Det er ikke billigt at komme ind på Stade des France, men det er pengene værd.
Små 200 euro koster det at komme om på den anden side af den redigerede tv-virkelighed, der ligger som et censurerende lag mellem tv-seeren og fodboldkampens eufori og være din egen redaktør.
Pludselig ser du ikke bare EM i fjernsynet. Kampen udspiller sig lige for øjnene af dig. Du vælger selv, hvor du vil fokusere dit blik. Det er dig, der bestemmer, hvor kameraet peger hen. Du er selv en del af den frådende masse af syngende, skålende og bølgende tilskuere, som altid ser så festlige ud på tv.
Så hvorfor i alverden skal der tilføjes endnu et lag af teknologi på stadion?
Én god grund er selvfølgelig, at franske Orange køber EM-billetter til de it-journalister, der skal dække det. Men det er vel ikke helt en retfærdiggørelse, der rækker ud over min egen boble af lykke over at se Island, EM's mest usandsynlige kvartfinalehold, løbe rundt på grønsværen overfor, rundt om og imellem L'équipe.
Så hvad er den nye teknologi, og hvad kan den?
Spændt som en teenager på date i en romantisk komedie har jeg taget den store pakke med.
Mens tilskuerne omkring mig stirrer ned på banen, råber, hopper og svinger med alt, hvad de har, skal jeg stirre mig skeløjet på mobiltelefonen i min ene hånd, tabletten på mit skød og kameraet i min anden hånd.
For aldrig før har et EM haft så meget teknik klemt ind på hvert stadion, og Stade des France er moderskibet. Frankrigs stadion i Frankrigs hovedstad.
Orange har fyldt fanzoner i hele Frankrig med wifi-hotspots, der fodrer tilskuernes mobile enheder med livestreaming af kampen, information om den mest effektive rute fra den parkerede bil til ølteltet og alt muligt andet, som en besøgende fodboldfan kan drømme om.
Det er en helt anden definition af it-as-a-service, og den er betydeligt sjovere end den, man taler om til konferencer.
Teknologien skal dræne de små besværlige elementer ud af min fodboldkamp.
Jeg har aldrig selv været et stadion menneske. Hvorfor skulle jeg stå i kø for at gå på toilettet og se kampen i regnvejr, når jeg har et glimrende wc i min lejlighed. En lejlighed, der som en ekstra bonus faktisk også er tør, når det regner?
Parken i København har lokket, og en enkelt gang har jeg fulgt kaldet for at se Danmark mod ærkefjenden Sverige i en kamp, som jeg ikke husker for andet end fesne fadøl og kolde hotdogs til overpris.
Men nu skal teknologien lokke mig ud af hulen og ind på stadion. Ja det er faktisk derfor jeg overhovedet har takket ja til invitationen fra Orange.
Artiklen fortsætter under billedet...
De små sten i skoen
Var det nu også en okay tackling? Jamen det ser jeg lige på min tablet. Bevares, jeg kunne sikkert se det samme på storskærmen, men det er bare en lækker detalje.
Er der kø til toiletterne, eller kan jeg nå en hurtig tur? Det ser jeg lige i appen....troede jeg.
For selvom Orange har trukket fiberkabler nok til at nå to gange rundt om jorden og sat 600 wifi-hotspots op i fanzonerne, og jeg er lokket med en historie om det mest it-orienterede EM nogensinde, er der nogle små detaljer, som både jeg og Orange tilsyneladende har glemt i vores fælles entusiasme.
En af dem stikker hovedet frem allerede før kampen. Den inviterede it-presse er til møde med Pierre de Guillebon fra Orange, som har stået for at rulle teknikken ud i fanzonerne og på de 10 stadioner, der lægger græs til EM.
Han fortæller, hvordan opgaven har været ekstra stor, fordi Uefa har ignoreret al eksisterende elektronisk infrastruktur på alle stadionerne.
"Vi installerede alt fra bunden på to uger, og vi piller meget af det ud igen efter EM. Vi mere end tidoblede 4G dækningen på stadionerne og har forbundet dem alle til et centralt broadcast center med fiberoptiske kabler," fortæller han med berettiget stolthed i stemmen.
Betal eller glo
Han fortæller meget; også med de ord, han ikke bruger. Ord som wi-fi for eksempel. For selvom der er tale om en international turnering med tilskuere fra Island i nord til Gibraltar i syd, er det bare ærgerlig grævling for de tilskuere, som ikke har en god dataaftale med deres teleselskab.
De må betale overtakst ved kasse et eller klare sig med øjnene som et andet mosefund, hvis altså ikke de er så heldige at være på et af de stadioner, der havde wi-fi, før Uefa kom til.
"De stadioner, der allerede har wi-fi, har det også kørende under EM," forklarer Pierre de Guillebon lidt udglattende, inden han understreger, at det altså er Uefas beslutning.
Lad tabletten ligge i bilen
Okay. Det lader jeg mig ikke slå ud af.
Jeg har stadig både tablet, kamera og smartphone med, så det må vel kunne lade sig gøre, at få noget digital bonus til aftenens kamp på en eller anden måde.
Humøret er stadig højt, og vi sætter kursen mod Stade de France, som ligger få minutters gang fra de kontorer, hvor Pierre de Guillebon netop har fortalt os, om Oranges arbejde med at få EM til at spille.
"Det er nok ikke så godt at tage de ting med til security tjekket, inden vi kommer ind på stadion," siger den venlige pressedame fra Orange lidt beklemt.
Hun har rådført sig med en vagt, som fortæller, at jeg nok skal lade tasken med kamera og tablet ligge i bilen, hvis ikke jeg vil have en meget lang og kedelig oplevelse med sikkerhedsfolkene lidt længere fremme ad gaden.
Da kampen begynder ser min udrustning lidt anderledes ud, end jeg havde planlagt. Jeg har en mobiltelefon med hundedyr udenlandstakst på data og en orange oppustelig hånd, som støt bliver mere og mere slatten, som kampen skrider frem.
Heldigvis er jeg omgivet af tusindevis af levende og larmende fodboldfans, som holder humøret højt, også når modstanderne scorer.
Ja de islandske fans lader sig ikke rigtigt røre af 5-2 nederlaget. Men de har jo også haft glæden af at stå på et stadion og se kampen med deres egne øjne.
Det kan stadig anbefales.
Læs også: UEFA's CIO: Så meget it-grej skal vi have klar til EM i fodbold
