Podcast:Her er de nye (dyre) iPads og den nye Surface Laptop - men kan manglen på chips drille?

Radiosignalet ... endnu en ubesungen it-helt

Klumme: Stort set ingenting er muligt uden radiosignalet, som er enorm gammel og lige relevant i dag. Du kigger på grundlaget for den moderne eksistens.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter

For noget tid siden skrev jeg om protokoller og API’er, og tillod mig at kalde dem for it-verdenens ubesungne helte.

Det kan du læse her: Klar tale om protokoller og API’er - it-verdenens ubesungne og usynlige helte

Og indrømmet: I it-branchen har vi altid været gode til at tage gamle opfindelser, kalde det noget andet og sælge det som noget innovativt, nyskabende og helt fantastisk.

Jeg kan blandt andet nævne:
  • Virtualisering (kommer fra mainframe-verdenen, og netop dén ved vi alle hvor gammel er).
  • Client/server (princippet er fra midt-60’erne. I dag kalder vi det for hjemmesider, cloud computing etc.)

  • Molekylære og optiske computere (begge principper er fra 1980’erne, men er endnu ikke kommercialiseret)
Og sådan kunne jeg også nævne 3D-print og så videre. Men det vil jeg ikke. I stedet vil jeg fokusere på noget så banalt som radiosignalet.

For helt i tråd med den tidligere klumme om protokoller og API’er, så tænkte jeg, at det var en god ide at nævne en anden meget gammel, men helt essentiel teknologi. Nærmere bestemt en teknologi, som vi alle anvender dagligt, men måske ikke tænker så meget over. Jeg taler naturligvis om radiosignalet. For stort set ingenting er muligt uden radiosignalet.

Helt generelt er radiobølger en sær størrelse. Det menneskelige øje kan nemlig kun opfange lys og dermed kun en lille del af hele det såkaldte elektromagnetiske spektrum.

Vores evner er med andre ord begrænset til at kunne undgå at blive ædt af en dinosaurus. Men synligt lys er kun en lille del af det elektromagnetiske spektrum, og dette indeholder også en masse andre bølger, blandt andet radiobølger, mikrobølger, infrarødt lys (IR), ultraviolet lys (UV), røntgen- og gammastråler.

Alle disse er blot usynlige for os. Men de er der, og de bevæger sig. Meget hurtigt endda. Faktisk med lysets hastighed, som er 300.000 kilometer per sekund.

Selv om radiosignaler bevæger sig meget hurtigt, så er de faktisk relativt svage. Helt tilbage fra Nikola Teslas tid har der været ambitioner om at kunne overføre strøm trådløst. Men rent praktisk er ingen interesseret i at have høje strømstyrker flyvende usynligt rundt omkring os.

Men tillad mig begynde med historie.

Som nævnt er radiosignalet en gammel opfindelse. Vi skal helt tilbage til slutningen af det 18. århundrede, da de første radiobølger blev skabt.

Radiosignalet blev først sendt og modtaget af den tyske fysiker Heinrich Hertz i 1890. Hertz troede i øvrigt ikke, at radiobølgerne kunne anvendes til noget praktisk. Han tog grueligt fejl. I 1930 blev måleenheden Hertz vedtaget. Og i 1960 blev Hertz også anerkendt af General Conference on Weights and Measures.

Radiobølger er elektriske og magnetiske bølger, også kaldet elektromagnetiske bølger. Når du sætter strøm til en ledning, så dannes der et usynligt magnetisk felt. Og der dannes også et usynligt elektrisk felt. Og så har du et elektromagnetisk felt og dermed grundlaget for at transmittere via et radiosignal.

Og da et elektromagnetisk signal bevæger sig med lysets hastighed, så er det meget anvendeligt. Der er dog nogle afstande, der er så store, at det medfører nogle uhensigtsmæssigheder i form af forsinkelse:
  • Et radiosignal til ISS, den internationale rumstation, har en såkaldt latency (forsinkelse) på cirka 0,5 sekunder (afstanden til jorden er 408 km)

  • Et radiosignal til månen har en latency på mellem 2,4 og 2,7 sekunder (afstanden til jorden er 384.400 kilometer).

