De ansatte udgør en alvorlig risiko for sikkerheden, hvis I primært beskytter jeres systemer med passwords.
Det konkluderer jeg, efter at DKCERT i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen har taget temperaturen på danskernes it-sikkerhedsniveau.
Det skete i form af en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog for os i efteråret blandt et repræsentativt udvalg af danskerne.
41 procent af deltagerne svarede, at de bruger samme password til flere onlinetjenester.
Mere end privat risiko
Det medfører en risiko for borgerens private informationssikkerhed:
En hacker skal blot bryde ind på en enkelt af de tjenester, hvor borgeren har genbrugt brugernavn og adgangskode.
Herefter kan hackeren gå i gang med at afprøve samme kombination på andre tjenester.
Det er naturligvis et alvorligt problem for borgeren.
Men det kan også blive et problem for den virksomhed, hvor borgeren er ansat.
Hvis medarbejderen genbruger passwords, som bruges til virksomhedens it-systemer, risikerer de at blive kompromitteret.
På den måde får den private borgers manglende it-sikkerhed direkte indflydelse på virksomhedens sikkerhed.
Men genbrug af passwords er ikke det eneste problem.
Mangler antivirus
Med BYOD (Bring Your Own Device) tager medarbejderne deres egne smartphones, tablets og laptops med på arbejde.
Også her kan mangelfuld sikkerhed give problemer.
Vores rapport, Borgernes informationssikkerhed 2014, har desværre også dårligt nyt på det område.
34 procent oplyser, at de ikke beskytter deres smartphone eller tablet med sikkerhedssoftware.
Det medfører, at de tager udstyr med på arbejde, som kan være inficeret med skadelig software.
Det er en risiko, som virksomheder må tage med i deres risikovurdering.
Hvis I vurderer, risikoen er værd at tage alvorligt, må I indrette jeres sikkerhedspolitik efter den.
Det kan for eksempel være ved at begrænse netværksadgang for udstyr, der ikke har antivirus installeret.
Undersøgelsen har dog den positive vinkel, at kun fire procent har oplevet at downloade en skadelig app til deres smartphone eller tablet.
Få tager backup
Skønt undersøgelsen altså dækker private borgeres oplevelser med it-sikkerhed, har den flere elementer, der er relevante for arbejdspladser.
For eksempel viser den endnu engang, at danskerne ikke er særlig gode til at tage backup.
Kun 39 procent tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer.
Det ser endnu værre ud med smartphones og tablets - her er tallet 27 procent.
Umiddelbart siger graden af den private sikkerhedskopiering ikke noget om, hvordan det ser ud i virksomhederne.
Men jeg frygter, at undersøgelsen peger på et generelt problem i vores sikkerhedskultur.
Det skulle ikke undre mig, om mange især mindre virksomheder har problemer med backup-rutinerne.
Måske har de en rutine for at tage backup. Men har de testet, om det er muligt at gendanne data - og hvor lang tid det tager?
Mange omgår ransomware
Det er andet år, vi foretager undersøgelsen. Som noget nyt spurgte vi i år også, om deltagerne har været udsat for ransomware.
Det er skadelig software, der spærrer for adgangen til data og programmer. Offeret skal betale en løsesum for at få adgang igen.
Det overraskede mig, at hele otte procent af deltagerne havde oplevet ransomware.
En positiv overraskelse var, at kun to procent gav efter for truslen og betalte løsesummen.
Over tre fjerdedele af deltagerne fik adgang til deres data og programmer uden at betale løsesummen. 18 procent fik derimod ikke deres data retur.
Jeg er bange for, at de positive erfaringer skyldes, at ransomware endnu er ret primitiv.
Det ændrer sig.
De it-kriminelle bruger i højere grad kryptering til at spærre for adgangen til data.
Hvis de gør det rigtigt, kan offeret kun få sine data tilbage ved at få fat i nøglen - og det indebærer som regel, at man betaler løsesummen.
Ransomware kan også ramme virksomheder.
Her er sikkerhedskopiering igen afgørende. Har virksomheden en sikkerhedskopi, kan den ignorere kravet om løsesum og blot gendanne data.
Skønt "Borgernes informationssikkerhed 2014" handler om private borgeres it-sikkerhed, kan den altså også give indsigt af værdi for de samme borgeres arbejdsgivere. Du finder den på DKCERTs websted. God fornøjelse med læsningen!
DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.
Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.
