Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: YouTube modtager milliardbøde / Finanstilsynet giver 18 måneders dispensation for nye EU-regler om to-faktor autentifikation / Apple sløjfer produktion af tv-serie / El-løbehjulsvirksomheden VOI runder en million ture

YouTube modtager milliardbøde. Finanstilsynet giver 18 måneders dispensation for nye EU-regler om to-faktor autentifikation. Nyt forskningsprojekt skal bekæmpe børssvindel og kursmanipulation. Apple sløjfer produktion af tv-serie. El-løbehjulsvirksomheden VOI runder en million ture. Dansker dræber det sværeste monster i WoW på seks dage.

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag leveres direkte fra Østerbro i København.

YouTube modtager milliardbøde

YouTube har nu modtaget en bøde på 170 millioner dollars fra Federal Trade Commission (FTC), den føderale handelskommission i USA, for at have indsamlet børns data uden forældrenes samtykke.

Det skriver The New York Times.

Google, der ejer YouTube, har i forbindelse med bøden, der svarer til lidt over 1,1 milliard kroner, indgået et forlig, der betyder, at YouTube vil indføre en række ændringer, der skal øge beskyttelsen af børns privatliv på videodelingstjenesten.

Ifølge FTC har YouTube indsamlet personlige oplysninger om børn uden forældrenes samtykke, hvilket er ulovligt i USA.

Du kan læse mere om sagen her: Google kommer til at betale 1,3 milliarder kroner i forlig om lovovertrædelser på YouTube

Finanstilsynet giver 18 måneders dispensation for nye EU-regler om to-faktor autentifikation

Selvom det på næste lørdag 14. september er et krav fra EU, at man har implementeret to-faktor autentifikation ved elektroniske betalinger, kommer det ikke til at gælde i praksis.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har nemlig måtte konstatere, at der særligt i e-handel fortsat er problemer med at leve op til de nye lovkrav.

Som følge har man givet de nationale tilsynsmyndigheder - i Danmarks tilfælde Finanstilsynet - mulighed for at give markedet "begrænset yderligere tid" til at implementere de nye regler.

I denne ombæring hedder den begrænsede forlængede tidsramme knap 18 måneder på det danske marked.

Det skriver Finanstilsynet på sin hjemmeside.

"På baggrund af dialogen med aktørerne på det danske betalingsmarked er det Finanstilsynets vurdering, at markedet kan være klar til at leve op til de nye regler den 14. marts 2021. Finanstilsynet vil derfor tillade, at kortudstedere, kortindløsere og e-handelen får yderligere 18 måneder til at sikre, at de nye regler overholdes," skriver tilsynet.

Nyt forskningsprojekt skal bekæmpe børssvindel og kursmanipulation

Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet vil ved hjælp af kunstig intelligens sætter en stopper for børssvindel og kursmanipulation.

Til det har et forskningsprojekt netop modtaget en bevilling på 2,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Forskerholdet skal nu i gang med at udvikle et system, der ved hjælp af machine learning kan identificere mistænkelige handler på verdensmarkedet - noget som i dag sker gennem manuelle stikprøver.

Projektet går under navnet 'Data-Driven Inter-Stock Predictive Analytics' og løber i tre år.

Ifølge Federal Trade Commission bliver der alene i USA svindlet med værdipapirer for mellem 10 til 40 milliarder dollars årligt.

Apple sløjfer produktion af tv-serie

Apple er i fuld gang med produktion af indhold til selskabets nye streamingtjeneste Apple TV Plus.

Men selvom tjenesten endnu ikke er gået i luften, sløjfer Apple allerede et af de originale tv-shows, som selskabet planlagde.

Det skriver The Verge.

‘Bastards’ med Richard Gere i en af hovedrollerne skulle ellers have handlet om to venner fra Vietnamkrigen, der ender i en række voldsomme episoder, efter at kvinden, som de begge er forelsket i, dør i et biluheld.

Serien er nu taget af bordet. Angiveligt på grund af kreative uoverensstemmelser mellem Apple og medproducenten Howard Gordon og Fox 21.

Ifølge mediet Hollywood Reporter ønskede Apples medproducent at fokusere på de mere mørke elementer af historien. Apple derimod ville hellere have en serie med fokus på venskab og "aspirational programming," forlyder det.

Du kan læse mere om Apples streaming-ambition her: Her er Apples længe ventede streaming-satsning: Apple TV+ og Channels

El-løbehjulsvirksomheden VOI runder en million ture

Elektriske dele-løbehjul er her, der og alle vegne. En af de første virksomheder bag konceptet i Danmark er nu klar til at dele andet end blot løbehjul.

Den svenske el-løbehjulsudbyder VOI kan nemlig fortælle, at selskabet har rundet en million ture i Danmark.

Det skriver VOI i en pressemeddelelse.

Samlet har danskerne kørt 3,7 millioner kilometer siden 17. januar, hvor VOI lancerede konceptet i København med 200 el-løbehjul som en start.

Ifølge VOI er der i dag i gennemsnit 4.400 ture om dagen i Danmark.

Danskerne står samtidig kortere og kortere tid per tur på de populære elektrificerede løbehjul.

I februar varede en tur i gennemsnit lidt over 16 minutter, mens det tal i september er nede på lidt over 12 minutter.

Den person, der har kørt flest gange på VOI's el-løbehjul, har præsteret det hele 435 gange - cirka to gange om dagen.

Dansker dræber det sværeste monster i WoW på seks dage

Dagens morgen-briefing ender med en ung dansker, der har skrevet historie i computerspillet World of Warcraft Classic, der udkom 26. august.

For mens gamere verden over bruger månedsvis på at kæmpe sig igennem onlineverdenen fyldt med fjender, har en dansker allerede været med til at dræbe det sværeste monster i spillet.

Det skriver DR.

På bare seks dage klarede danskeren Martin Fløjgaard i fælles front med hans gruppe eller såkaldte 'guild' på 40 spillere ærterne.

"Jeg er lettet, det er vi alle. Men faktisk var det ikke særligt svært, da vi først var i gang," lyder det fra 25-årige Martin Fløjgaard, der spiller karakteren ZND, en Gnome Warlock.

Hvad skal der så til for at opnå sådan en præstation?

Han fortæller til DR, at hans gruppe APES har spillet op mod 22 timer hver eneste dag siden spillet udkom, og han skyder på, at han selv har sovet 15 timer fra tirsdag til lørdag i seneste uge.

Læs også: Her er seks gamle computerspil, du kan score kassen på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere