Skænderier om upload-hastigheder blusser op igen

Er regeringens nye uploadhastighed fastsat så lavt, for at kobbernettet stadig kan være med? Læs regeringens svar på det spørgsmål.

Artikel top billede

Dårligt har glæden lagt sig oven på regeringens nye bredbåndsstrategi, før der atter er uro i andedammen.

For mens det umiddelbart lignede en sejr til fiberglade folk, at regeringen fastsatte en upload-målsætning på 30 mbit til alle danskere i 2020, skyder en ny bekymring frem.

Den går på, om målsætningen er fastsat sådan, at danskerne også i fremtiden må trækkes med de gamle kobberforbindelser.

Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær har i den forbindelse sendt flere spørgsmål af sted til erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen (SF), som han nu har fået svar på.

Et af hans spørgsmål lyder således:

"Kan ministeren oplyse, om det har været en del af regeringens overvejelser, at man har sat en uploadmålsætning på uambitiøse 30 Mbit/s ud fra at den vurdering, at det i år 2020 kan leveres på det eksisterende kobbernet, uden der skal tages yderligere initiativer fra regeringen?"

Læser man svaret, tyder det på et ja.

"Det forventes, at kommende standarder inden for de mest udbredte accessteknologier vil kunne medvirke til at både trådløse teknologier som LTE og WiFi samt kablede teknologier som fiber, coax og xDSL kan understøtte målsætningen," skriver Anette Vilhelmsen.

Vil regering både blæse og have mel i munden?

Hun fastholder også opbakningen til det 14 år gamle teleforlig, der fastslår en markedsbaseret og teknologineutral udrulning.

"Regeringens målsætning er blandt andet baseret på analyser af de forventede behov hos forskellige typer af husstande og virksomheder for uploadkapacitet i 2020. Målsætningen vurderes at kunne opnås inden for rammerne af det gældende teleforlig, hvor udgangspunktet er en markedsbaseret og teknologineutral tilgang til udrulning."

Selv om regeringen officielt bakker op om den markedsbaserede udrulning, erkender regeringen samtidig, at den allerede nu slår sprækker.

I hvert fald valgte regeringen for nylig at øremærke 60 millioner kroner til bredbåndsudrulning på Bornholm til stor utilfredshed hos TDC samt forundring hos andre yderområder, der også råber på bredbåndshjælp.

Læs ministerens forklaring på den særlig støtte til Bornholm her.

Læs det fulde svar på Dennis Flydtkjærs spørgmål her.

Annonceindlæg fra Pointsharp

Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job