Danske Comendo solgt til stort amerikansk it-selskab

Det danske sikkerhedsfirma Comendo sælger sine driftsaktiviteter til den amerikanske koncern J2 Global.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Aktionærerne i det danske sikkerhedsfirma Comendo A/S står til en gevinst på 85 millioner kroner, efter at Comendo har indgået aftale om salg af aktiviteterne i seks af Comendos datterselskaber til den amerikansk-ejede cloud-koncern J2 Global.

Aftalen er formelt indgået med J2 Global afdeling i Irland.

Ifølge en meddelelse til fondsbørsen bakker et flertal på 52 procent af Comendos aktionærer op om salgsaftalen, som her til formiddag har sendt Comendos aktiekurs op med 40 procent.

Med salget er der lagt op til at Comendos aktionærer kan trække udbytte for millioner ud af selskabet.

Ifølge børsmeddelelsen er bestyrelsen allerede gået i gang med at undersøge muligheder for et salg eller likvidation af moderselskabet Comendo A/S.

"Bestyrelsen er (...) i gang med at vurdere, hvordan og i hvilket tempo, Comendo kan udlodde provenu til aktionærerne gennem udbytteudlodning og/eller likvidation, ligesom bestyrelsen vil afsøge mulighederne for, at en køber kunne være interesseret i at overtage Comendo," lyder det i fondsbørsmeddelelsen.

Comendo, der udover cloudbaseret sikkerhed og har hosting og backup-ydelser i produktporteføljen, har de seneste år været præget af voldsomme underskud, som tilsammen løber op i mellem 170 og 180 millioner kroner.

Det seneste halvårsregnskab viste dog et overskud (EBITDA) på godt en million kroner.

Ikke det første salgsforsøg

Det er ikke første gang, at Comendos ejere forsøger at afhænde selskabet.

Tilbage i 2013 undersøgte firmaet mulighederne for et salg, men valgte på det tidspunkt at stille sagen i bero. Comendos netværksforretning blev dog solgt til det britiske selskab Interroute.

Også tilbage i 2012 lød menuen på frasalg af aktiviteter og lukning af en amerikansk afdeling.

Der har det seneste år desuden været en del tumult i Comendos ledelse, med udskiftninger på posten som administrerende direktør og finansdirektør, ligesom både bestyrelsens formand og næstformand er blevet udskiftet.

Salgsaftalen med J2 Global skal efter planen endeligt godkendes på en generalforsamling i næste måned.

Læs også:

Lækket mail: Derfor smuttede topchef fra underskudsfirma

Kunder har millioner i klemme i sikkerhedsfirma

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job