Major Mira Killian er noget nyt. Den første af sin art af fuldt funktionsdygtige cyborgs skabt på Hanka-fabrikkens hemmelighedsfulde laboratorier.
Det er de laboratorier, som allerede i dag forbedrer mennesker med kybernetiske implantater som datastik, bedre øjne eller nye lemmer.
Men Mira er den fulde pakke: En menneskelig hjerne fra et uhelbredeligt skadet ulykkesoffer sat ind i en helt igennem syntetisk krop, der er skabt som et perfekt våben, som Hanka-fabrikkerne kan låne ud til regeringens hemmelighedsfulde ”Section 9”-antiterrorenhed i den mørke og dystre verden som Ghost in the Shell foregår i.
Mira, som spilles af Scarlett Johansson, er det perfekt våben.
Men hun plages af flashbacks, såkaldte glitches, der kun forværres, efterhånden som hun hvirvles længere ind i kampen mod cyberterroristen Kuze, som hun kæmper sammen med danske Pilou Asbæk, der har en af filmens bærende rolle som muskelbundet Batou.
Det er plottet i Ghost in the Shell, som netop er udkommet på BluRay. Kendere vil vide, at historien er bygget på en japansk anime historie fra 1989, lavet til film i midten af 1990'erne og omfavnet af Hollywood og genudgivet tidligere i år.
Det har resulteret i et visuelt imponerende film, som bedst kan beskrives som Det Femte Element møder Blade Runner med heftig inspiration fra William Gibsons dystre Neuromancer-verden.
Artiklen fortsætter under billedet...
Her er i hvert fald skruet godt op for de mørke farver i en dystopisk fremtidsstorby med gigantiske hologram-reklamer, mørke gyder med omstrejfende hunde og kileformede biler, som ligner en 1960'er-designers drøm.
Det, og så Dolby Atmos-lydsporet som på vores ydmyge 5.1-anlæg var klart og lækkert, er dog nok den mest overbevisende grund til at se filmen.
Det er gode grunde. Og Scarlett Johansson gør det også godt. Og især Pilou Asbæks karakter overstråler nemt filmhistoriens mest ligegyldige skurk, cyberterroristen med det fantastiske navn Kuze.
Men der mangler noget. Måske den berømte sjæl, som ellers skulle have menneskeliggjort (Hollywood)maskinen.
Mange gode temaer der ikke bliver brugt
Samtidig rummer plottet og den verden, som filmen foregår i, rigtigt mange gode elementer, som dog mest tages op kortvarigt og smides bort igen.
For som bogen Altered Carbon (og snart en Netflix-serie) tog op: Hvad betyder adskillelsen mellem krop og sind (et ”ghost” i filmen) for os som mennesker? Hvad sker der, når erfaringerne dannes i én krop og med ét skal anvendes i en anden - og måske endda en krop som Miras, der er 98 procent maskine?
Og efterhånden som vores viden om menneskets hjerne vokser, kan vi så undtrykke visse minder og fremme en bestemt adfærd?
Det er spændende temaer at tage op i en tid, hvor vi hele tiden står på kanten af medicinske gennembrud, der kan ikke alene kan reparere kroppen, men måske endda forbedre den.
I Ghost in the Shell bliver de temaer dog aldrig til mere end et par scener, hvor Scarlett Johansson stirrer trist ud af vinduet.
Se derfor filmen for dens flotte, lidt tegneserieagtige, univers. Og som en måde at dulme abstinenserne på, indtil Blade Runner 2049 har premiere 5. oktober.
