Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter
I en ikke så fjern fortid var geografiske informationssystemer (GIS) primært noget teknik- og infrastrukturvirksomheder beskæftigede sig med. Dog har GIS-værktøjerne gennemgået en gennemgribende udvikling og makeover og anvendes nu i stort set alle sektorer og industrier.
I dag skaber GIS og location intelligence værdi på højeste niveau og bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med udrulning af Covid-19-vaccine.
Både myndigheder og borgere har i 2020 fulgt pandemiens hærgen via forskellige GIS-baserede dashboards fra blandt andet Johns Hopkins University og Statens Serum Institut.
I dashboards kobles alverdens data sammen, og det visuelle resultat præsenteres lynhurtigt på ét skærmbillede.
De fleste af os kløjes i statistiske data præsenteret i lange talkolonner. Men intuitive og overskuelige kort og farvelægninger på et dashboard kan alle forstå. Derfor tjener dashboards særligt to formål: De giver myndigheder en væsentlig bedre forståelsesramme og et bedre og hurtigere beslutningsgrundlag i forbindelse med Covid-19. Samtidig får borgere et visuelt overblik over uendeligt mange og komplekse data, så de føler sig oplyste på et solidt grundlag.
What-if-scenarier gør hele forskellen
Johns Hopkins Universitys dashboard giver et visuelt overblik over pandemiens smitte- og dødstal i hele verden.
Verdenskortet er som bekendt bekymrende rødt i store dele af verden. As we speak kan jeg se, at Covid-19 har forårsaget 2.485.601 dødsfald på verdensplan, heraf 502.660 alene i USA. Jeg kan gå dybere ned i de enkelte datalag og få endnu flere informationer. Et tilsvarende dashboard fra Statens Serum Institut giver et visuelt overblik over Covid-19-udbredelsen i Danmark – fra landkort til bykort. Men det stopper ikke der.
Senest anvendes GIS til at understøtte verdens hidtil største og mest komplekse vaccinationsprogram. Sundhedsmyndigheder i USA, Israel, Sverige og Danmark kan indsamle og analysere data, lave forskellige what-if-scenarier og se konsekvenserne af potentielle udrulningsstrategier og tiltag.
Det er med til at sikre, at de planer, der udarbejdes, er i balance på tværs af regioner og kommuner. Alt sammen væsentligt hurtigere, mere effektivt og mere intelligent end hvad traditionelle metoder kan præstere. Se SSI’s vaccinationsdashboard her.
Her skaber GIS især værdi
Analyser, datamodellering og visualisering skaber stor værdi i forbindelse med vaccineudrulning på flere måder. Vigtigst af alt er dog kommunikation til og inddragelse af borgerne.
- GIS styrker befolkningens tillid til myndighederne, hvilket er afgørende i en tid, hvor al fri leg er sat på pause.
Vi har levet med pandemien i et år, og formelle pressemøder og informationsbrochurer kan ikke længere holde gejsten oppe hos befolkningen.
For hver dag verden er i undtagelsestilstand, kræver det større inddragelse af borgerne og mere og bedre kommunikation. Det kan man opnå med GIS. Det fundament, som ligger til grund for myndighedernes beslutninger, bliver transparent for borgerne. Det gør det lettere at kommunikere præcist og uden omsvøb. Når borgere har en bedre forståelse for kompleksiteten, vil de hurtigere udvise større tålmodighed for og accept af de trufne beslutninger.
- Desuden er GIS et visuelt, brugervenligt og pålideligt styringsværktøj for myndighederne. Planen er tydelig, og fremdriften er målbar. Myndighederne kan nemt se, om de er bagud eller foran i forhold til planen og KPI’erne, og hvad årsagerne kan være. Det gør det nemt at dokumentere over for offentligheden, hvis der eventuelt sker ændringer i forhold til planen.
- GIS skaber også transparens og overblik over, hvor kritiske befolkningsgrupper befinder sig i vaccineforløbet og hjælper med at prioritere, hvem der skal vaccineres først, hvor og hvornår. Hvad er de mulige smittetalsscenarier – og mulige samfundsøkonomiske scenarier - hvis befolkningsgruppe A får vaccinen frem for befolkningsgruppe B? Eller hvis landsdel A får forud for landsdel B?
- Endelig optimerer GIS i kombination med analytics logistik hele vejen fra fabrik til borger. Vaccinen bliver fragtet til rette sted til rette tid, så den er til rådighed for de rette målgrupper og borgere. Derudover kan transporter og opmagasinering monitoreres, så vaccinen til enhver tid opbevares ved de korrekte og kritiske temperaturer.
På forkant med alverdens scenarier
Næste skridt er genåbningsfasen, og også her er tilliden til myndighederne vigtig. Netop fordi man med GIS kan koble alverdens data sammen, herunder også mobildata og se resultatet visuelt i realtid, er det nemmere at foretage genåbningseksperimenter med GIS ved hånden. Man kan for eksempel skabe bobler af efterskoleelever eller borgere i afgrænsede, geografiske områder med lav smitte.
Hvilke mønstre tegner der sig? Hvad gør de rigtigt? Hvis deres mobilitet bliver for stor, hvilke værktøjer fungerer godt til at nudge med, så adfærden igen tilpasses til sundhedsmyndighedernes anbefalinger?
Alle muligheder står åbne for at komme hurtigere i mål med det, vi alle venter på: Hurtigst mulig vaccine til folket og gode, effektfulde metoder til altid at være på forkant med Covid-19 og de alverdens scenarier, som kan opstå fra den ene dag til den anden.
Vi kan ikke bekæmpe Covid-19, men vi kan agere smartere og være mere agile og forandringsparate ved hjælp af moderne teknologi.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
