Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Telia klar til at levere bredbånd på Ewiis fibernet / Dansk iværksætter vil ind på kinesisk marked / GlobalConnect ‘opruster koncernledelsen

Telia klar til at levere bredbånd på Ewiis fibernet. Dansk iværksætter vil ind på kinesisk marked med kapitalindskud på tre millioner kroner. GlobalConnect ‘opruster koncernledelsen’. EET Europarts bliver autoriseret Dell-leverandør

Godmorgen fra Computerworld. Her har du tirsdagens morgen-briefing sammensat af Dan Jensen.

Telia klar til at levere bredbånd på Ewiis fibernet

Telia erklærer sig klar til at levere bredbånd på Ewiis fibernet. Det sker et halvt års tid efter, at de to selskaber indgik aftale om samarbejdet.

Det kan du læse mere om her: Telia og Ewii går sammen i stor bredbåndsaftale: Telia flytter bredbåndskunder over på Ewiis fibernet.

“Nu er det også på den helt lavpraktiske side klar til at blive sendt på markedet. Alle interesserede kan nu komme ned i Telias butikker i Kolding, Fredericia eller Vejle for at høre nærmere om de helt nye fiberløsninger,” lyder det fra Telia.

Selskabets nuværende bredbåndskunder bliver automatisk opgraderet fra de nuværende DSL-forbindelser til fibernet inden nytår.

Dansk iværksætter vil ind på kinesisk marked med kapitalindskud på tre millioner kroner

Den danske iværksætter Nicolaj Munch vil med tre millioner kroner i kapitaltilskud fra den danske rigmand Magnus Kjøller forsøge sig på det kinesiske marked.

28-årige Nicolaj Munch står bag tilbuds-portalen Betterbooqr, der anvendes til såkaldt flashsale.

“Der er et kæmpe potentiale i Kina. Kineserne er det folk, der rejser allermest og samtidig det folk, der bruger flest penge på deres rejser. Som udviklingen ser ud i øjeblikket, kommer de til at rejse endnu mere, for den kinesiske middelklasse vokser og får flere penge mellem hænderne. Dem vil hotellerne selvsagt gerne have fat i,” lyder det fra Nicolaj Munch.

Magnus Kjøller har i de senere år fra Dubai opbygget en formue på blandt andet Lotto24 samt andre webportaler.

Læs mere om ham her: Kontroversiel dansk it-rigmand sælger sine firmaer til medarbejdere.

GlobalConnect ‘opruster koncernledelsen’

GlobalConnect ‘opruster koncernledelsen,’ meddeler selskabet her.

Det sker med ansættelsen af to nye direktører, nemlig Louise Hahn, der bliver direktør for DataCom Danmark og dermed salg af datatrafik i Danmark, samt svenske Charlotta Rehman, der bliver salgs- og marketingdirektør.

De tiltræder begge 1. september. GlobalConnect fremhæver selv, at ‘fire kvinder har taget plads i koncernledelsen i år.’

Foruden de to her nævnte er det Jannie Laurberg (direktør for People, Culture & Strategy) og Kirsti Voldnes (direktør for Datacom i Norge.)

EET Europarts bliver autoriseret Dell-leverandør

EET Europarts bliver autoriseret leverandør af originale Dell-reservedele over hele Europa, meddeler selskabet.

“Aftalen gør det muligt at sikre en hurtig levering seneste næste dag i hele regionen,” lyder det fra EET, som er tilstede i 25 lande.

“EET Europarts er særdeles stærk på reservedelsmarkedet og har en kolossal logistikkapacitet samt sælgere af reservedele fordelt over 25 lande. Ved at etablere en endnu stærkere kanal for reservedele og opgraderinger sikrer vi, at vores kunder hele tiden kan få leveret originale Dell Technologies produkter,” lyder det fra Dell.

Computerworld besøgte i fjor EET’s store lager i Ballerup uden for København, som ‘styres’ af en række robotter.

Det kan du læse mere om her. Tag med bag kulisserne hos EET: Sådan tjener 44 robotter en investering på 24 millioner kroner hjem på få år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere