Mere end 200.000 danskere har mistet penge på nettet i 2018

Klumme: Overskriften er bare et enkelt eksempel fra rapporten med navnet Danskernes informationssikkerhed 2018, hvor vi har spurgt danskerne om it-sikkerheden. Her er tendenserne.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

DKCERT har i flere år gennemført en statistisk undersøgelse af danskernes informationssikkerhed. I 2018 har vi gjort det i et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner.
Formålet med at spørge danskerne om sikkerhed og samle besvarelserne i en rapport er at afdække, hvilke sikkerhedshændelser borgere og ansatte i det offentlige bliver udsat for, samt belyse deres viden om informationssikkerhed og deres evne til at beskytte sig mod udbredte trusler.

Eller kort: At tage temperaturen på informationssikkerheden.

Her er et par af tendenserne

Vi har ladet Danmarks Statistik stille mere end 100 spørgsmål til borgere og offentligt ansatte, så der er rigtig mange tal i rapporten, der i mange tilfælde kan sammenlignes med de tidligere år.

I denne klumme har jeg udvalgt et par stykker, der handler om borgernes svar, så du kan får en fornemmelse af, hvordan sikkerhedshverdagen ser ud blandt almindelige danskere.

Det første er allerede præsenteret i overskriften og spørgsmålet er: Har du mistet penge, eksempelvis ved online-svindel eller afpresning?

Det svarede otte procent ja til.

Selv om procenttallet ikke er stort, så bliver det faktisk til en hel del danskere. Når man ganger tallet op på hele befolkningen (i aldersgruppen mellem 18 og 74 år), er det nemlig mere end 200.000 borgere, som har mistet penge ved online-svindel.

Fem procent af borgerne kunne desuden berette, at de havde fået misbrugt personlige oplysninger.

Tilbøjeligheden går desværre også i retning af, at flere bliver ramt af it-sikkerhedsproblemer. 34 procent - eller cirka en million borgere - oplyste således, at deres computer havde været inficeret med virus eller andre typer skadelige programmer.

Samlet set har 44 procent, eller cirka 1.200.000 borgere i alderen 18 til 74 år, været udsat for mindst et af fire sikkerhedsproblemer: Infektion med skadelig software, misbrug af fortrolige oplysninger, økonomisk tab og tab af data.

Det er en stigning fra 34 procent i forhold til den sidste rapport fra 2016.

Det er tankevækkende og fortæller, at der er behov for at vi bliver bedre til informationssikkerhed. Det skal eksempelvis Digitaliseringsstyrelsens Sikkerdigital.dk-projekt (link: https://sikkerdigital.dk/) være med til at rette op på, og i DKCERT gør vi selvfølgelig også vores bedste for at oplyse om informationssikkerheden.

(Lidt) bedre til adgangskoder

Vi har også spurgt om, hvor lange adgangskoder danskerne har, og her svarer 75 procent, at deres koder er mellem seks og ti tegn. 18 procent har over 11 tegn, mens tre procent anvender mellem et og fem tegn.

Det er i underkanten af, hvad de nye anbefalinger til et godt password er. De siger nemlig, at lange passwords, på mindst 12 karakterer, giver højere sikkerhed. Det betyder mindre om de indeholder specialtegn, store bogstaver ol.

Et andet vigtigt element i forhold til adgangskoder er, at de ikke anvendes på tværs af tjenester, og her er der sket en markant forbedring blandt borgerne. Det er en positiv tendens.

37 procent anvender samme adgangskode til flere online-tjenester. 24 procent af dem svarer dog, at det kun er til tjenester, der ikke håndterer følsomme data.

De 37 er stadig et højt tal, men det er en klar forbedring i forhold til rapporten fra 2016, hvor 66 procent anvendte samme password til flere tjenester, der er altså sket et markant fald, hvilket er positivt. Det skal vi arbejde på at få mere af.

Læs mere og bliv klogere

Informationssikkerhed er bestemt af mange faktorer, og som eksemplerne viser, er der både frem- og tilbagegang. Hvis du vil vide mere, så dyk ned i rapportens tal.

Der er mange spændende data om informationssikkerheden i Danmark direkte fra dem det handler om, nemlig brugerne af it.
Du kan finde Danskernes Informationssikkerhed her.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S