Anmeldelse: Denne svimlende fortælling om robotter, big data og avanceret data-analyse er (stadig) blandt de allerstørste

Anmeldelse: Isaac Asimovs svimlende fortælling om kunstig intelligens, avanceret dataanalyse, robotter og automatisering holder stadig vand 70 år efter den blev påbegyndt. Fortællingen dækker i sin helhed over litteratur-historiens nok længstvarende handlingsforløb.

Genlæst: Teknologi-udviklingen er i disse år i meget stort omfang centreret omkring cloud’en, hvor de store datamængder fra mange forskellige kilder gør det muligt at finde sammenhænge og indsigter, som vi ellers ikke har nogen mulighed for at se.

Hvor vi for blot få år siden talte om ‘real time-analysis’ tales der nu om ‘predictive analysis’ - altså muligheden for på baggrund af allerede indsamlet data at kunne forudsige, hvad der kommer til at ske.

Teknologierne er stadig umodne, men allerede brugbare. På et produktionsbånd med robotter kan det for eksempel gøre en kæmpeforskel, hvis et forløb eller en fejl kan forudsiges blot et halvt eller et kvart sekund før eksempelvis et stempel falder.

Mulighederne er uendelige. Datamængderne skal blot være tilstrækkelige. Og så skal vi være i stand til at afkode dem.

Et sammenhængende univers
Jeg har i det seneste år genlæst Isaac Asimovs overvældende og svimlende og monumentale science fiction-eventyr, der består af (mindst) 15 bøger.

Det er kræs for drengerøve, så er det sagt, og du kan se titlerne på hele rækken af sammenhængende bøger i bunden af denne anmeldelse.

Serien er kilden til mange af de gennemgående begreber i science fiction-genren, som vi kender i dag - eksempelvis Det Galaktiske Imperium, rejser i rum og tid, overdækkede kæmpebyer med kunstig luft, humanoide robotter, kunstig intelligens og flere andre ting. 

En stor del af den ret omstændigelige handling i denne lange ramasjangfortælling tager udgangspunkt i netop ideen om, at man med tilstrækkeligt med data kan forudsige fremtiden (eller en sandsynlighed for den) i grove træk, da alt er konsekvensen af noget andet.

De tre oprindelige bind i klassiker-serien 'Foundation' (på dansk ‘Stiftelsen') skrev Isaac Asimov helt tilbage i begyndelsen af 1950’erne. De er forlængst blevet grundpiller i genren. Fra begyndelsen af 1980’erne tilføjede han yderligere en række bind til serien.

Interessant er det dog, at serien faktisk består af endnu flere bind, der strækker sig helt tilbage til en i Foundation-serien fuldstændig glemt fortid, som ender med, at mennesket forlader jorden, hvilket efter mange år fører til grundlæggelsen af Det Galatiske Imperium - og dets kollaps.

Bindes sammen
I slutningen af Foundation-serien bindes tingene sammen, da vores hovedpersoner - Golan Trevize og Janov Pelorat - i deres jagt efter menneskehedens oprindelsesplanet besøger flere nu glemte planeter, der er befolket af mennesker, der gennem tusindvis af år har været isoleret fra resten af menneskeheden, der i mellemtiden har befolket store dele af galaksen.

I deres isolation har de udviklet særegne egenskaber.

Nogle bliver enormt gamle (på planeten Aurora), mens andre lever i næsten total ensomhed i store komplekser (planeten Solaria), hvor de kommunikerer via telepresence, som vi jo faktisk kender i dag.

De er efterkommere af de nu glemte bosættere, der for tusinder af år siden forlod en jord så overbefolket, at svampeekstrat er det primære næringsmiddel og kun de færreste nogensinde ser dagens lys fra deres tilværelse under de kæmpekupler, der overdækker de store, airconditionerede byer, som de bor i ('Caves of steel.')

Det er her, at serien egentlig tager sin begyndelse.

Bistået af robotter bosætter de første udflyttere sig på 50 planeter (Spacer-planeter som Aurora og Solaria) i det, som Asimov kalder Den Første Store Udflytning.

Men ved hjælp af de mange, slavelignende robotter udvikler de en både teknologisk og menneskelig overlegenhed i forhold til jordens befolkning, som fører til konflikt og til sidst afbrydelse af al kontak med jorden, hvorefter jorden forbyder brug af robotter.

Klassisk krimi i et vildt univers
Senere sætter jorden i gang med Den Anden Store Udflytning, der i løbet af mange tusinder år udvikler sig til Det Galaktiske Imperium, hvis kollaps Foundation-serien handler om.

Begivenhederne og de robot-drevne konflikter skildrer Isaac Asimov mesterligt i den indledende Robot-serie, der har politimanden Elijah Baley som hovedperson.

Fra en overbefolket jordklode præget af madmangel og kæmpebyer sendes han til de fjerne planeter, der blev bosat under Den Første Udflytning, for at opklare forskellige forbrydelser i det robot-understøttede samfund.

Gennem hans jagt møder vi disse fremmedartede miljøer præget af stor fred, rigdom og ro - altsammen drevet af robotternes arbejde.

Altimens plages jorden af madmangel og overbefolkning. Jordens befolkning kræver, at de fjerne planeter tager flere immigranter, hvilket de nægter. Det fører i den sidste ende til krig og afbrydelse af al kontakt.

Det er i sin Robot-serie - som er skrevet helt tilbage i begyndelsen af 1950’erne - at Isaac Asimov formulerede sine kendte ‘Three laws of robotics.'

Giver stadig mening
De giver dybest set stadig mening i en tid, hvor kunstig intelligens står lige på trapperne, og hvor vi begynder at kunne se en nær fremtid, hvor maskiner designer og bygger andre maskiner af sig selv.

Du kan se hans tre regler i boksen til højre.

Det er også i Robot-serien, at vi første gang præsenteres for Isaac Asimovs mest anvendte figur, nemlig robotten R. Daneel Oliwav.

Han er i de fire bøger i Robot-serien Elijah Baileys partner, som i kraft i sine evner til avanceret analyse skal hjælpe Bailey med at forstå de robot-prægede miljøer på de fremmede planeter, hvor mistroen til repræsentanter for jorden er stor.

R. (står for ‘Robot’) Daneel Olivaw er den første totalt humanoide robot, der bliver bygget, og efter et ‘mord’ på en identisk robot bliver han også den eneste, da udviklingen vender sig mod robotterne på jorden.

Han overlever dog, da han ligner et menneske til forveksling. Figuren går i øvrigt igen i en række af Isaac Asimovs selvstændige robot-noveller.

Daneel Olivaw udvikler sig senere - ironisk nok - til en slags udødelig gudefigur, der senere i den lange handling påvirker og manipulerer begivenhederne på en måde, som passer ind i hans overordnede og langsigtede plan: At redde menneskeheden fra kollaps, anarki og vold i tusindvis af år.

Genganger
R. Daneel Olivaw dukker under navnet Eto Demerzel op igen i Empire-serien, der tager sin begyndelse tusindvis af år efter Robot-serien og Elijah Bailey er slut.

Her får han sig gelejdet ind som mentor og hjælper for matematik-spiren Hari Seldon, som påvirket af R. Daneel Olivaw udvikler matematik-systemet psychohistory på Det Galatiske Imperiums hjemsted, den kæmpemæssige planet-by Trantor.

Med psychohistory kan man matematisk regne sig frem til sandsynligheden for, at fremtidige begivenheder finder sted.

Hari Seldon regner sig frem til, at Det Galaktiske Imperium snart vil kollapse. Det vil kaste menneskeheden ud i en periode på op mod 30.000 år med anarki, vold, krige, sult og andre ulykker - medmindre der skrides ind.

Han etablerer derfor en hemmelig kaste af supermatematikere, der under påskud af at skulle arbejde på at samle og bevare al viden oparbejdet af det døende imperium i en Encyclopedia Galactica ved hjælp af psychohistory-matematik løbende kan regne ud, hvad der kommer til at ske i historien.

Ideen er, at de med politisk snilde skal påvirke historiens gang på en måde, der gør, at det anarkistiske limbo mellem kollapset og det næste imperiums opståen (og medfølgende indførelse af lov og orden) kortes ned fra 30.000 år til 1.000 år.

Om det lykkes, skal vi ikke røbe her. 

Men historiens vingesus følger på en måde med den svimlende handling, der altså spænder over mere end 20.000 år, hvis du begynder med Robot-serien og slutter af med sidste bind i Foundation-serien, Foundation and Earth.

Isaac Asimov skrev i sin alderdom og frem til sin død i april 1992 de sidste bøger i serien, som binder hele den lange handling sammen til en af de største og - tror jeg - længstvarende handlingsforløb i litteratur-historien.

Det er en monumental fortælling, der har defineret hele science fiction-genren.

Undervejs får vi detaljerede beskrivelser af megabyerne og levevilkårene på en overbefolket og misbrugt jordklode, politiske og etiske overvejelser om robot-udviklingen, en hel del om robot-teknologi og udsøgte beskrivelser af de lyse og paradis-lignende lykke-samfund på de fjerne planeter befolket af få mennesker og mange robotter. 

Vi kommer igennem Det Galaktiske Imperiums kollaps og med ud i rumskibe bemandet af både soldater, turister, rejsende og handelsfolk, ligesom vi hører om varer, musik og miljøer.

Som læsere trækkes vi med ned i gyderne på planet-byen Trantor med dens først enorme bygninger, paladser, universiteter, uddannelser og politiske rænkespil og senere - efter imperiets kollaps - med ud på planetens overflade, hvor ruiner og gamle maskiner ligger hulter til bulter og en ny bondekultur gradvist opstår.

Dialog- og data-båret eventyr
Særligt for Isaac Asimov er, at meget af handlingen drives frem af dialoger. 

Vi slipper alstå vid udstrækning for de alenlange og i denne anmelders øjne ofte trættende miljøbeskrivelser, som mange forfattere har det med at forfalde til.

I stedet drives handlingen konsekvent frem med dialog og beskrivelsen af mellemmenneskelige relationer. 

Interessant er det, at Isaac Asimov i 1950’erne overså en detalje, som i dag er meget vigtigt for teknologi-udviklingen, nemlig brugen af skærme.

I hans univers foregår kommunikation ikke via skrift eller skærme, men via et sindrigt system af kapsler. Heller ikke mobiltelefonen indgår i universet. Computere anvendes, men de styres konsekvent med talens brug og ikke via tastaturer. Det er jo en udvikling, som vi i dag i stor stil kan genkende.

Til gengæld ramte han dengang plet på andre områder, som for eksempel udviklingen mod de store megabyer, den enorme vækst i jordens befolkning, muligheden for at forudsige begivenheder ved hjælp af avanceret behandling af historiske data samt udviklingen af kunstige intelligenser og robotter, som står for det manuelle arbejde.

Det er en udvikling, der som bekendt er i fuld gang i dag.

I Isaac Asimovs univers sætter menneskeheden selv en stopper for udviklingen, da den drevet af frygt og skepsis og rivende teknologisk udvikling forbyder eksistensen af robotter.

Det er jo et åbent spørgsmål, om vi nogensinde når dertil i virkeligheden. 

Konsekvensen af robotternes indtog er vi dog allerede begyndt at diskutere: Arbejdsfunktioner forsvinder hurtigt, rutineopgaver automatiseres på livet løs, og der snakkes allerede nu om borgerløn (men hvordan skal vi finansiere den, hvis ikke der betales skat af arbejde?)

Vi aner ikke, hvor diskussionen - eller vores samfund - lander. Kun ved vi, at opgaverne automatiseres, og at vi derfor er nødt til at følge med udviklingen.

Som en inspiration til diskussionen (samt for røverhistoriens skyld) anbefaler jeg, at du anskaffer dig hele serien, som kan købes i engelsk-udgaven på eksempelvis Amazon til ikke mange penge.

Det er et sjovt, velfortalt og - i sin fulde sammenhæng - svimlende eventyr om robotter, etik, big data, samfundsudvikling, avanceret dataanalyse og politisk kollaps - gavmildt garneret med klassisk krimi og en del ramasjang. Det er kræs.

Jeg anbefaler, at du læser historien i denne rækkefølge:

Robot-serien:
- Mother Earth (1949)
- The Caves of Steel (1953) - oversat til dansk som ‘Stålhulerne.’
- The Naked Sun (1955)
- The Robots of Dawn (1983)
- Robots and Empire (1985)

Efterfulgt af Empire-serien:
- The Stars, Like Dust (1951)
- The Currents of Space (1952)
- Pebble in the Sky (1950)

Efterfulgt af Foundation-serien:
- Prelude to Foundation (1988)
- Forward the Foundation (1993)
- Foundation (1951) - oversat til dansk som ‘Stiftelsen.’
- Foundation and Empire (1952) - oversat til dansk som ‘Stiftelsen og Imperiet.’
- Second Foundation (1953) - oversat til dansk som ‘Den sejrende stiftelse.’
- Foundations Edge (1982)
- Foundation and Earth (1986)

Så burde der også være godnatlæsning til det næste års tid.




Computerworld
Biden sender skjult besked til kode-folket: "Hvis du læser dette, har vi brug for din hjælp”
En stående invitation er blevet opdaget i kildekoden på Det Hvide Hus' hjemmeside. Men den er kun til de eksperter, der selv kan finde den.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
White paper
Fri medarbejdermobilitet - med digital bodyguard
Om at gå fra adgangsstyring på personniveau til adgangsstyring på desktopniveau. I takt med at flere og flere medarbejdere arbejder remote og logger på jeres systemer og netværk uden for virksomhedens sikkerhedsværn, risikerer de at efterlade døren til forretningen på klem. Dermed bliver endpoints som pc’ere, Mac’s og servere et oplagt mål for hackere, som vil ind i virksomhedens infrastruktur. I blandt sker det også, at medarbejdere udnytter deres privilegerede adgangsrettigheder til skadelige formål. Det er derfor mere aktuelt end nogensinde at rette opmærksomheden mod jeres endpoints og de rettigheder, der ligger her.