En af de falske og farlige opladere.

Har livsfarlige design-fejl: Du skal kassere disse USB-opladere med det samme

Sikkerhedsmyndighed i Sverige advarer om en stribe konkrete USB-opladere, der både kan give stød og bryde i brand og derfor trækkes tilbage fra markedet. Se de 14 opladere her.

Der er alvorlige problemer med både design og mærkning i lang række USB-opladere.

Det viser en ny stor undersøgelse fra den svenske myndighed Elsikkerhedsværket.

Undersøgelsen af kvaliteten og sikkerheden i USB-opladere (eller manglen på samme) er stadig i fuld gang. Indtil videre er 14 konkrete opladere blevet udpeget som værende decideret farlige, mens yderligere 46 skal testes i den kommende tid.

Det er dog de 14 opladere, som menes at have de mest alvorlige fejl og mangler.

Det betyder også, at der allerede er indført et salgsstop, ligesom allerede solgte opladere trækkes tilbage.  

"Bemærkningerne er så alvorlige, at produkterne skal trækkes tilbage fra forbrugeren," skriver Elsikkerhedsværket.

Mange kopi-opladere har fejl
En del af problemerne skyldes, at der er tale om kopi-produkter.

"Det er værd at bemærke, at syv af USB-opladerne ikke bærer fabrikantens navn eller varemærke," konkluderes det.

"Elsikkerhedsværket har også en mistanke om, at Nokia-laderen er en piratkopi, at Lidu-opladeren er et forsøg på at efterligne Samsungs ved hjælp af vildledende mærkning, og at de to opladere, der er markeret med FoxInk, forsøger at efterligne Apples opladere med vildledende mærkning."

Se de 14 opladere
Elsikkerhedsværket har publiceret en liste med de 14 opladere, den er gal med.

Flere af dem er blandt andet solgt via CDON.com, som en del danskere også anvender.

Derudover er det en kendt sag, at der også her i Danmark florerer en del kopi-opladere og opladere af tvivlsom kvalitet.

Computerworld er i gang med at undersøge, om de 14 konkrete opladere også er solgt direkte på det danske marked.

Uanset hvad skal man ikke tage chancen og fortsætte med at anvende en oplader, hvis den ikke overholder de nødvendige sikkerhedsstandarder og -krav.

Elsikkerhedsværket skriver om flere af de 14 opladere, at de er livsfarlige, fordi designet ikke er i orden.

"Disse alvorlige mangler kan medføre elektrisk stød eller brand, og når plastmaterialet i adapterhuset ikke er brandsikkert, forøges risikoen for brandspredning," lyder det eksempelvis om en af de opladere, der efterligner Apples egen iPhone-oplader.

Også problemer med ægte opladere
Selv med helt lovlige og ægte opladere, der overholder sikkerhedsstandarderne, kan der opstå problemer.

Det betyder også, at Sikkerhedsstyrelsen her i Danmark generelt anbefaler, at man ikke oplader elektroniske enheder om natten. Skulle der opstå brand om dagen, er chancen for at opdage det i tide nemlig bedre. Læs mere om det her.

Samtidig har eksempelvis Apple tidligere selv produceret opladere, der viste sig at være problematiske.

Det førte sidste år til, at flere hundrede tusinde Apple-opladere skulle ombyttes på det danske marked. Den sag kan du læse mere om her.

Læs også:

Sikkerhedsstyrelsen: Derfor skal du ikke oplade din telefon om natten

Humac har byttet 300.000 farlige Apple-opladere i Danmark - nu trækker Apple stikket



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Computerworld A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digitale og mobile medarbejdere: De bedste værktøjer og løsninger til at gentænke din forretning

Hør om udfordringerne med sikkerheden i de mobile løsninger og hvordan du håndterer dem - og lær mere om hvordan interne business apps kan skabe mere effektive arbejdsgange i din virksomhed.

29. maj 2018 | Læs mere


Nyt trusselsbillede kræver dyb indsigt i sikkerhedsprodukter

På Kaspersky Open Day får du praktisk viden om, hvordan du som Kaspersky-partner sikrer dine kunders Office 365-mail, beskytter dem mod ransomware – og optimerer indtjening og vækst ved at betjene flere og større kunder på én gang.

30. maj 2018 | Læs mere


Accelerér digitalisering med softwarerobotter og AI

Fremtidens digitale vindere fokuserer på at nedbringe driftsomkostningerne radikalt gennem digitaliserede ’touchless operations’, hvor kun undtagelser behandles manuelt, og hvor automatisering og kunstig intelligens spiller sømløst sammen.

30. maj 2018 | Læs mere






Premium
Tag med Computerworld på besøg i Fujitsus udviklingslab i japanske Kawasaki: I fuld gang med radikalt kursskifte
Fujitsu Labs, Kawasaki, Japan: I mere end 75 år har Fujitsu udviklet og loddet hardware sammen inden for alverdens kategorier. Men løsningerne til kunderne skal ikke længere loddes. De skal programmeres. Det stiller store krav til en virksomhed i færd med en afgørende omstilling.
Computerworld
Se listen: Disse it-virksomheder drømmer de danske it-studerende om at arbejde for
Konsulenthusene buldrer frem på listen over de virksomheder, som de danske it-studerende helst vil arbejde for. "Konsulenthusene har simpelthen øget kendskabet til sig selv som arbejdsgiver blandt de it-studerende. Det kræver heftig aktivitet på de sociale medier og universiteterne," lyder det fra Universum, der står bag undersøgelsen.
CIO
Sådan kan du stå imod, når hackerangrebet rammer: 16 nye anbefalinger fra politiet
En ny vejledning fra Rigspolitiet og Dansk IT skal hjælpe danske virksomheder med at få bedre styr på it-sikkerheden. Se her, hvad du bør gøre før, under og efter du bliver ramt af et hackerangreb.
Job & Karriere
Vil strejkende it-folk kunne lægge hele Statens It ned? "Det har vi ingen kommentarer til," lyder den kryptiske melding fra Statens It
50 it-medarbejdere hos Statens It truer med at nedlægge arbejdet i sympatistrejke. Vil det betyde, at Statens It går ned?
Statens It nægter at svare.