Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Telia gør klar til 5G / Danske mænd er flittige brugere af privat og skjult browserbrug / Dansk robotrigmand investerer millioner i ny robot

Telia gør klar til 5G. Danske mænd er flittige brugere af privat og skjult browserbrug. Dansk robotrigmand investerer millioner i ny robot. Elon Musk vil afnotere med saudisk oliefond i ryggen. Norsk færge bliver gennemdigitaliseret.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Telia gør klar til 5G

Telia ‘gør klar til 5G’, lyder det fra selskabet i denne pressemeddelelse.

Telefirmaet har i den seneste tid gennemført en række demonstrationer af mulighederne i det kraftige 5G-netværk, som er lige på trapperne.

Ifølge selskabet er de første erhvervskunder allerede i gang med at teste 5G.

“Vi har i løbet af året opbygget et landsdækkende Narrowband IoT-netværk. Her er vi i fuld gang med en række trials sammen med både store og små højteknologiske virksomheder. Mange af de standarder, vi bruger i disse trials, er allerede vedtaget som kommende 5G-standarder fra 2020. Sat lidt på spidsen, har vi altså allerede i dag, kunder, der er aktive på 5G,“ lyder det fra teknisk direktør i Telia Danmark, Henrik Kofod.

Han siger iøvrigt, at udrulningen af 5G kommer til at adskille fra udrulningerne af 3G og 4G ved at være ‘mere dynamisk og brugerrettet.’

Danske mænd er flittige brugere af privat og skjult browserbrug

Næsten hver anden danske mand - 45 procent - anvender af og til browsernes privattilstand, der gør, at de kan surfe anonymt.

Det meddeler Stofa på baggrund af en undersøgelse foretaget af YouGov.

Kun 26 procent af de danske kvinder anvender af og til den anonyme browsertilstand.

“Den private tilstand benyttes især ved besøg på pornografiske hjemmesider. For mænd (41 procent) og unge mellem 18-29 år (56 procent) er det den primære årsag til, at de nogle gange anvender privattilstanden. Det samme gælder kun for 21 procent af kvinderne, som primært benytter sig af muligheden til at undgå, at søgehistorikken påvirker billetpriser på rejsesites,” lyder det fra Stofa.

Dansk robotrigmand investerer millioner i ny robot

Danskeren Kasper Støy blev millionær, da robotfirmaet Universal Robots i 2015 blev solgt.

Nu har han ifølge Børsen investeret en del af pengene - omkring otte millioner kroner - i robotfirmaet Flow Robotics, der står bag en robot til væskehåndtering på laboratorier.

Markedet er her meget stort, lyder vurderingen, og første produkt er klart til lancering i næste måned.

“Man skal have globale ambitioner fra start. Hvis man har en god ide, så bliver man hurtigt løbet over ende, hvis man ikke får ordentligt fat i markedet,” siger Kasper Støy til avisen.

Elon Musk vil afnotere med saudisk oliefond i ryggen

Teslas - måske - kommende afnotering fra børsen kan blive en realitet med penge fra den saudiarabiske oliefond PIF (Public Investment Fund), skriver Elon Musk i en blog post, som du finder her.

Det vakte nogen opsigt, da Elon Musk i sidste uge pludselig tweetede, at han ville afnotere Tesla.

Dengang skrev han, at havde investorer med, som havde sikret afnoteringen, som vil betyde, at Musk skal købe alle aktier for 420 dollar per styk - i alt 70 milliarder dollar.

I sin blog post forklarer direktøren sig og forsøger at kaste lys over beslutningen og processen bag.

Norsk færge bliver gennemdigitaliseret

En ny Color Line-færge, som skal sejle mellem Sandefjord i Norge og Strømstad i Sverige, bliver gennemdigitaliseret, når den næste år sættes i drift.

Færgen bliver udstyret med ‘næste generations digitalteknologi,’ lyder det fra Telenor Maritime, som leverer grejet.

Det tæller højhastigheds-internet med ‘verdensrekord i båndbredde og brugervenlighed til søs,’ som det hedder.

Samtidig vil skibet blive udstyret med teknologier, der understøtter Internet of Things. De skal bruges til at give passagerne særlige tilbud i takt med, at de bevæger sig rundt på skibet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere