Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Spotify bliver børsnoteret 3. april / Dankort-svindel ved at forsvinde / TDC vinder retssag i Norge

Spotify bliver børsnoteret 3. april. Dankort-svindel ved at forsvinde. TDC vinder retssag i Norge. Hesehus øger omsætningen med 25 procent. Infinidat på vej til at åbne i Danmark. Ny Raspberry Pi lanceret.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Spotify bliver børsnoteret 3. april

Svenske Spotify får første handelsdag på fondsbørsen i New York 3. april, meddelte selskabet torsdag på sin investor-day.

Svenskerne har lidt usædvanligt valgt den direkte vej fremfor at lade turen gå gennem en investeringsbank, som man normalt gør.

Den lidt usædvanlige tilgang til tingene understreges af, at Spotify live-streamede fra investor day. Sådan noget foregår normalt bag lukkede døre.

Spotify har haft stor vækst stort set siden etableringen og omsatte sidste år for 30,5 milliarder kroner.

Selskabet har til gengæld aldrig tjent en krone. I fjor tabte selskabet 2,8 milliarder kroner. Året før 2,6 milliarder kroner.

Spotify har 71 millioner betalende brugere og 159 millioner gratister.

Dankort-svindel ved at forsvinde

Omfanget af dankort-svindel er faldet markant i de seneste år i takt, selv om antallet af svindelforsøge er steget. Det er sket, fordi Nets er ved at bevæge betalingsløsningerne væk fra det fysiske kort, skriver Børsen 

Næste skridt er ifølge Nets den såkaldte Finger Vein-teknologi, hvor man bliver identificeret ved at skanne sit vene-aftryk i fingeren, hvorefter der trækkes penge fra kontoen.

“Hvis man betaler med fingeren, så er det meget hårde metoder, man skal tage i brug, hvis man skal stjæle "kortet,” siger vicedirektør i Nets, Jeppe Juul-Andersen, til avisen.

TDC vinder retssag i Norge

Oslo Tingrett har dømt Telenor for i 00’erne at have forlangt en højere pris af TDC for brug af selskabets norske mobilnetværk, end Telenor forlangte af netværksselskabet Network Norway og mobilselskabet Ventelo.

Telenor blev i 2015 dømt til at betale TDC mere end 16 millioner kroner norske kroner i sagen, men nu er nu blevet dømt til også at betale sagsomkostningerne, skriver Finans.

Hesehus øger omsætningen med 25 procent

Fynske Hesehus, der står bag forskellige web-shopløsninger, har godt gang i forretningen. 

Selskabets omsætning steg i 2017 med 25 procent og overskuddet før skat med 168 procent(!) til 8,6 millioner kroner, meddeler det.

Hesehus blev etableret i 2017 og har i dag 85 medarbejdere.

“Det er et udtryk for et fantastisk teamwork, hvor vi med succes har videreudviklet vores eksisterende kunders løsninger og samtidig har fået nye spændende kunder. Der er ingen tvivl om, at e-handel i dag er blevet et helt centralt ben i de fleste virksomheders strategi og nu er en afgøre,” lyder det fra administrerende direktør Lars Hedahl.

Infinidat på vej til at åbne i Danmark

Storage-firmaet Infinidat er på vej til at åbne kontor i Danmark og har indtil videre ansat en medarbejder til formålet.

Selskabet står bag forskellige storageløsninger.

“Vi har optimeret vores hardware gennem intelligent software, der giver lynende hurtige servere, som samtidig er billigere og fylder mindre i deres datacenter end tilsvarende rene flash-løsninger,” siger Fredrik Arveskär, der er nordisk salgsdirektør i Infinidat, i en meddelelse.

Ny Raspberry Pi lanceret

Raspberry Pi har lanceret en ny Raspberry Pi, nemlig Raspberry Pi 3 Model B+. Det skete faktisk for et par dage siden på den såkaldte Pi-dag.

“Raspberry Pi 3 Model B+ kommer med dual-band 2,4 GHz / 5 GHz WiFi, quad core 1,4 GHz processor, hurtigere ethernet, Bluetooth 4.2/BLE og mulighed for PoE via ekstern PoE HAT,” lyder det fra folkene bag den lille computer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere