Dundrende fiasko for amerikansk it-firma i Danmark

To år med store underskud blev det mest synlige resultat af amerikansk it-firmas tredje forsøg på at bide sig fast på det danske marked.

Artikel top billede

Heller ikke tredje gang var lykkens gang for den amerikanske it-distributør Avnet Technology Solutions, som efter bare to år må opgive sit seneste forsøg på at bide sig fast på det danske marked.

Det mest synlige resultat af den amerikanske landgangsmanøvre er dermed to år med dundrende underskud, som tilsammen løber op i mere end ti millioner kroner.

Avnets danske landechef Henrik Vetter bekræfter over for Computerworld, at det lokale salgskontor i Herlev lukker og slukker her ved månedsskiftet. Det betyder, at fem ansatte mister deres job.

Henrik Vetter, der tiltrådte som landechef i november i fjor, fortsætter dog endnu et par måneder som dansk repræsentant for den amerikanske distributør, hvor han endeligt skal afvikle forretningen.

Der gik dog ikke lang tid efter hans tiltræden, før han måtte se i øjnene, at Avnets danske forretning ikke var bæredygtig. Men han afviser bestemt, at han blev sat ind som landechef alene for at lukke den skrantende forretning.

"Efter nogle måneder kunne jeg se, at der ikke var liv i forretningen, og så er det bedst at få lukket pænt ned," siger Henrik Vetter.

Det endelige dødsstød for Avnets forretning i Danmark kom, da man mistede rettighederne til at distribuere produkter fra henholdsvis VMware og NetApp - opgaver som i stedet gik til henholdsvis Tech Data og Arrow ECS.

Dermed stod Avnet tilbage med mindre agenturer som Veam og Red Hat plus en distributionsaftale med Cisco. De tre producenter skal nu på udkig efter en ny distributionskanal.

"Lukningen var nok ikke sket, hvis vi ikke havde mistet VMware og NetApp," lyder vurderingen fra Henrik Vetter.

Med lukningen af det danske kontor har Avnets forsøg på at etablere sig på markedet endnu en gang lidt skibbrud, efter at firmaet i 2012 kom ind i Danmark via opkøbet af den tyskejede Magirus.

Avnets seneste exit ligner i øvrigt en genudsendelse af forløbet fra 2007 til 2009, da man også forgæves forsøgte at etablere sig i Danmark. Dertil kommer første forsøg, som ligger tilbage omkring årtusindskiftet, da Avnet købte sig ind det daværende RK Distribution. Efter et par år blev også den forretning lukket ned.

Læs også:

Overblik: Hver anden danske it-distributør forsvundet på ti år

Avnet køber sig ind i Danmark - æder Magirus

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job