KMD køber ScanJour

KMD overtager it-selskabet ScanJour, der har haft svære tider i de seneste år.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KMD køber ESDH-selskabet ScanJour, der leverer sagsbehandlings-systemer til blandt andet Forsvaret, Skat, Miljøministeriet og andre statslige instanser.

Med købet sigter KMD efter at skaffe sig et brohoved ind på netop det statslige område, hvor selskabet med direktør Eva Berneke i spidsen ser nye muligheder.

Hun udnævnte i sommer netop det statslige marked som et oplagt mål for KMD og bedyrede her, at hun med KMD's forvaltningsmæssige kompetencer i baghånden ville sætte en offensiv ind for at udfordre nogle af de store statslige it-spillere som IBM, CSC og Netcompany.

Du kan læse mere om Eva Bernekes plan med KMD her: Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden.

Med købet bliver ScanJour, der i dag har 54 medarbejdere, et datterselskab under KMD.

ScanJour, der har kapitalfonden CapMan som majoritets-aktionær, har ifølge Computerworlds Brancheguide tabt penge hvert eneste år i de senere år.

Alene i de seneste fire regnskabsår har ScanJour således haft samlet underskud på 39,2 millioner kroner efter skat, ligesom antallet af ansatte er styrtdykket fra 143 mand i 2009 til i dag 54 mand.

Ligeledes er egenkapitalen faldet fra 28,3 millioner kroner i 2009/2010 til blot 6,6 millioner i det seneste regnskabsår.

Det går bedre nu

I en udsendt pressemeddelelse peger selskabets bestyrelsesformand, Tommy Valther Hansen, imidlertid på, at selskabets økonomi har 'udviklet sig positivt over det seneste år,' hvor det blandt andet har 'opnået rentabel drift.'

Alligevel mener han, at salget til KMD giver mening for ScanJour, der ifølge ham opererer i et stærkt konkurrencepræget marked.

"Scan Jour [er] i bedre hænder hos en succesfuld og markedsledende spiller som KMD," siger han.

ScanJours seneste regnskab viste et omsætningsfald på hele 27 procent i forhold til året før.

Heraf stammede de 14 procent fra ophøret af Polsag-ordren, som ScanJour stod bag sammen med CSC.

Det kan du læse mere om her: Dansk softwarehus taber millioner efter it-skandale.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job