Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Dell EMC's danske topchef fratræder: Bliver ny CEO i Danoffice IT

Dell EMC's danske general manager, Lars Baun Jensen, fratræder stillingen. Han tiltræder nu som CEO i Danoffice IT, der fornylig blev solgt til kapitalfond

Svendborg-firmaet Danoffice IT er klar med en helt nye ledelse, som overtager tømmerne i selskabet, efter det i sidste uge blev solgt til kapitalfonden Agilitas.

Med købet kunne Computerworld fortælle, at Danoffice IT’s mangeårige direktør og medejer, Per-Erik Edvard Svehag, trak sig fra posten som direktør i selskabet.

Dengang ville selskabet ikke fortælle, hvem der skulle overtage tømmerne efter Svehag, der har været topchef for det succcesrige selskab i 16 år.

Nu meddeler Danoffice IT imidlertid, at Per-Erik Edvard Svehag afløses af Lars Baun Jensen, der i det seneste års tid har været general manager i Dell EMC’s danske forretning, og som tidligere har været salgs-chef i Dell samt salgs- og marketingchef i Fujitsu.

I forbindelse med salget til Agilitias fratræder også Danoffice IT’s mangeårige økonomidirektør, Søren Pedersen.

Han afløses nu af Allan Malmos Jeppesen, der kommer fra en stilling som CFO i Alumeco.

Kapitalfonden, som har store ambitioner på Danoffice IT's vegne, betegner den nye topledelse af Danoffice IT som 'høj-kaliber.'

Omsætningen skal fordobles

De to tidligere ejere af Danoffice IT, Per Svehag og Ole Steen Bruun Nielsen fortsætter som minoritets-aktionærer i selskabet, der er blandt Danmarks absolut bedste og mest succesrige it-forhandlere.

Danoffice IT blev stiftet i 1995 af Ole Steen Bruun Nielsen, som i dag er udviklingsdirektør. Per Svehag indtrådte som hovedejer og CEO i 2001.

Svendborg-selskabet vandt således titlen som Danmarks bedste it-forhandler i fjor.

Det kan du læse mere om her: Danoffice IT er Danmarks bedste it-forhandler: "Vi har brugt 20 år på at opbygge en know-how, hvor vi leverer til 160 lande i hele verden"

Per Svehag indtræder samtidig i selskabets bestyrelse sammen med den nye bestyrelsesformand, Leif Vestergaard.

Ambitionerne med salget til kapitalfonden er tårnhøje: Det er nemlig  målet at fordoble omsætningen - der i 2016 landede på cirka en halv milliard kroner - inden for de kommende tre-fire år.

Danoffice IT er i dag specialiseret i at levere it til FN og internationale nødhjælpsorganisationer og er en af verdens største af sin slags.

Selskabet leverer blandt andet it-udstyr og softwareprogrammer på alverdens sprog og gennemgår eksempelvis alt udstyr, inden det afskibes - blandt andet fordi fejl er meget dyre at udbedre i en fjern hovedstad eller en fjerntliggende flygtningelejr.

Men i det seneste års tid har fokus også været på handel med internationale selskaber, der opererer i det, som Per-Erik Edvard Svehag kalder for ‘svære steder.'

Flere og flere selskaber arbejder i dag nemlig internationalt, og mange har brug for leveringssikkerhed, netværk og erfaring med at levere i de fjerne områder. Det er et område, som Danoffice IT begyndte at rykke ind på for et års tid siden.

De svære områder

På kundelisten er i dag også eksempelvis Nokia og Ericsson. Og Danoffice IT ser stort potentiale i at få både flere produkter og flere leverandører ind i butikken.

“De store virksomheder står med samme dilemmaer som ‘public sector,’ Det er der, vi skal accelerere og investere. Vi har vores force overfor de virksomheder, der 15-20 procent af forretningen i u-lande. Vi dækker det hele - også de steder, hvor det er rigtigt svært at være,” fortalte Per-Erik Edvard Svehag i sidste uge til Computerworld.

Af interessante selskaber, som Danoffice IT kunne ‘tænke sig at snakke med’, er eksempelvis Vestas, Lego, Mærsk.

Du kan læse hele historien om, hvordan salget af Danoffice IT kom i stand her: Danoffice IT’s mangeårige direktør trækker sig efter salg til kapitalfond: Her er planen for selskabet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere