig op af det varesegment, Option, som WERD i forvejen er eksperter på. Han er glad for, at være inde i varmen hos HP igen.

"Vi vil gerne arbejde internationalt, og det strider mod det almindelige distributionsbilag, hvor HP meget landefokuseret. Nu har vi fundet et kompromis med reservedelsdistributionen, der passer bedre med vores måde at arbejde på," siger Jakob Nielsen.

WERD, som tidligere hed Røsler Distribution, har haft succes med sin strategi. Som Jakob Nielsen udtrykker det, følger distributøren stort set den samme strategi, som selskabet altid har gjort. Og det har givet bonus. Hvis man ser på selskabets bundlinje over de sidste ni år, så har selskabet tjent mere end 100 millioner kroner før skat.

RegnskabsårOverskud før skat (1000 kr)
03/0411.705
04/0512.238
05/0619.328
06/076.440
07/084.800
08/098.178
09/1010.585
10/1111.127
11/1219.780
i alt104.181

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Midtjylland

    SOS International

    Platform Engineer – Team Lead

    Københavnsområdet

    TV2

    iOS udvikler til TV 2 Teknologi

    Københavnsområdet

    SOS International

    Fagligt ambitiøs Scrum Master

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job