Seks ting vi ønsker fra en ny Microsoft Surface

Microsoft kommer højst sandsynligt med en mindre Surface model den 20. maj. Her er vores ønsker til nye funktioner i den lille maskine.

Artikel top billede

Microsoft har inviteret de amerikanske medier til et "lille" møde den 20. maj, og hvis alle rygter - og den "lille" reference - taler sandt, kommer Microsoft med en mindre version af deres Surface-model, en Surface Mini.

Tabletmarkedet er ved at være overrendt af syv og otte tommer tablets, så det er et fyldt marked, som Microsoft bevæger sig ind på.

Samtidig har Microsoft for nylig gjort det gratis for producenterne at lægge Windows 8.1 på deres enheder med en skærm mindre end ni tommer.

Skal en Surface Mini på markedet, skal den derfor virkelig skille sig ud - på samme måde som Surface skiller sig ud fra de andre tablets.

Vi har tidligere anmeldt en otte tommer Windows-tablet. Du kan læse om Dell Venue 8 her.

Som ejer af både den første Surface og den nyeste Surface Pro 2 har jeg brugt Microsofts egne maskiner i et stykke tid og kan roligt sige, at det er et par fantastiske maskiner.

Med udsigten til en mindre otte tommer model kan man kun glæde sig til at se den, men samtidig også frygte, at Microsoft laver nogle af de samme fejl som med de første, eller endda fjerner noget af det gode ved dem.

Her er mine ønsker til en Surface Mini.

1. LTE-mulighed
Det er mig en gåde, hvorfor Microsoft valgte ikke at tilbyde LTE eller i det mindste 3G i alle deres tidligere modeller. Først da Surface 2 kom på markedet i efteråret, kom Microsoft med en LTE-version, og selv da kom der ikke en LTE-version af deres Pro-modeller.

Og LTE/3G er endnu vigtigere på en otte tommer model, som ofte i større grad bliver brugt på farten end en tablet på størrelse med en mindre bærbar - som de to ældre Surface-modeller jo er.

Surface's brand er bygget omkring produktivitet - og så skal man altså kunne bruge tabletten til at tjekke Outlook eller Skype - uanset om man er hjemme, på vandretur eller i en bus.

Samtidig har mange af de nuværende Windows 8-tablets og hybrider indbygget LTE/3G, og derfor vil en Surface Mini skille sig negativt ud, hvis den ikke har.

2. Samme design og kvalitet
Design- og byggekvalitet på en Surface-tablet er så god, at kun få andre producenter kan hamle op med den.

Med flotte skærme med høje opløsninger, matsort VaporMg-metal og en almindelig USB 3.0 port er Surface noget for sig selv, og det skal Microsoft have ros for.

Samtidig skal Microsoft så selvfølgelig bringe den samme følelse af kvalitet over til en mindre tablet - man har før set tendensen, at når producenter kommer med "mini"-produkter af deres eksisterende mobiler, falder kvaliteten også (for eksempel Samsung og HTC's mini-smartphones, som på ingen måde gav samme kvalitetsfølelse som flagskibsmodellerne).

Kickstand og tastatur skal blive

3. Kickstand og tastatur skal blive

En af de features, som virkelig har distanceret Surface-serien fra andre tablets og hybrider, er den indbyggede kickstand og det smarte og tynde tastatur, som kan klikkes på.

Begge unikke features må følge med til en mindre model.

En otte tommer model har ikke produktivitet som hovedfokus - selv om det ligger tungt i Surface's brand - men som ejer af både en Surface Pro 2 og en iPad mini er kickstanden ofte savnet på iPad'en, da dens smartcover godt kan virke en smule vakkelvornt - specielt i offentlig transport.

Samtidig vil det også være synd, hvis der ikke følger en form for tastatur med til den lille model. Tastaturet vil blive presset sammen, ja, men hvor end jeg kigger hen, ser jeg businessfolk sidde med deres iPad Mini med et lille tastatur foran dem.  

Mangler du en otte tommer tablet, kan du læse Computerworlds store guide her.

4. Bedre stylus-support
Den største fejl ved Surface RT-maskinerne var dens mangel på en funktionel stylus-pen, som Pro 2 havde. Og selv Pro 2's stylus var ikke perfekt på nogen måde.

For perfekt brug til for eksempel Photoshop måtte man manuelt via skjulte Wacom-sider hente ekstra drivere, som efterfølgende stadig var en smule flyvsk.

Andre tablets kommer med en stylus, men kun Surface har tilbudt en Wacom-stylus, som stadig er toppen af markedet i dag - forestil dig en otte tommer tablet, hvor stylus rent faktisk giver mening - specielt sammen med Metro-versionen af Onenote, som er et glimrende noteprogram.

5. Atom-processor - og ingen RT!
Windows RT var et bastardbarn af dimensioner for Microsoft. Hvor ideen om en version af Windows, som er tilpasset touchskærmen, slet ikke er nogen dum idé, så dummede RT sig ved at have adgang til det klassiske skrivebord uden at give adgang til at installere legacy-programmer fra det normale Windows.

Det gav en blandet oplevelse af systemet, og mange kunder forstod ganske enkelt ikke, hvad det var, de havde i hænderne.

Enten skal Microsoft komme med en Mini med en af de nye Atom-modeller, som ikke behøver aktiv køling, men som til gengæld kan køre de fleste legacy-programmer - eller også skal de komme med en seriøs opdatering til Windows RT, så vi ikke længere har en bastard af et styresystem.

Mest håber jeg på den første. En otte tommer Surface Mini vil måske ikke være det bedste at skrive på, men med en dock til en ekstern skærm og tastatur har man en potentielt genial arbejdscomputer.

Andre producenter som Dell og Acer har bygget otte tommer Atom-maskiner, som slet ikke er dårlige tablets.

Samtidig skal Microsoft få sat spark i deres app-butik i Windows 8.1. Der er simpelthen for mange kvalitets-apps, som mangler, og specielt store navne som Spotify og lignende er savnet. Der findes en uofficiel Spotify-app, men den er ikke nær så god som Spotifys egen til skrivebordet.

6. Office-pakken
Produktivitet har været Microsofts mantra, siden Redmond-giganten lancerede deres første Surface-model, og både Surface og Surface 2 kom med en fuld pakke af Office præ-installeret, og det må være et krav, at det også følger med til en Surface Mini.

En mini-tablet er ikke lavet med produktivitet som fokuspunkt, men mange bruger Pages plus et tastatur til deres iPad Mini eller Kingsoft Office på en Android-tablet, og flere læk har vist Microsoft være i gang med en langt mere touch-venlig version af Office-pakken.

Et alternativ kunne være et års brug af Office 365. På den måde kan Microsoft også på sigt få flere over på deres cloud-baserede tjeneste.

Hvad ønsker du fra en kommende Surface Mini?

Test: Super-billig - og fornuftig - Android-tablet

Nyhed: Det er en bærbar - nej, det er en tablet - nej, det er ...

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S