Vidste du, at FN-diplomater ifølge en opgørelse fra marts 2016 skylder byen New York lidt over 100 millioner kroner i ubetalte parkeringsbøder?
Selv om diplomaterne ifølge Wiener-konventionen er særligt beskyttede mod anholdelse, retsforfølgelse, skatter og afgifter, så er der noget ufint og uretfærdigt ved en så tydelig demonstration af at stå over den lov, som alle vi andre skal følge.
Det er derfor, at lighed for loven er et af de vigtigste retsprincipper i et moderne demokrati. Alternativet er en tilbagevenden til en tid, hvor herremanden kunne sno sig ud af anklager, som ville koste menigmand en enkeltbillet til galgebakken.
Bøder til det offentlige
Derfor er det glædeligt, at regeringen nu lægger op til, at det offentlige ikke kan slippe for bøder, hvis der sjuskes med borgerens data, når EU’s nye dataforordning med det mundrette navn GDPR til maj 2018 træder i kraft.
Det kan du læse mere om her: Regeringen klar til at skride ind over for offentligt data-sjusk: Vil straffe myndighederne med bøder for brud på loven
Det manglede også bare. For ellers var det kun de private virksomheder, som skulle til lommerne i stor stil.
Faktum er, at størstedelen af dine personlige oplysninger sandsynligvis opbevares af en offentlig myndighed, hvor retten til at blive glemt ikke gælder.
Faktum er også, at de samme offentlige myndigheder har været knapt så gode til at passe på dem - og at de indtil nu ikke har haft noget incitament til at blive bedre til det.
Da vi sendte sundhedsdata til kineserne
Se bare det tragikomiske eksempel, hvor Statens Serum Instituts Forskerservice sendte 5.282.616 danskeres helbredsoplysninger med posten til et kinesisk myndighedskontor. Ups!
Det kan du læse mere om her: Hovsa: Ukrypterede cd'er med 5,3 millioner danskeres CPR-numre afleveret til kineserne ved en fejl.
Men i virkeligheden står det nok værre til. I forrige uge kunne Computerworld fortælle, at syv ud af otte kontrollerede myndigheder bryder loven, og hos fire af dem står det rigtigt skidt til.
Det kan du læse her: Otte danske myndigheder undersøgt af Datatilsynet - de syv bryder persondataloven
Det betyder konkret, at de ikke har levet op til persondataloven på nogen af de punkter, der bliver kontrolleret.
Eller som Jesper Vang, kontorchef hos Datatilsynet, efterfølgende fortalte Computerworld:
”Der er ikke nogen, der fører tilsyn med noget som helst”.
Han sammenlignede hele moradset med CSC-sagen, hvor en svensker kunne sidde i Cambodia og trække følsomme oplysninger ud af de danske systemer.
Samme historie år efter år
Det værste ved historien er, at man som i filmklassiskeren Groundhog Day synes, man har oplevet det hele før.
Det er ikke helt forkert, for historien med lovbrud, påtale, ligegyldighed og nye lovbrud gentager sig år efter år hos flere offentlige myndigheder.
Der bliver ikke rettet op
I en ideel verden ville der blive rettet op hos både virksomheder og offentlige myndigheder.
Men det sker bare ikke før det koster enten penge eller nogens job, hvis det kikser. Desværre.
”Det har ikke nogen konsekvenser, for det er ikke muligt at straffe offentlige myndigheder. Det er frustrerende, for hvis myndighederne ikke vil følge vores anvisninger, kan vi ikke gøre noget ved det,” sagde Jesper Vang fra Datatilsynet til Computerworld tidligere i oktober.
Det citat er nok årets mest deprimerende udtalelse. Men med muligheden for at udstede bøder bliver der nu, forhåbentligt, sat en stopper for den kedelige tendens.
Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
