Systemet skulle oprindelig været taget i brug fra nytår, men er indtil videre forsinket i et år.
Samtidig er tidsforbruget på projektet tredoblet, og da der er aftalt en fast pris for systemet, sidder Proactive tilbage med en regning på mere end 30 millioner kroner, som man selv skal betale.
Ifølge Proactives seneste regnskab har man alene i 2012 lidt direkte og indirekte tab på mellem 18 og 20 millioner kroner på projektet.
Vil tabe penge igen i år
Ifølge direktør Max Sejbæk regner man med, at man også i år kommer til at tabe penge på ordren til Hjemmeværnet.
"Allerede i 2011 hensatte vi 3,4 millioner kroner på projektet. Vi har så taget det store tab i 2012 over driften. Dertil kommer et tab i indeværende år, hvor jeg vil tro, at det kommer til at koste os godt ti millioner kroner," siger Max Sejbæk.
Tabene på ordren til Hjemmeværnet sætter en grim plet på Proactives netop offentliggjorte regnskab, hvor de seneste års pæne millionoverskud er afløst af et rungende minus på 6,2 millioner kroner.
Miseren er ifølge Max Sejbæk et resultat af, at Proactive har skudt alvorligt ved siden af i vurderingen af den løsning, som man har lovet at levere til Hjemmeværnet.
"Det er især kompleksiteten i den motor, der skal drive løsningen, vi ikke har kunnet gennemskue i tilstrækkelig grad. Vi havde jo ikke budt på denne her opgave, hvis vi havde forventet, at vi skulle bruge tre gange så lang tid, som vi havde beregnet opgaven til. Så havde vi nok betakket os."
Så mange ressourcer er Proactive nødt til at bruge på projektet
Trods udsigten til fortsatte tab her i 2013 forventer Max Sejbæk at kunne præsentere et overskud, når året er omme.
"Isoleret set vil kontrakten påføre os et væsentligt tab - både i løn til de ansatte, men også andre opgaver, som vi ikke har kunnet tage os af, fordi vores ressourcer var optaget af kontrakten med Hjemmeværnet. Det er på godt jysk rigtig træls at løbe ind i sådan en, når vores resterende forretning ellers kører godt," siger han.
Han peger på, at Proactive frem til 2009 opererede med en indtjeningsgrad på 15-20 procent.
"Lige nu bruger vi 25 procent af vores kapacitet på det her projekt. Hvis vi kunne få den samme faktureringsgrad ud af de timer, som vi har i resten af forretningen, så ville vi have et fantastisk resultat. Så det er ikke, fordi Proactive er i krise. Vi har bare et virkelig dårligt projekt. Men rent faktisk kan vi finansiere forretningen via vores øvrige aktiviteter. Det giver noget ro i maven," lyder det fra Max Sejbæk.
Han fortæller, at der allerede i fjor er lavet en ny tidsplan for leverancen af Hjemmeværnets nye administrationssystem, som bliver fulgt.
"Vi kunne godt være gået ind i et stort juridisk slagsmål og spænde en masse advokater for vores vogn for at se, om vi ikke kunne komme ud af det hele igen. Men vi er en virksomhed, der leverer det, vi lover - også når vi tager fejl," siger Max Sejbæk.
Læs også:
Overblik: Her er statens mest elendige it-projekter
