De fleste af os har hørt om den globale landsby.
Det var en gut ved navn Marshall, der skrev om det i en bog i 1962.
Han kunne se, at (fastnet-)telefoner og jetfly gjorde det muligt at gøre alt meget hurtigere og nemmere i hele verden.
Prøv at se, hvad Wikipedia skriver om det:
"The Global village is a metaphoric shrinking of the world into a village through the use of telecommunications. ... The term was coined by Canadian-born Marshall McLuhan,[1] popularized in his books The Gutenberg Galaxy: The Making of Typographic Man (1962) and Understanding Media (1964). McLuhan described how the globe has been contracted into a village by electric technology[2] and the instantaneous movement of information from every quarter to every point at the same time.[3]"
Godt set, må man sige - og Marshall kunne ikke engang se mobiltelefoner, internettet, sociale medier, endsige gratis videosamtaler med hvem som helst i verden.
Og da slet ikke blockchainen, der vil ændre mere i vores verden end internettet.
Og hvis nogen havde beskrevet Elon Musks projekter for ham, havde han nok spurgt, hvor vi købte hash henne.
Landsbyidyl
Der er masser af fordele ved at leve i en landsby.
Man kan for eksempel sidde med en laptop og tjene penge, mens man kigger på en lykkelig hjort og drikker økologisk gedemælk (der jo som bekendt altid er laktose-/laktase-fri). Eller gå ned til fiskehandleren og danse en fish-slapper-dance med naboens datter.
Men: Jeg har nogle gange, når snakken går om sikkerhed, hackere, sladder, nøgenbilleder og den slags påpeget, at Den Globale Landsby reelt også betyder, at vi globalt set har de samme ulemper, som man har, når man lever i en landsby.
Det har konsekvenser ("muligheder" for nogen). Blandt andet omfattende viden om hinanden, muligheden for at udveksle sladder hurtigt og effektivt, ødelægge en persons ry og rygte på et par minutter, mulighed for at kigge ind i naboens soveværelse, gå på æblerov, når naboen ikke er hjemme, snakke med naboen om, hvor renlig genboen er, og andre herligheder.
Den globale bodega ... eller det globale langbord
Men det holder ikke længere blot at tale om en global landsby.
Der er nærmest tale om en global bodega - eller måske snarere et globalt langbord i samtalekøkkenet, hvor vi virkelig har styr på hinandens liv og levned og kan kigge diskret ud ad øjenkrogen for at se, hvad de andre har på skærmen.
I det miljø er det virkelig svært at gøre noget som helst, som andre ikke får at vide. Og det er dér vi er med hensyn til sikkerhed idag.
Det kan undre.
Hvorfor er det stadig nærmest The Wild West hvad angår sikkerhed?
Hvorfor bliver kineserne, russerne og de, der er endnu værre, VED med at kunne finde tilsyneladende fuldstændigt åbne adgange til det mest sikre og vel-testede software i verden?
(Måske skulle jeg i stedet for Det Globale Langbord bruge A Small Border Town in The Wild West som metafor ... nå, videre).
Vi bliver rige af kriser og trusler
Da flyene fløj ind i World Trade Center i 2001, startede det en gigantisk udvikling med krige, øget kontrol i lufthavne, jihad-fjolser i lastbiler, livgardere ved synagogen i København, mærkelige populist-politikere i Danmark og USA og andet halløj.
Det har medført en fantastisk velstandsstigning og vækst i alle frie økonomier (og en del ufrie), fordi hele sikkerhedsmarkedet bare vokser og vokser.
Alt fra ekstra personale i Security i Kastrup Lufthavn over tusindvis af nye arbejdspladser i PET/FE/CFCS til masser af nye små og mellemstore sikkerhedsbikse - og naturligvis voldsom vækst hos de sædvanlige Fat Cats i revisor-/rådgivningsfirmaerne.
Det ser ud til, at alle trusler mod frie økonomier på magisk vis udløser vækst og flere arbejdspladser.
- Japanerne ville i 60'erne og 70'erne lave al elektronik billigere og bedre.
- Saudierne & OPEC ville i 70'erne og 80'erne tage alle vore penge for at give os olie.
- Kineserne ville i 90'erne og 00'erne lave alle de ting, vi køber i IKEA.
- Kommunist-terroristerne i 60'erne og 70'erne ville tvinge os i knæ ved terror.
- Osama ville det samme.
- Og glem ikke DDT, atomkraft, syreregn, skovdød, bly i Glostrup, Pløresund, ozonhul, klimaforandringer, plastic i havet...
Man kunne også sige, at markedet virker, men det er godt nok en tilsnigelse i et samfund som det danske, tøhø.... Det var en JOKE! Undskyld!
Derfor er det forkert at løse problemerne
Jeg skriver denne klumme, fordi en fantastisk redacteur på Computerworld skrev dette til mig i morges:
... måske kunne du skrive noget om, hvorfor vi skal finde os i, at nettet stadig er ren wild west, hvor skadelig software, DDOS-angreb og alt muligt andet bare kan fløjte afsted, uden nogen kvæler det, før det når intetanende virksomheder og forbrugere. Det kan vel for h...... ikke være så svært at blokere for den slags nede i backbonen? Men så er der selvfølgelig ikke nogen business til alle sikkerhedsfolkene :) ... bare en tanke.
Jeg mener, at jeg nu har påvist, at redacteurens sidste sentens er den korrekte forklaring på sikkerhedsproblemerne, der bliver værre og værre for hver dag. Vi lever og stortrives af og med problemer. Det ville derfor være forkert på så mange planer at løse problemerne.
De ufrie (terrorister, religiøse, kommunister, Politikenlæsere, russerelskerne i Dansk Folkeparti og hos Nye Borgerlige med flere) forstår ikke dette. Og de vil i øvrigt aldrig forstå det. Dixit.
Oh, GAFAM, kom og red os!
Men: Hvis jeg ikke skulle fedte for redaktøren ville jeg sige noget andet:
Ja, det er dæl'me vildt, hvad der kan laves af hacks for tiden. Tænk bare på, hvordan phising pludselig er blevet den alvorligste trussel, hvordan Wannacry fik et lille rejsebureau i Århus til at ringe til mig i panik, hvordan vi alle kigger med mistro på Alexa og Hue-pærerne i loftet, osv.
Men vi frie mennesker løser altid store/alvorlige problemer. Altid. Kan I huske spam? Om nogle få år kan vi sige det samme om DDOS-angreb, phising, Dark Net og Dansk Folkeparti.
Det bliver løst af de samme, som løste spam-problemet: De store, amerikanske bikse a la GAFAM (Google, Apple, Facebook, Amazon, Microsoft), fordi grænseoverskridende, dårlig opførsel ikke kan slås ned af nationale politistyrker.
GAFAM er nødt til at være vores FBI, fordi sheriffen i Nutbush, Tennessee ikke kan eller må forfølge bankrøveren til 2760 Målløs. Kæmpebikse kan være irriterende på mange måder, men de er også de eneste, der kan løse den slags problemer globalt.
Indtil da: Improvise! Adapt! Overcome!
Og nyd alle de nye jobs og penge, der lander på dit langbord på grund af disse skønne problemer.