  • Et radiosignal til Mars har en latency på mellem 4 og 24 minutter (afstanden til jorden er 54,6 millioner kilometer).

  • Her på Jorden oplever vi ingen ventetid.

Radiobølger sendes og modtages af alt og alle.

Således kan mennesket både udstråle og modtage elektromagnetiske bølger. Og i dyrenes verden, så er det faktisk endnu mere avanceret. Eksempelvis bruger eksempelvis bier ultraviolette stråler, mens for eksempel rensdyr og sommerfugle kan se infrarøde stråler.

Langt de fleste materialer kan også penetreres af radiobølger. Det eneste materiale, der med sikkerhed blokerer for radiobølger, er metal.

En radiobølge bliver brugt som transportlag for ufattelig mange devices. Det kunne for eksempel være Wi-Fi, RFID-chips, TV, GPS, Bluetooth-enheder eller store rumteleskoper, som også bruger radiobølger, når der skal observeres stjerner og galakser.

For at kunne forstå radiobølger, så er det en godt at vide, hvad simplex signaler, halv duplex signaler og fuld duplex signaler er. Og tillad mig også at give nogle eksempler på, hvad nogle af de typiske devices, der anvender de forskellige transmissionstyper, er for nogle:

Simplex. Når du transmitterer i simplex, så kan du kun sende data en vej. Simplex kommunikation anvendes af f.eks. dit tastatur, din mus og din computerskærm. Eller noget så old school som et TV.

Halv duplex. Når du transmitterer i halv duplex, så kan data og tale gå begge veje, men bare ikke på samme tid. Hvis du har prøvet at tale i walkie-talkie, så ved du hvad halv duplex er. Dit trådløse netværk (Wi-Fi) er for eksempel baseret på halv duplex kommunikation.

Fuld duplex. Når du transmitterer i fuld duplex, så tillader at data og tale kan gå begge veje samtidig. En mobiltelefon er for eksemepl en fuld duplex enhed. Den fulde duplex opnås ved, at der sendes på en frekvens og modtages på en anden frekvens.

Jeg vil påstå, at i den moderne æra, så er radiobølger hele grundlaget for næsten alt, hvad du foretager dig. Så når du af og til kigger på radioen i din bil, så husk på hvor fantastisk en evergreen-opfindelse, som radiobølger er.

Enormt gammel og lige relevant i dag. Du kigger på grundlaget for den moderne eksistens.

I næste klumme adresserer jeg et kendt emne, nemlig det trådløse netværk. Wi-Fi er af en eller anden grund genstand for store private og professionelle konflikter. Ellers rolige og rationelle mennesker - i alle aldre i øvrigt - kan blive helt desperate og irrationelle, hvis det trådløse netværk svigter. Men er det i virkeligheden så svært? Er Wi-Fi virkelig som at se Hindenburg styrte ned i Titanic?

Og har vi mennesker (igen) undervurderet en it-opgaves omfang?

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.









Premium
Efter vanskeligt år jagter aarhusianske Mjølner nu tocifrede vækstrater: Vil for alvor indtage Sjælland - her er planen
Interview: Efter et corona-plaget år er aarhusianske Mjølner Informatics nu klar til at trykke på speederen. Topchef Brian Gottorp Jeppesen forventer tocifrede vækstrater, der især skal hentes fra det sjællandske marked. Se hans plan for 2021 her.
Computerworld
Næste uge går det løs: Apple inviterer til event på utraditionel vis
Apples store event i næste uge blev afsløret af Siri før tid. Få overblik over, hvad Apple ventes af løfte sløret for.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
White paper
Så ofte rammer din sikkerhedsleverandør plet – eller helt ved siden af
Denne uafhængige evaluering fra MITRE ATT&CK giver et billede af styrker og svagheder hos førende udbydere af cybersikkerhedsydelser. Rapporten vurderer bl.a. reaktion og træfsikkerhed på simulerede angreb og af, hvor hurtigt der slås alarm.