Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Intel sidder tungt på markedet for server-processorer: Nu vil AMD tage kampen op med ny 32-core processor

AMD vil ind på servermarkedet med sine nye Naples-processorer. Et marked, hvor Intel mere eller mindre har monopol.

AMD er i færd med at udbrede sine nye "Zen"-processorer til pc-selvbyggere, og nu er turen kommet til servermarkedet.

AMD har lanceret en mega-chip med hele 32 kerner ved navn Naple baseret på AMD's Zen-arkitektur, og Naples vil være AMD's første processor til servermarkedet i lang tid.

Naples-processorerne udkommer i andet kvartal 2017, og ifølge AMD's Senior Vice President og general manager for AMD Enterprise, Forrest Norrod, viser benchmarks allerede "Naples" som værende konkurrencedygtig med Intels server-processorer.

Det skriver PCworld.com.

Kan skabe savnet konkurrence

AMD har meget at indhente. Efter AMD lancerede sine FX-processorer baseret på sin ambitiøse, men fejlslåene Bulldozer-arkitektur i 2010, har Intel mere eller mindre siddet på hele markedet for servere og datacentre. 

Ifølge IDC sidder Intel i dag på imponerende 99 procent af hele det lukrative marked for processorer til servere- og datacentre.  

Priserne er derefter. Siden 2010 er priserne på server-processorer steget med 25 procent. Intels dyreste server-processor koster op imod 8.500 dollars - godt 60.000 kroner.  
Og netop på prisområdet vil AMD kunne presse Intel.

AMD's nye Ryzen-processorer til "prosumers" og gamere har en pris markant lavere end Intels tilsvarende ottekernede processorer.

Vælger AMD at benytte den strategi på servermarkedet, kan det betyde en stærk konkurrence med Intel, der som minimum kan presse priserne ned på Intels produkter - såfremt Naples lever op til AMD's påstande om ydeevne, der matcher eller er bedre end Intels Xeon-chips.

Du kan læse anmeldelsen af AMD Ryze 7-processorerne her: Test af AMD's nye Ryzen-processor: AMD er tilbage - og slår Intel

Også ARM-giganten Qualcomm forsøger at komme ind på markedet med sine ARM-baserede processorer.

Den nye Naples-processor har endnu ikke noget officielt navn, men er baseret på x86-arkitekturen med 32-kerner. Flere processorer til server-markedet med færre kerner er også på vej fra AMD. 

AMD's egne benchmarks mellem AMD's Naples og Intels Xeon E5-2699A V4 viser, at Naples er 2,5 gange hurtigere end Intels Xeon til at tygge sig igennem en test bestående af over en milliard datapunkter.

Det amerikanske medie ZDnet har en god gennemgang af den nye Naples-processor, der er værd at læse, hvis du er interesseret.

Priser er endnu ikke blevet offentliggjort.

Læs også: Her er fem ting, du skal vide om Ryzen - AMD's nye kæmpesatsning som skal udfordre Intel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere