EDS-forsinkelse koster bilforhandlere dyrt

Tre år efter den oprindelige aftale blev indgået, har Peugeot-forhandlerne endnu ikke set skyggen af det forhandlersystem til en halv milliard kroner, som Peugeot-importør K.W. Bruun har bestilt hos EDS. Systemet skulle have været i delvis drift i 2002 og i fuld drift sidste sommer. Forsinkelserne tvinger Peugeout-forhandlerne til dyre nødløsninger.

Tre år efter aftalen blev indgået og et år efter det skulle have været sat i drift har de danske Peugeot-forhandlere endnu ikke set skyggen af deres nye forhandlersystem til samlet en halv milliard kroner, som EDS skal levere.

Det er nu tre år siden, at Peugeot Danmark, der importerer Peugeot til Danmark og Sverige, indgik en aftale med EDS Danmark om udviklingen af det omfattende forhandlersystem, som oprindeligt skulle have været delvist i drift i 2002 og fuldt udrullet sidste sommer.

Forsinket igen - og igen
Da aftalen blev indgået, blev der talt om milliardsalg. Men de flotte ord forstummede allerede sidste efterår, hvor forsinkelsen var en realitet. Siden er situationen blevet værre.

- Jeg kan bekræfte, at projektet er blevet yderligere forsinket, lyder det i dag fra Janne Bock, kommunikationschef i Peugeot Danmark.

Ifølge Janne Bock hænger forsinkelserne sammen med, at der er tale om "et stort og komplekst system".

? Måske har projektet vist sig større og mere komplekst end forudset. Det trækker i hvert fald tænder ud, siger Janne Bock, der ikke ønsker at sige mere om årsagen til den årelange forsinkelse.

Hun forventer, at systemet kommer i drift og bliver rullet ud hos forhandlerne i løbet af 2005 - altså to år senere end den oprindelige plan om fuld drift i 2003.

  • Peugeot København City:
    - Vi har hørt, at der er nogle forhandlere, der kører test på systemet, men det er ikke os, og vi ved ikke, hvornår det er færdigt.

  • Peugeot i Helsingør:
    - Vi har hørt, at systemet kører nogle steder. Men altså ikke hos os.

  • Peugeot Ullerslev på Fyn:
    - Vi kører med ADP's system, som vi hele tiden har gjort, og vi kan ikke få at vide, hvornår det nye system kommer.

  • Peugeot-forhandleren Køge Bilhus:
    - Vi har ikke noget forhandlersystem kørende fra EDS, og vi har ikke fået noget at vide om, hvornår der kommer et system.

  • Konkurrenterne godt tilfredse
    Forsinkelsen af det nye væg til væg-system fra EDS Danmark til omkring 160 danske og svenske Peugeot-forhandlere tvinger flere af dem til kostbare nødløsninger.

    De knapt 70 danske Peugeot-forhandlere og -værksteder kører i dag på systemer fra den gamle leverandør i Vejle, der oprindeligt hed JDC Data, men som i dag er et datterselskab af amerikanske ADP. Enkelte af de svenske forhandlere bruger også det danskudviklede system.

    Det er ikke alle, der må i gang med en nødløsning, men mange kører på den ældste version af systemet, som ADP stoppede supporten af ved årsskiftet. De ramte hjælpes over på det moderne system Dracar+.

    ADP er ikke meget for at kommentere situationen, men erkender, at EDS Danmarks massive problemer med udviklingen af branchesystemet er positivt for ADP, der har mere end 60 procent af samtlige danske bilforhandlere som kunder.

    Marketingchef Troels Meyer fra ADP vil "hellere sige for lidt end for meget", men bekræfter, at der har været opgraderinger til ADP's Dracar+ i et omfang, som der ikke var budgetteret med.

    Det kan bilforhandlerne nikke genkendende til.

    Søren Dam, administrativ leder for Peugeot-forhandleren Køge Bilhus, har indtil videre brugt op mod 200.000 kroner på at konvertere til forhandlersystemet Dracar+, og de penge er ifølge Søren Dam spildt, når det nye system kommer.

    ? Hvis det altså engang bliver færdigt, siger Søren Dam.

    EDS: Nu er det på vej
    På trods af de årelange forsinkelser er Peter Berg, dansk chef for producenten EDS, optimistisk. Han forventer, at systemet er klart en rum tid før Peugeot Danmark forventer det.

    ? Vi må erkende, at systemet er forsinket, men det skrider fremad, og vi forventer, at systemet er i luften til efteråret, siger Peter Berg, der efter et øjebliks betænkningstid dog retter til "sidst på året."

  • Peugeot-løsningen:

    Løsningen giver forhandlerne mulighed for salgs- og ordrestyring, reservedelsbestilling, lager- og leveringsstyring samt økonomistyring. I virksomhedssystemet (ERP/Enterprise Resource Planning) er integreret en CRM-løsning (Customer Resource Management) med henblik på at forbedre kundetilfredshed og kundeloyalitet og for at opnå bedre resultater af salgskampagner.

  • Projektet hos Peugeot i Danmark og Sverige er baseret på ERP-løsningen Oracle e-Suite, mens Citrix Metaframe er valgt til at understøtte klienterne. Netværksarkitekturen er VPN-baseret (Virtual Private Network), hardwaren er fra HP med styresystemet Unix. Kontorapplikationer er baseret på Microsoft software.

  • Projektet består af elementerne: ERP/CRM-system baseret på Oracle E-Suite, internetportal integreret med Oracle E-suite, grænseflader til Peugeot, leverandører og samarbejdspartnere, e-post og kontorsystemer, datanetværk og internetadgang.
  • Han vil ikke ud med årsagerne til den store forsinkelse.

    ? Det holder vi mellem kunden K.W. Bruun os. Vi hænger ikke vores vasketøj ud, så andre kan se det, siger han.

    Ifølge EDS har den gigantiske forsinkelse ikke medført nogen form for bod, men Peter Berg erkender, at forsinkelsen har gjort projektet dyrere end oprindelig planlagt.

    - Vi drøfter med K.W. Bruun, hvordan den ekstraudgift skal fordeles, siger Peter Berg.

    Den del af festen ønsker Peugeots kommunikationschef Janne Bock heller ikke at kaste yderligere lys over:

    ? Alt omkring økonomien forbliver mellem EDS og os, det er ikke noget, vi ønsker at diskutere i pressen, siger hun.

    Ingen grænser for optimismen
    Da kontrakten til en værdi af en halv milliard kroner blev indgået i november 2001, var der ingen grænser for optimismen.

    K.W. Bruun var videnpartneren, der satte servicegiganten EDS? danske datterselskab på landkortet hos automobilforhandlerne. Og den nordiske EDS-direktør John Alexander talte om et salgspotentiale på verdensplan på otte til ti milliarder kroner.

    EDS var på forhånd sikret de danske og svenske Peugeot-forhandlere som de første kunder, mens bilimportøren selv lagde 500 millioner kroner til udvikling og en central drift hos EDS over otte år. Men både importør og forhandlere skulle nyde godt af salg til tredjeparter.

    Før der kan blive tale om salg til tredjepart, skal systemet imidlertid først være færdigt.

    De hårdnakkede forlydender om, at de to firmaers advokater er blevet faste deltagere ved møderne, er det heller ikke muligt at få bekræftet.

    ? Vi arbejder videre med at få systemet færdigt, og flere kommentarer har jeg ikke, lyder det fra Janne Bock.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    JN Data A/S
    Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

    Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

    21. maj 2024 | Læs mere


    Computerworld Summit 2024

    Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

    23. maj 2024 | Læs mere


    Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

    I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

    28. maj 2024 | Læs mere