Hvis Danmark havde haft samme vækst i produktiviteten som for eksempel Sverige, ville danske lønmodtagere i dag få 20 procent mere i løn eller cirka 3.000 kroner om måneden - efter skat.
Det betyder omvendt, at der er masser af muligheder for at forbedre danske virksomheders evne til at arbejde smartere. Og en af de enkleste veje til gevinst er større investeringer i it og digitalisering.
Det viser en rundspørge, som fagforbundet Dansk Metal har gennemført blandt sine tillidsrepræsentanter ude på virksomhederne.
Dansk Metal har spurgt 290 tillidsrepræsentanter i service-virksomheder, hvor virksomhederne efter deres mening bedst kan bruge deres penge på at få øget produktiviteten.
I fire ud af ti svar peges der på digitalisering som det mest oplagte område at satse på. Længere nede på listen kommer mere traditionelle løsninger som nye maskiner, bedre lagerstyring og forskning.
Undersøgelse er gennemført, efter at man i Dansk Metal har nærlæst en rapport fra regeringens Produktivitetskommission, som blev offentliggjort i september.
Kommissionens rapport viser, at den danske produktivitet siden 1995 hvert år er steget med 0,8 procent. Det er kun omkring halvdelen af den stigning, som er sket i lande som Holland, Sverige, Tyskland og USA, hvor tallet ligger et sted mellem 1,6 og 1,8 procent.
Gevinst: 3.000 kroner om måneden
Den store skurk i det spil er ifølge kommissionens rapport netop virksomhederne i servicesektoren, hvor det har haltet gevaldigt med at få nok ud af de ansattes anstrengelser.
Hvis den danske servicesektor havde matchet de tilsvarende erhverv i for eksempel USA, ville den årlige vækst i den danske produktivitet være endt på 1,5 procent - eller næsten den samme udvikling som i Holland, Sverige og Tyskland.
Danskerne betaler en høj pris for den svage udvikling i produktiviteten.
Hvis Danmark i perioden fra 1996 til 2011 havde haft samme vækst i produktiviteten som Sverige, ville danske lønmodtagere ifølge Produktivitetskommissionen i dag få 20 procent mere i løn. Vel at mærke uden at arbejde mere. Det svarer som nævnt til cirka 3.000 kroner om måneden - efter skat.
De ansatte: Det skal være nemmere at opdatere
Den gode nyhed er, at de ansatte godt ved, hvor skoen trykker.
I undersøgelsen fra Dansk Metal har tillidsrepræsentanterne nemlig også haft mulighed for at give deres bud på, hvad der skal til for at få servicevirksomhederne til at kaste sig over digitalisering.
Mere end halvdelen af de adspurgte (52 procent) ønsker sig noget så enkelt, som at det skal være lettere at opdatere eksisterende it-systemer.
43 procent siger, at it og digitalisering skal være billigere, mens 30 procent siger, at det skal være tydeligere, hvad deres virksomhed får ud af it og digitalisering.
Metal: Få internettet op i fart
Cheføkonom i Dansk Metal Allan Lyngsø Madsen siger, at undersøgelsen afspejler en stor villighed blandt menige ansatte til at tage digitaliseringen til sig. Men han mener samtidig, at virksomhederne overser muligheden for at bruge it og digitalisering til at få virksomheden til at vokse.
"Det er relativt set mindre virksomheder, vi har med at gøre her. Det stiller andre krav til, hvordan man tænker i digitalisering. Hvis man er relativt få ansatte, tænker man måske, at man kender sine arbejdsgange, og det går jo fint."
"Men det er en barriere for at komme skridtet videre og vokse som virksomhed. For når du har digitaliseret processerne i forhold til lagerstyring og leverance, skulle vi så ikke udnytte det til at få endnu flere ordrer i bogen," siger Allan Lyngsø Madsen.
Hvad kan it-leverandørerne gøre for at skubbe på virksomhedernes digitalisering?
"I første omgang er der det her, som vores tillidsrepræsentanter peger på: At det skal være lettere at opdatere it-systemer for ikke at blive låst fast i forældede arbejdsgange," siger Allan Lyngsø Madsen.
"Men til leverandørerne vil mit råd være: Tag ud og besøg denne her type virksomheder. Vær til stede og kig hele it-platformen og it-systemerne i virksomhederne igennem med nye friske øjne. Det vil som udgangspunkt være en udgift, fordi det er noget andet end bare at give et tilbud. Men det vil ramme virksomhedernes behov på en helt anden måde."
"Højhastigheds-internet betyder meget"
"En del af problemet er, at mange af den her type virksomheder har svært ved at definere, hvad deres behov er," siger han og peger samtidig på behovet for, at it-leverandørerne sammen med deres produkter og løsninger også tilbyder uddannelse til de medarbejdere, som skal bruge it-løsningerne i praksis.
Metal: Hurtigt internet betyder meget
En anden barriere for stærkere digitalisering i erhvervslivet er ifølge Metals cheføkonom den dårlige adgang til hurtige bredbånds-forbindelser.
"Højhastigheds-internet betyder meget. For det er jo ikke små investeringer man står overfor, når man grundlæggende ændrer sine forretningsgange. Så nytter det ikke noget, at man humper af sted på en langsom internetforbindelse. Der ligger en bold, som det er op til politikerne at spille. Vi har jo et teleforlig fra 1999, der i dag ligner noget fra en helt anden tid. Man skulle nok kigge på det med friske øjne og erkende, at it er kommet for at blive. Så en del af udviklingen skal drives via politiske beslutninger, som vi ser med for eksempel indførelsen af digital post," siger Allan Lyngsø Madsen.
Han fastholder dog, at også virksomhederne selv har et stort ansvar for at drive den digitale udvikling fremad.
"Det gælder virksomhederne, men også i høj grad leverandørerne. De har et ansvar for at komme ud og vise, hvad produkterne kan og sørge for, at det spiller sammen med, hvad der ellers er af elementer i forretningen. Så får virksomhederne sikkerhed for, at det produkt, de køber er et, der virker. Kan man som leverandør tilbyde den tryghed, så er virksomhederne også villige til at betale prisen for det," slutter Allan Lyngsø Madsen.
