Skænderier om upload-hastigheder blusser op igen

Er regeringens nye uploadhastighed fastsat så lavt, for at kobbernettet stadig kan være med? Læs regeringens svar på det spørgsmål.

Artikel top billede

Dårligt har glæden lagt sig oven på regeringens nye bredbåndsstrategi, før der atter er uro i andedammen.

For mens det umiddelbart lignede en sejr til fiberglade folk, at regeringen fastsatte en upload-målsætning på 30 mbit til alle danskere i 2020, skyder en ny bekymring frem.

Den går på, om målsætningen er fastsat sådan, at danskerne også i fremtiden må trækkes med de gamle kobberforbindelser.

Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær har i den forbindelse sendt flere spørgsmål af sted til erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen (SF), som han nu har fået svar på.

Et af hans spørgsmål lyder således:

"Kan ministeren oplyse, om det har været en del af regeringens overvejelser, at man har sat en uploadmålsætning på uambitiøse 30 Mbit/s ud fra at den vurdering, at det i år 2020 kan leveres på det eksisterende kobbernet, uden der skal tages yderligere initiativer fra regeringen?"

Læser man svaret, tyder det på et ja.

"Det forventes, at kommende standarder inden for de mest udbredte accessteknologier vil kunne medvirke til at både trådløse teknologier som LTE og WiFi samt kablede teknologier som fiber, coax og xDSL kan understøtte målsætningen," skriver Anette Vilhelmsen.

Vil regering både blæse og have mel i munden?

Hun fastholder også opbakningen til det 14 år gamle teleforlig, der fastslår en markedsbaseret og teknologineutral udrulning.

"Regeringens målsætning er blandt andet baseret på analyser af de forventede behov hos forskellige typer af husstande og virksomheder for uploadkapacitet i 2020. Målsætningen vurderes at kunne opnås inden for rammerne af det gældende teleforlig, hvor udgangspunktet er en markedsbaseret og teknologineutral tilgang til udrulning."

Selv om regeringen officielt bakker op om den markedsbaserede udrulning, erkender regeringen samtidig, at den allerede nu slår sprækker.

I hvert fald valgte regeringen for nylig at øremærke 60 millioner kroner til bredbåndsudrulning på Bornholm til stor utilfredshed hos TDC samt forundring hos andre yderområder, der også råber på bredbåndshjælp.

Læs ministerens forklaring på den særlig støtte til Bornholm her.

Læs det fulde svar på Dennis Flydtkjærs spørgmål her.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S

    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura