Yes! Nu skal det offentlige til lommerne hvis der sjuskes med vores persondata

Computerworld mener: Når det offentlige sjusker med vores persondata, skal der selvfølgelig bøder på bordet. Ellers sker der ingenting. Det viser historien.

Vidste du, at FN-diplomater ifølge en opgørelse fra marts 2016 skylder byen New York lidt over 100 millioner kroner i ubetalte parkeringsbøder?

Selv om diplomaterne ifølge Wiener-konventionen er særligt beskyttede mod anholdelse, retsforfølgelse, skatter og afgifter, så er der noget ufint og uretfærdigt ved en så tydelig demonstration af at stå over den lov, som alle vi andre skal følge.

Det er derfor, at lighed for loven er et af de vigtigste retsprincipper i et moderne demokrati. Alternativet er en tilbagevenden til en tid, hvor herremanden kunne sno sig ud af anklager, som ville koste menigmand en enkeltbillet til galgebakken.

Bøder til det offentlige
Derfor er det glædeligt, at regeringen nu lægger op til, at det offentlige ikke kan slippe for bøder, hvis der sjuskes med borgerens data, når EU’s nye dataforordning med det mundrette navn GDPR til maj 2018 træder i kraft.

Det kan du læse mere om her: Regeringen klar til at skride ind over for offentligt data-sjusk: Vil straffe myndighederne med bøder for brud på loven

Det manglede også bare. For ellers var det kun de private virksomheder, som skulle til lommerne i stor stil.

Faktum er, at størstedelen af dine personlige oplysninger sandsynligvis opbevares af en offentlig myndighed, hvor retten til at blive glemt ikke gælder.

Faktum er også, at de samme offentlige myndigheder har været knapt så gode til at passe på dem - og at de indtil nu ikke har haft noget incitament til at blive bedre til det.

Da vi sendte sundhedsdata til kineserne
Se bare det tragikomiske eksempel, hvor Statens Serum Instituts Forskerservice sendte 5.282.616 danskeres helbredsoplysninger med posten til et kinesisk myndighedskontor. Ups!

Det kan du læse mere om her: Hovsa: Ukrypterede cd'er med 5,3 millioner danskeres CPR-numre afleveret til kineserne ved en fejl.

Men i virkeligheden står det nok værre til. I forrige uge kunne Computerworld fortælle, at syv ud af otte kontrollerede myndigheder bryder loven, og hos fire af dem står det rigtigt skidt til.

Det kan du læse her: Otte danske myndigheder undersøgt af Datatilsynet - de syv bryder persondataloven

Det betyder konkret, at de ikke har levet op til persondataloven på nogen af de punkter, der bliver kontrolleret.

Eller som Jesper Vang, kontorchef hos Datatilsynet, efterfølgende fortalte Computerworld:

”Der er ikke nogen, der fører tilsyn med noget som helst”.

Han sammenlignede hele moradset med CSC-sagen, hvor en svensker kunne sidde i Cambodia og trække følsomme oplysninger ud af de danske systemer.

Samme historie år efter år
Det værste ved historien er, at man som i filmklassiskeren Groundhog Day synes, man har oplevet det hele før.

Det er ikke helt forkert, for historien med lovbrud, påtale, ligegyldighed og nye lovbrud gentager sig år efter år hos flere offentlige myndigheder.

Der bliver ikke rettet op
I en ideel verden ville der blive rettet op hos både virksomheder og offentlige myndigheder.

Men det sker bare ikke før det koster enten penge eller nogens job, hvis det kikser. Desværre.

”Det har ikke nogen konsekvenser, for det er ikke muligt at straffe offentlige myndigheder. Det er frustrerende, for hvis myndighederne ikke vil følge vores anvisninger, kan vi ikke gøre noget ved det,” sagde Jesper Vang fra Datatilsynet til Computerworld tidligere i oktober.

Det citat er nok årets mest deprimerende udtalelse. Men med muligheden for at udstede bøder bliver der nu, forhåbentligt, sat en stopper for den kedelige tendens.

Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også: Regeringen klar til at skride ind over for offentligt data-sjusk: Vil straffe myndighederne med bøder for brud på loven



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Udbetaling Danmark skal forhandle om mulig kompensation med Netcompany til efteråret
Interview: Inden årsskiftet står det klart, om Netcompany skal kompensere Udbetaling Danmark for de startvanskeligheder, der har været i forbindelse med det nye boligstøttesystem. "Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at vi kommer til at bede om et pengebeløb fra Netcompany," lyder det fra Søren Eismark, underdirektør i ATP, som står bag Udbetaling Danmark.
Computerworld
Ny-opdaget malware blokerer programmer som forsøger at slette den: Særligt windows 10 er ramt
En ny type malware er blevet opfanget, der både overvåger din computer og generer falske reklameindtægter til bagmændende. Og så har den en forkærlighed for Windows 10.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Sådan indfrier du virksomhedens digitale potentiale - og her giver det mest værdi at starte
Digitalisering er det altafgørende omdrejningspunkt for mange virksomheder. Men hvor tager man fat, så det giver mest værdi? EG har identificeret fem helt centrale områder, hvor der typisk er et perfekt match mellem virksomhedens behov og de teknologiske muligheder. Læs dette whitepaper og få indblik i, hvordan vidt forskellige virksomheder har grebet det an. 14 sider på dansk.